Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Ultimate Ears Wonderboom 2

Lille, billig og simpel. Vi anmelder Ultimate Ears' mindste.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Vi har faktisk nærmest kun haft rosende ord tilovers for Ultimate Ears' produkter igennem årene. De er simple, hårdføre og lader til ligesom at fnyse lidt af moderne tendenser, og ønsker konsekvent at blive ved med at levere højtalere du kan regne med, og som er lette at forstå.

HQ

Den mindste højtaler i det line-up, Wonderboom 2, er som udgangspunkt ingen undtagelse. Vi snakker IP67-certificering imod støv og vand, EQ-indstillinger der favoriserer akustik designet til udendørs omgivelser, den er meget lille og relativt let at betjene.

Ultimate Ears Wonderboom 2

Mere specifikt vejer den bare 400 gram, og er beklædt med det karakteristiske stof hele vejen rundt, samt de overdimensionerede volumen op/ned foran i kontrasterende hvid. Den ser overraskende smagfuld ud, og fremstår faktisk mere moderne end eksempelvis Megaboom.

Den bibeholder desuden samme behændighed med bare tre knapper oven på, der tænder, parrer og slår Outdoor Mode til, den førnævnte EQ-indstilling. That's it. Det er der sikkert mange der bliver glade for. Det skal dog siges at knapperne er alt, alt for dybt placeret i selve chassiset, så det at trykke på den er både svært og der er kritisk mangel på feedback.

Dette er en annonce:

Når nu vi er på mangler, så er der ingen stemmeassistent overhovedet, ja, der er faktisk slet ingen mikrofon i. Det kan dog også være med til at sikre længere batterilevetid, eftersom vi klemte cirka 13.5 timers afspilning ud af en enkelt opladning. Det er den bedste præstation vi har set, men den oplades dog med microUSB, som anses som værende noget antikveret nu. Desuden er der ingen app overhovedet.

Ultimate Ears Wonderboom 2

Indvendig finder vi to 40 millimeter driver og to passive radiatorer på henholdsvis 46.1 og 65.2 millimeter. De giver tilsammen et 360 graders lydlandskab i frekvensen 75-20.000Hz. Det lyder teknisk, men pointen er at du i brede træk kan være ret sikker på at Wonderboom 2 kan levere. På stranden, til sammenkomster i det fri, til arrangementer på et dusin mennesker, der fungerer den fint. Men naturligvis er der helt fysiske begrænsninger, så den spiller hverken afsindigt højt, eller har det dybere basgulv, som man faktisk får fra konkurrerende produkter.

Der er naturligvis mange der vil falde og Bang & Olufsens A1, eller sågar Sonos Roam, men det er vigtigt at understrege at du faktisk får Wonderboom 2 til noget der ligner en fjerdedel prisen. Med det in mente, så er det ret let at tilgive den lidt mangelfulde bas.

Dette er en annonce:
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold