Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Oneplus Nord Buds

OnePlus' nye budget in-ears giver dig så meget, for så lidt.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis du tænker over det, så er markedet for trådløse in-ears på lige knapt de der 700 kroner præget af ret skarp konkurrence. Jabra, Google og måske især Nothing har for alvor bevist, at du kan få rigtig meget for utrolig lidt.

HQ

Men OnePlus vil altså også lege med i det prisleje, og her har de, måske rammende nok, valgt at bruge Nord-serienavnet til at illustrere, at det her helt centralt handler om "value for money" mere end noget andet.

OnePlus Nord Buds hedder de, og lad os først lige få det åbenlyse af vejen; de er endnu billigere end både Nothing Ear (1) og Google Pixel Buds A. De koster faktisk bare 399 kroner, omtrent halvdelen af det du skal af med for at importere et sæt Google Pixel Buds A - det er i sig selv ret vildt.

Oneplus Nord Buds

Og du kan faktisk ikke rigtig mærke det når du samler det lidt mere industrielle etui op, der dropper det let cirkulære design for noget der tilnærmelsesvis ligner B&O's E8 Sport for nogle år tilbage. Det er i øvrigt en kompliment, og der er både stærke magneter, og solid byggekvalitet for at være helt ærlig. Og når ja, de har sågar sikre IP55-certificering imod støv og vand, noget som man så absolut ikke forventer i det her prisleje.

Dette er en annonce:

Når nu vi er ved plusserne, så er selve enhederne ret chunky men på den gode måde. De har tilstedevær, og fremstår hverken billige eller ubalancerede, tværtimod. De varer også syv timer på en enkelt opladning, som også er decideret imponerende.

Indvendige finder vi 12.4 millimeter drivere, og hvis du bare lytter til musik uden at være alt for kritisk, eller måske et podcast, så er der vitterligt alt hvad du kunne tillade dig at bede om her. Bassen er en kende tung, og det er uden tvivl et bevidst valg fra OnePlus' side, de er vægtet således at det lidt smalle landskab maskeres af tyngde - det er en tilgang Beats er sluppet afsted med i noget der ligner årtier, men når nu de koster så markant mindre end stort set samtlige konkurrenter, så er det faktisk tilforladeligt.

Der er basal responsiv touch-baserede inputs, der fungerer fint, og selvom at der ikke er trådløs opladning, så tankes der op fra 0-100% via kablet med relativt tilfredsstillende hastighed. OnePlus selv påstår at du kan få fem timers afspilning på cirka 10 minutter, og det er i brede træk korrekt.

Der er nogle enkelte software features som kun er tilgængelige på OnePlus-modeller, såsom low-latency Game Mode, samt en lettere tilgængeligt Bluetooth-menu. For at være helt ærlig er det ikke så galt, og man må forvente at OnePlus skal gøre et eller andet forsøg for at holde på folk i økosystemet.

Dette er en annonce:
Oneplus Nord Buds

Nej, hvis der er en central anke man kan rette mod Nord Buds, så er det at selve mikrofonen er under middel, og det kan faktisk høres... ja, af personen i den anden ende af en given telefonsamtale. Når det så er sagt, så handler det primært om hvorvidt de holder på nok tid på en opladning, kan præstere solid lyd og ikke falder fra hinanden idet det begynder at dryppe udenfor.

OnePlus leverer på alle parametre her, og for 399? Ja, så betragt disse som fast inventar, hvis du står overfor nogen der gerne vil have et par in-ears, men ikke er interesseret i at betale en bondegård for det.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold