Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Kioxia Excercia Pro

Kioxia leverer hvad de lover, og det er vel og mærke til en pris

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Markedet for PCIe 4x4 NVM'er der der kan læser over 7000 MB/s er stigende, og Kioxia vil som en af verdens største producenter gerne lege med. Excersia Pro-serien er deres bud på et NVMe-drev der er rettet hardcore imod gamere og hvad der på nudansk vel hedder "high-end computing", eller video- og fotoredigering på professionelt niveau.

Prisen er 1300 for 1TB, og 2709 kroner for 2TB, det er i den lave ende af skalaen, men lige i det her ydelsessegment er priserne til min store overraskelse ikke så forskellige som man kunne frygte, hvilket heldigvis indikerer at der er tale om reel konkurrence. Kioxias marketing taget i betragtning havde jeg frygtet en højere pris, da de leverer rigtig meget til industribrug, og derfor må antages at genanvende mange af de samme metoder og maskiner på fabrikken i Japan.

En af de ting der gør at prisen kan komme derned er at der ingen køleplade medfølger. Det kan virke mærkeligt, men jeg synes faktisk at det er en fordel, for mange medfølgende køleløsninger har det med at rage så meget op at man eksempelvis ikke kan bruge sit fine drev i en PCIe-tilslutning tæt på grafikkortet. Herudover har langt de fleste bundkort i dag en form for integreret køleplade, som man er nødt til at fjerne for at få plads til de drev der har store køleplader monteret fra fabrikken, og det ser bare grimt ud. Personligt mener jeg at man enten skal kunne købe en version med og en uden præmonteret køleplade, ellers skal der følge en med i pakken man nemt kan skrue af og på.

Dette er en annonce:
Kioxia Excercia Pro

Herudover er der ingen kryptering på hardwareniveau. Det giver god mening da produktet er rettet imod gaming og redigering af video og grafik, men det gør også at dem der vil have en NVMe i deres kontorcomputer nok vil kigge andetsteds. Jeg må så også indrømme at jeg ikke kender mange der krypterer det drev deres computerspil er på.

Det er også et spørgsmål om at styre varmen for controlleren, det er ofte det største problem, og det har man løst ved at placere alle komponenter på den samme side.

Der er et relativt fuld opgraderet produkt der kører på NVMe 1.4-platformen der langt hen af vejen mest er optionelle muligheder for monitorering af drevet, og bruger vertikalt pakkede BiCS Flash som Toshiba (det er firmaet bag Kioxia) står bag, og det bliver 112 lags TLC 3D NAND Flash, og BitCostScalable giver mulighed for at gemme fire bits i hver celle og stable dem i tre retninger. Det er her vigtigt at notere sig at det ikke er unikt for dette produkt, men er en meget udbredt måde at lave NVMe-drev på. Til gengæld bruger de den nyere BiCs5-type, og det er 512 Gigabit-moduler med fire FLASH-pakker i hvert NAND-modul, der er så 16 moduler på 1TB-modellen, og 32 i 2TB-modellen.

Dette er en annonce:

De vil ikke ud med hvilken controller der er brugt, andet end at den kan udnytte PCI 4.0-formatet "fuldt ud". De fleste kilder siger dog at det enten er, eller er baseret på, en Phison PS5018-E18. Lidt sjovt så er læsehastigheden, hvis man kigger på IOPS, lavere på 2TB-udgaven, men skrivehastigheden er - næsten - tilsvarende højere. Det kunne godt tyde på at drevet cacher data på en sjov måde. Det ligner kraftigt ud fra forskellige kilder at DRAM-delen er 2GB Hynix DDR4-3200 RAM.

Kioxias SSD Utility software er enkel og industriel, men ganske brugbar, hvor den eneste ulempe er at det kun virker specifikt med Kioxias egne drev. Der loves læsehastigheder på 7300 MB/s og skrivehastigheder på 6400 på MB/s.

TBW'en er på 400/800 TBW alt efter om man har et 1TB eller 2TB drev, med en MTTF på 1.5 millioner timer. Det er ganske fint og hvad man kan forvente. Det svarer til at man skriver til drevet og fylder det helt op 400 gange eller at drevet kører i over 171 år før der begynder at blive problemer. Jeg har selv et førstegenerations SSD-drev der er over 15 år gammelt, og bortset fra en enkelt af cellerne som drevet ikke længere vil skrive til grundet "potentielle problemer" - så virker det faktisk fint. Og teknologien er kommet ekstremt langt siden da, så holdbarhed er nok den mindste bekymring, hvilket er hvorfor at jeg har en våd drøm om at erstatte alle mine mekaniske harddiske - dem har jeg stadig en del af, med NVMe-drev når jeg en dag bliver millionær. Så Kioxias fem års garanti er billigt sluppet for dem.

Jeg bruger lidt forskelligt software, HD Tune og Crystal Disk værende de primære.

Dette er en annonce:

temperaturen ramte dog 75 grader da vi lavede et hurtigt test-setup, hvis man bruger den uden bundkortets egen køling. Det er meget, men rent faktisk inden for produktets specifikationer. Jeg vil dog sige at den i test-setuppet typisk lå på 30 grader ved de syntetiske tests. Det er altså i teorien muligt at køre uden køling på drevet, men jeg vil ikke anbefale det, og Kioxia skriver direkte i deres materiale, også det der sendes til anmeldere, at drevet er beregnet til at bruges med bundkortets egen køleplade/køleløsning.

Højst målte hastigheder var målt 7348 MB/s læst, 6408 MB/s skrivehastighed. Nogen vil måske være utilfredse, men vi er også rasende tæt på den teoretiske maksimalhastighed, så det overlever vi nok, og jeg må indrømme at jeg har svært ved at se hvornår det er kritisk at komme over en skrivehastighed på 6400 MB/s eller en læsehastihed over 7GB/s. Når det er sagt, så er det med 1GB-indstilling og Q8T1 i CrystalDisk - og resultaterne heraf varierer kraftigt, særligt når man læser fra cachen.

Kioxia Excercia Pro

Det skal dog siges at det er peak-hastigheder, og det er cachen i drevet der er afgørende - jeg fik dog stadig 6GB/s kontinuerligt i læsehastighed, men når det kommer til skrivehastigheden falder denne til omkring 700MB/s når cachen er tom. Men det gælder for alle drev, men ja, der findes bedre i forhold til lange skrivninger af store mængder data, men det er trods alt sjældent at man belaster drevet så hårdt.

Drevet har den eneste større ulempe at det ikke kommer i en 4TB-udgave, men ellers er det godt nok til at det fremover bliver fast inventar i vores Z690/DDR5/12900K/RTX3090-testmaskine. Vi vælger dog - som producenter selv foreskriver - at bruge bundkortets køleplade, og så er vi glade for at der er en DRAM cache selvom at drevet er billigt.

Bortset fra at cache-fri kontinuerlige hastigheder og manglende hardwarekryptering, så har det her drev alt, det er billigt, det er rasende hurtigt, og det har ikke en stor køleplade man skal højde for når man bygger sin computer. Jeg ville helt klart selv købe sådan et drev til mig selv i fremtiden - men dog helst i en 4TB-udgave.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Kioxia Excercia Pro

Kioxia Excercia Pro

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Kioxia leverer hvad de lover, og det er vel og mærke til en pris



Indlæser mere indhold