Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Samsung LSP3B The Freestyle

Mange gode ideer - men mangelfuldt udført

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Små bærbare projektorer har langsomt men sikkert gjort deres indtog på markedet, og Samsung vil også være med, og har derfor smidt The Freestyle på markedet, som er en DLP-projektor i 1080p med LED-lyskilde.

HQ

Projektoren er ikke lavet til det dedikerede biografrum, men mere som noget du stiller på gulvet eller på et bord, og så bruger din væg eller loft som lærred. For at opnå dette er der også indbygget højttaler og smartfunktion. Da den har autofokus og Auto Keystone er den i stand til selv at autoindstille billedet alt efter den overflade der bruges. Den kommer med 1080p-opløsning, koster 7499 kroner, hvis man køber direkte hos Samsung, men findes dog andre steder til væsentligt mindre, nemlig 5.999 er den allerede set til.

Den tilsluttes til WIFI, og der er også microHDMI. Og så kan den vendes 180 grader, og der følger en lille fjernbetjening med. Det er en let og lille ting der kan holdes i én hånd. Den vejer ikke vejer meget, man skal bare lige passe på fuldtonehøjttaleren i bunden der ikke rigtig har nogen beskyttelse, til gengæld er der et fint dæksel med til fronten.

Samsung LSP3B The Freestyle

Den kan i teorien kører på ekstern strøm via USB-C tilslutningen, men med et forbrug på 65W så skal man helst op på en kraftig powerbank da den kræver mindst 50W/20V. Det er ikke så dyrt, men da den æder hvad der svarer til 500mAh i minuttet, så skal man gerne have 50.000 mAh til rådighed hvis man vil se en film. Det skal dog siges at Samsung selv skriver "batteri" og ikke powerbank, og sådan et skulle komme helt officielt senere på året - produktsiden viser dog meget tydeligt en powerbank.

Dette er en annonce:

Setuppet er rimelig enkelt, peg, tænd og så fokuserer projektoren selv. Det virker faktisk overraskende godt, men kompenseringen for skævt underlag synes jeg ikke at kunne finde, og manglen på zoom-funktion gør at man skal tænke sig godt om før end at man placerer den. Herudover er autokalibreringen ret aggressiv, testeksemplaret stod og tikkede løs lige i starten, og det gik op for mig at den projektorskærm den kastede billedet op på ikke var 100% uhindret, men at støvlåget fra min ene pladespiller forstyrrede et lille hjørne, så den mekanisme må siges at være god til at scanne.

Der er faktisk en del mere avancerede indstillingsmuligheder, ikke som på en rigtig projektor fuldt ud, men tæt på. Grundet den relativt svage lyskilde giver det dog i praksis ikke mening andet end at skrue op for lysstyrke og kontrast. Smart-delen er som den plejer, men fjernbetjeningen skifter imellem at være virkelig sløv, eller at være lynende hurtig, det er som om at man godt kunne have brugt to kroner mere på at give den lidt ekstra processorkraft til at navigere i menuerne, men det er samme type fjernbetjening som med de fleste andre Samsung-produkter, bortset fra at den er hvid.

Smartfunktionen virkede dog ikke altid, om det er var Netflix eller WIFI der ikke helt virkede optimalt kan jeg stadig ikke finde ud af, men WIFI 5 på et 2022-produkt synes uanset mærkeligt. Højttaleren er en enkelt fuldtone i bunden, og mest optimalt sidder man bag projektoren, således at man nemmest får lyd. Det er ikke voldsomt, men det er fint til tale og mindre serier, det er fint for hvad det er. Projektoren larmer lidt, men ikke meget, under optimale forhold målte jeg 22dB, hvilket er væsentligt mindre end hvad Samsung selv opgiver (30dB).

Der er, som sagt, ingen zoom-funktion, så din lærredstørrelse afhænger af hvor tæt på væggen du har placeret projektoren. Det er jo desværre ret normalt, og det skal siges at andre lignende produkter heller ikke tilbyder zoom.

Dette er en annonce:

Lys er det helt grundlæggende problem, for der er ikke noget af det. Den er opgivet til 550 LED LUMEN - hvad det så end er. Normalt måler man i den standardiserede ANSI-enhed, og da jeg efter bedste evne gjorde det samme var resultatet ikke optimalt. I udgangspunkt opdeler man billedet i ni dele, sørger for at lyset er sat til maksimalt, og projekterer et hvidt billede, måler lysstyrken i hver af de ni felter, tager gennemsnittet, og ganger op med det overfaldeareal som der projekteres på. Jeg valgte at være flink og tage det højest målte tal i stedet, men endte stadig, rundet op, med en ANSI LUMEN-værdi på 230 - 1/10 af hvad en normal projektor har.

Det er i praksis ganske enkelt ikke muligt at få et brugbart billede med bare nogenlunde farver og kontrast uden at der benyttes et kulsort rum. Farverne er udvaskede, mørke- og grådetaljer er mangelfulde, og kontrast er en by i Rusland. Havde projektoren kostet 3000 havde det været ok. Animationsfilm fungerer dog udmærket, og et setup hvor der kun er tre-fire meter til lærred kan give et brugbart scenarie og brug.

Samsung LSP3B The Freestyle

Der er massere af konkurrenter. Og det er lidt et problem, for de er stort set alle billigere, tilbyder dobbelt så meget lysstyrke, har kraftigere lydsystem, og flere kommer endda med indbygget batteri. Og når man er en projektor, så skal man kunne være mindst lige så lysstærk som konkurrenterne når man er den dyreste. Samsung har som sagt også lovet batteri, og det virker som en fin ide, for jeg prøvede at bruge en powerbank som er illustreret på produkthjemmesiden, og den blev hurtigt drænet. Og for de samme penge kan du få, ganske vist fastmonteret, og ikke spor bærbar af nogen slags, en ægte 4K projektor. Så er man for dyr.

Ideen med The Freestyle er såmænd god nok, men prisen er helt ude i hampen i forhold til ydelsen, den er ikke fuldstændig ubrugelig, men kræver nogle ret specifikke omstændigheder. Løsningen er enkel; prisen skal halveres, og lysstyrken skal fordobles, så vil The Freestyle pludselig være konkurrencedygtig, for ingen tvivl om at der er et marked for transportable miniprojektorer, der er selvkalibrerende.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold