Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

JBL Reflect Flow Pro

Gode intentioner, knapt så god udførsel. Vi anmelder JBL's nyeste.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Markedet for trådløse in-ears, særligt med støjreduktion og til sportsbrug er stort, meget stort, og priserne varierer voldsomt. JBL Reflect Flow Pro er topmodellen, og står til 1.299 langt de fleste steder hvor de kan købes, og kommer i fire brandsmarte farver; sort, hvid, grøn-blå og pink. Heldigvis var det den meget afdæmpede grøn-blå, eller "blår" som JBL kalder den, som vi testede.

HQ

Der er tale om en spiffy model der til min store glæde har Qi-opladning - det burde være lovmæssigt påkrævet, hvis det stod til mig. Der er støjreduktion - hvilket særligt er dejligt hvis man træner et sted med mange "skrigere", eller bare ikke kan lide andre mennesker i bussen. Der er hele seks mikrofoner til ANC - dog er deres primære formål at sikre god samtalekvalitet, og det gør de også. Fire til samtale, to til at modvirke vindstøj. Der er sågår mulighed for at kunne regulere hvor meget eller hvor lidt af sin egen stemme man hører - jeg foretrækker 0. 0% har jeg lyst til at høre min egen stemme under et opkald, det er ikke et dårligt PA anlæg.

JBL Reflect Flow ProJBL Reflect Flow Pro

Jeg forstår dog ikke JBL's fascination af ikke at understøtte AptX, det er ret konsekvenst, og det gør at mange modeller har store problemer med at synkronisere lyden korrekt på streamet indhold, eftersom at AptX findes på produkter ned i 300 kroners klassen, så har jeg svært ved at forstå det fravalg, og ja, det gav problemer, og ja det gav mig problemer.

De er IP68-cetificeret, og JBL skriver direkte at man kan skylle dem efter træning, for mig er støv- og vandtætheden faktisk ret vigtigt da jeg i en længere periode har renoveret, og derfor gået i massive mængder støv og vand, og det klarede JBL Reflect Flow Pro til UG. På Samme måde kan jeg på ingen måde klage over batterilevetiden

Dette er en annonce:

De er lidt mere tykke og lidt mere kompakte end hvad man lige regner med, til gengæld er der en solid snor til at binde dem fast i... eh.. et eller andet. Etuiet er lidt stort og kluntet, men skal også holde batteri til 20 timer, hvor de små in-ears kan holde 10, altså 30 timer i alt, og det passer ret godt med den officielle opgivelse. Støjreduktionen er ret effektiv, hvorfor at man faktisk ikke har behov for at skrue så højt op, hvilket igen giver længere batterilevetid.
Der er små finner på, og disse fås ligesom dupperne på hver enhed i forskellige størrelser. De er virkeligt gode til at hjælpe med at holde dem på plads i øret.

Og her kommer problemet så for mig. Indersiden af huset, altså den del der peger ind imod brugeren, og hvor magneterne til opladning sidder på, støder ganske enkelt ind på mit øre i venstre side. Den lille forhøjning hvor indgangen til øregangen starter i det ydre øre, sidder ganske enkelt lidt længere ude på højre end på venstre øre. Det betyder at jeg konsekvent måtte ase og mase den venstre enhed, og kun sjældent sad den ordentligt fast, selve huset stødte ganske enkelt på øret og umuliggjorde at den kunne sidde godt fast. Jeg skiftede både finner og silikonepropperne ud i størrelse, både op og ned, men de kom aldrig til at sidde helt inde som de burde. Det er første og forhåbentligt sidste gang at jeg prøver det. Generelt er det et problem jeg har haft i mindre grad med flere andre JBL in-ears, og jeg tror desværre at det er et gennemgående designproblem, der bare gør at mine ører ikke er kompatible med designet. Problemet kan løses ved at forlænge stammen som fører fra selve huset og ud til højttalerenheden.

Og det øre hvor det passede, der må jeg sige at den hårde plastikoverflade efter noget tid ikke er rar imod den følsomme hud i øret. Det er mærkeligt, for JBL laver væsentligt billigere modeller, der er mere behagelige at have på i lang tid. Herudover er de også ret tunge, lidt over 14 gram. Det er omkring dobbelt så tunge som mange konkurrenter, og etuiet er også noget der ligner 50% tungere end de fleste konkurrenter.

JBL Reflect Flow ProJBL Reflect Flow Pro
Dette er en annonce:

Der understøttes Alexa hvis man bruger Android, og har JBL's dedikerede hovedtelefon app, der som sædvanligt ikke kunne tilslutte i første hug. Det er desværre standard at JBL's afdeling for apps åbenbart ikke nyder godt af at have Harman koncernens kæmpe milliardomsætning, for jeg synes snart det er mange år i træk at softwaredelen har skuffet mig.

Betjeningen foregår ved at trykke på enhederne, og det fungerer fint. Jeg oplevede ikke forbindelsestab, udover når jeg bevægede mig langt væk, eller der var mere end to beton eller murstensvægge imellem mig selv og telefonen. For dem der træner udendørs, så kan man skrue på graden af støjreduktionen, og bestemme hvor meget eller hvor lidt der skal høres, hvilket er smart, men efterhånden også standard på mange, men til gengæld så er der TalkThrough - det er smart, hvor de registrerer at du taler med andre, problemet er bare at jeg aldrig fik det til at virke.

De små 6.8 millimeter enheder spiller ret godt, der er skruet op for frekvensområdet ved stemmer, så disse bliver gengivet virkelig godt, det er fantastisk til lydbøger, og bassen har også fået lidt ekstra smæk på, dog uden at man bliver træt af det i længden. Det er ikke en neutral hifi-tuning, der er godt smæk på, men eftersom at disse in-ears er lavet til sport giver det god mening. Støjgulvet er relativt lavt, og opløsningen er ok, men ikke imponerende til prisen.

Det er ærgerligt at der er så mange ridser i lakken, for jeg kan godt lide hvordan JBL tænker produktet, at man forsøger at lave et solidt og billigt alternativ til eksempelvis Jabra - men så skal det også virke, hver gang, og uden problemer af nogen art.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

1
JBL Reflect Flow Pro

JBL Reflect Flow Pro

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Gode intentioner, knapt så god udførsel. Vi anmelder JBL's nyeste.



Indlæser mere indhold