Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Vi kigger nærmere på tre af BenQ's "gaming-projektorer"

Vi har haft BenQ's TK700Ti, X1300i og THG685i til test, og kan fortælle jer mere om at game på projektor.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Inden for projektorindustrien er der over de seneste år sket det spændende, at priserne er kommet ned i et leje hvor mange flere kan være med, og så har man fået øjnene op for at selvom at en potentiel kunde ikke har lavet en dedikeret hjemmebiograf, så har de stadigvæk en række krav til deres projektoroplevelse. Her er det vigtigste nok høj opdateringshastighed og lavt inputlag, hvor det før typisk lå over 80ms og ofte mere, så er det i dag ikke usædvanligt at komme under både 20 og 15, nogle gange endda under 10ms forsinkelse. BenQ har nærmest gjort det til deres varemærke at have projektorer der kan gå ned til omkring 8ms, og der er ikke ret mange der kan være med.



Vi har tidligere testet TH585, som er entry-level projektoren i BenQ's gaming serie, og her vil vi kigge lidt nærmere på deres mid- og high-end, high-end stadig inden for den kategori at det er til at betale, og altså ikke en laserprojektor med tilhørende biograffilmssystem til adskillige millioner.



TH685i er en 1080p DLP-projektor, der dog "kun" koster omkring 6.450 kroner. Til gengæld har den 120Hz og et inputlag på bare 8.3ms, med dedikeret gaming mode, den understøtter dog HDR10 og HLG og med en ganske fornuftig 4K support samt 3D - i hvert fald i specifikationerne, for jeg kan ikke noget andet sted finde omtale af 3D-kompatibilitet udover at briller er ekstra og skal tilkøbes. Det gør nu ikke noget, jeg har ikke ret meget 3D-materiale liggende, og lige her skal man betale rigtigt mange penge for at få en projektor der gør det godt. Men den understøtter rent faktisk 3D, og det trækker måske op for mange. Der er indbygget en lille højttaler, ikke meget at råbe op om, men fint til quiz shows og den slags. Lampen er sat til 15.000 timer i Eco Mode på 3500 Lumens - hvilket er rigeligt til stuebrug i dagslys, og 96% Rec.709 - svarende til 96% sRGB, stort set. Det svarer i runde tal til 77-78% DCI-P3, men da det er lavet til to forskellige standarder, Rex.709 er en del af HD-standarden, så er det lidt svært at konvertere direkte. 1.3X zoom giver en del fleksibilitet i installationen, men throw ratio er kun 1.13-1.46, og det giver ikke mange muligheder med et stort lærred. Det er en DLP-projektor med 30-bit farver, og lampen er faktisk ganske kraftig, selv ved normal brug loves 4000 timer. Da jeg begyndte at lege med projektorer var det absolut maksimum i ultra-spare modes. Jeg foretrak at køre den i Eco Mode hvor støjen ligger lidt under 30db, og her målte jeg 28dB cirka to meter fra projektoren. Der er både digital linseskift og Vertical Keystone. Jeg ville måske godt have haft horisontal også, men sådan er det.



Dette er en annonce:
Vi kigger nærmere på tre af BenQ's "gaming-projektorer"

X1300i ligeledes en 1080p DLP-projektor med 8ms 120Hz, men er med LED-lyskilde og en smule mere farvekorrekthed, altså 98% Red.709. Til gengæld er farverne faktisk ret rene, og fremstår om ikke 100% korrekte, så ganske tæt på. Selvom at jeg tilgik de indbyggede treVolo stereohøjttalere med en lidt nedladende holdning, så må jeg indrømme at de faktisk gør et ret fornuftigt stykke arbejde hvis man ser noget hvor der stort set kun er direkte tale og stort set ingen musik. Den koster 9.669 kroner, og er imponerende kompakt. 3000 lumens kan den levere, men zoom er dog reduceret til 1.2x, men til gengæld er levetiden på lyskilden på 20.000 standard, og 30.000 timer i Eco Mode. Throw-ratio er til gengæld lidt bedre, 1.3-1.56 med samme HDR/3D og samme 4K support, men dog ikke 4K-gengivelse. HDMI er 2.0b med fuld HDCP 2.2 support. Lydniveauet er lidt lavere end TH685i, men ikke meget, og udover lyskilden er de langt hen af vejen ens i opbygning og specifikationer, men den kompakte form gør noget andet, og den er tydeligvis beregnet til at stå fremme, og kan stå langt tættere på lærredet end en traditionel projektor, hvilket den også sælges på. Med 8ms gengivelse opleves det hele også ret flydende i forhold til et fjernsyn med en konsol, og burde slå et søm i kisten på hele projektor-som-gaming diskussionen. Der er i øvrigt automatisk farvekalibrering der virker tilforladeligt. Der er 2D Keystone, og selvom at menuen ikke altid er lige logisk, så virker det ret godt, og der kan justeres +/- 30 grader. Det er klart den projektor i flokken der er nemmest at gå til, men selvom at den kan monteres i loftet, så er den pæn nok til at stå fremme, og kan faktisk ret nemt og hurtigt kalibreres. Men det havde altså været rart med Lens Shift, så den ikke skal stå 500% i midten. 



TK700S Ti er feltets dyreste, da den har 4K-gengivelse. Den bruger også DLP, og kan gengive 4K ved 16.6 ms inputlag, eller ganske imponerende 1080p ved 4.16ms - altså samme niveau som en mellemgod PC-skærm eller panelet på mange bærbare computere. Og måske mere imponerende, og noget jeg ikke har lagt mærke til før, 240Hz gengivelse - på en projektor. Så er det helt ok at kalde det for en gaming projektor. Jeg er lidt i tvivl, men jeg har svært ved at huske at have set andre 4K-projektorer der kan klare 4K ved 16ms. Og det er til en pris på minimalt over 11.000 kroner. Den har herudover fordelen af at kunne gengive på ret kort afstand, 100" på under to meters afstand, og må dermed siges at være en Short Throw-projektor. Den er lidt en blanding af de andres specifikationer, 3000 lumens lysstyrke, 96% Rec. 709 og naturligvis HDR. Jeg har dog svært ved at forstå at man bruger HDMI 2.0b i stedet for 2.1, og at man ikke har forsøgt at opnå en bedre farvegengivelse, særligt når 2.0b specifikt understøtter HDR10. 2.1 ville også give mulighed for 120fps. Der er indbyggede højttalere, og endda en særlig "CinemaMaster Audio+2" lyd-tuning. Det er ok, og der er altså grænser for hvad der kan presses ud af så lidt plads. Til gengæld formår man på produktsiden rent faktisk at reklamere for at den kan klare 3D. Der er både 2D Keystone der kan klare en smule mere, 40 grader og billederotation, og lidt mere fleksibilitet i form af en throw-ratio på 0.9-1.08. Det er stadig i underkanten af hvad jeg kunne ønske, men i det mindste er den under 1.0. Ligesom TH685i bruger den en lampe som lyskilde, med 4000 timer normalt, 10.000 i Eco, og 15.000 i Lampsave. Skulle man være i tvivl, så er Eco eller Lampsave ofte nok når man har et mørklagt rum. Og så er der point for at den Android TV-dongle, som gør det til en reel TV-erstatning, følger med som standard. Til gengæld larmer den minimalt mere, men skal så også trække 4K. 


Alle tre har Android TV, men man har af uransagelige årsager valgt ikke at indbygge det, men derimod er der en dongle med. Det tager to sekunder at montere og installere, men det er en mærkelig løsning for at være ærlig. 

Alle tre har desværre begrænset throw-ratio, hvilket på dansk betyder at afstanden til lærredet ikke kan afgive med ret meget mere end en 40-45 centimeter. For 10 år siden var 5-6 meter ikke usædvanligt, men da næsten alle projektorer bliver designet med henblik på fastinstallation, så er der ikke meget fleksibilitet tilbage. Når det er sagt, så er det ikke BenQ der skiller sig negativt ud - det er et helt generelt problem og en manglende fleksibilitet som jeg mener forbrugerne skal have. 



Vi kigger nærmere på tre af BenQ's "gaming-projektorer"
Dette er en annonce:

Alle tre har ret standardiserede projektormenuer, hvor man føler sig hjemme, men det er også knapt så brugervenligt for folk der er helt nye indenfor projektorer. Samme med fjernbetjeningen, det er den samme, enkel, men funktionel, og så er den altså ret pæn for en projektorfjernbetjening, så point for det.



Vi har testet i et dedikeret og afdækket hjemmebiografrum med et 120" fastrammelærred fra Lissau. Alle tre kan klare op til 300" - men jeg har endnu ikke mødt nogen der havde lærreder i den størrelse der købte projektorer nede i den her prisklasse. 

Sådan helt overordnet så mangler der noget mere farve, særligt i 4K. Standardindstillingerne formår både at være overmættede og matte på samme tid, men det tager under 10 minutter at finde en rigtig god indstilling, og støjniveauet særligt i Eco Mode er ikke generende på nogen af dem. Men nu skal vi også huske at det her ikke er projektorer i 30.000 kroners klassen, og med de briller på, så er det lidt svært at klage. De to 1080p modeller har desuden noget regnbueeffekt, ikke usædvanligt ved DLP, eller ved billigere projektorer, og det samme med de - relativt - lyse sortniveauer.

TH685i er svær at konkurrere med når det kommer til lys og lavt inputlag, især til den pris, men det koster som sagt på farvefronten, og ringere kontrast og sortniveau. Men hvis man primært gamer, så er den svær at kommen uden om til prisen. Hvis man bruger sin projektor i stuen, og i dagslys, er det derimod et ret godt valg uanset hvad. X1300i er lidt mere af det hele, og selvom at lyset i TH685i teknisk set er kraftigere, så virker det ikke sådan rent subjektivt. Farvekorrektheden er en del bedre, og i Cinema Mode er det en ganske habil gengivelse man får. Sortniveauet er stadig lidt lysere end hvad jeg foretrækker, men kompakthed og gode indbyggede højttalere trækker til gengæld op, for man skal huske at det her er designet til at være en alt-i-en pakke. Men det havde altså været fantastisk med 4K-gengivelse når vi nu er i 10k-segmentet - for det er ret afgørende for mange. TK700sTi må siges at være en vild gaming projektor med sin ekstremt hurtige 4ms respons og 240Hz-gengivelse. 4K er lige hvad man har brug for, og det skal der altså være til +10.000, uanset om man muligvis har den hurtigste gengivelse på markedet. Højttalerne er dårligere end på 1300i-modellen, men det her er også en fastinstalltionsprojektor, og højttalerne kunne for min skyld være sparet væk, hvor de rent faktisk giver lidt mening på de andre. Billedet står ret skarpt, og derfor kan det ærgre at der ikke bydes på en mere bred farvepallette og større kontrast, og Lens Shift havde altså været rart i opsætningen.

For nogen vil det være en fordel at det er Short Throw. 

Til gaming brug er der ingen tvivl om at det her er et ekstremt oplagt valg - men den indre filmnørd vil ikke være 100% med funktioner, features og farver.


08 Gamereactor Danmark
8 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer


Indlæser mere indhold