Dansk
Gamereactor
gadget-tekster

Kingston Renegade CL16 RAM

Solid køling, solid performance og solid pris. Kingston leverer på RAM, ligesom med SSD'er.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Selvom at man skulle tro at interessen for DDR4 RAM ville være tæt på nul med DDR5 lige rundt om hjørnet, sådan ret bogstaveligt, så er udbredelsen af standarden så stor, omkostninger og ventetid ved udskiftning så høje, at der nok er købere nogle år endnu.

Efter at Kingston og HyperX gik hver til sit er Kingston klar med en ny serie af RAM, som endnu en gang bær navnet "Renegade".

Vi har her kigget nærmere på ikke-RGB udgaven, af den simple årsag at de er billigere, og kan operere ved højere hastigheder end RGB-udgaven. Samtidig er vi gået efter et 32GB kit fordi at, ja, det var hvad vi kunne få fat i. Der findes et stort antal variationer i størrelse og timings. Der findes dog også pakkeløsninger, hvor mange får flere af det samme kit i en pakke. Eksempelvis kan man for kun 9.436 kroner få et 256 GB CL 16 3200MHz kit, hvis man har otte RAM slots der skal fyldes ud. Hvert modul er mindst 8GB, og alt er XMP-certificeret.

Dette er en annonce:

Til min store glæde var der i øvrigt ingen problemer med XMP'en, det har ellers voldt os mange problemer på X570-platformen. Det gjordet det muligt rent faktisk at få den CL 16 XMP-profil som de kommer med, hvor man ofte med automatikken med mange andre kun har kunne få CL 26. I ren irritation har jeg derfor valgt at sammenligne direkte med en konkurrents identiske kit - bortset fra at det nægtede at gå lavere end CL 26, uden at det skulle køres automatisk, og ikke altid lige stabilt. Når Kingston rent faktisk er i stand til at levere hvad der står på æsken, så skal de også have ros for det. Herudover er det vigtigt at overveje hvor vigtigt timingen er, særligt for AMD-baserede systemer, og her er det muligt at komme ned på CL 13 med den her serie.

I øvrigt bør det nævnes at der er livstidsgaranti, det er jeg lidt usikker på hvad betyder i amerikansk sammenhæng, men det lyder jo unægtelig voldsomt.

Prisen for 32GB CL16 3600Mhz er 1300 kroner, men enkelte gange er de set til under 1100 kroner i flere webshops. Det er væsentligt billigere end jeg havde forventet.

Dette er en annonce:

Et af kendetegnene for Fury Renegade er den massive sorte køleplade der dækker hele modulet, og det er ganske effektivt, højeste målte temperatur var 42.8 grader, målt igennem både sensorer og et eksternt termometer. Jeg frygtede ligeledes at højden kunne blive et problem, men højden er trods alt kun 42.2 millimeter fra top til bund, så det går efter at have prøvemonteret dem i en ældre computer jeg har stående med en voldsom luftkøler i standardmål.

Vi testede med hele vores benchmarkpulje, og overordnet var billedet ret klart, der var forbedringer at hente over hele linjen, alt efter applikation var det helt ned til et par enkelte frames, men hvis man eksempelvis kører sub-50fps i en 4K-situation, så er det procentmæssigt hurtigt en del.

I Total War Warhammer 2 var forskellen 11% i 1080p, og 5% i 1440p, og ingen forskel i 4K.

I 3D Benchmark var forskellen 5% i Time Spy, 0,4% i Time Spy Extreme, 2,5% i DLSS testen, og kun minimale forbedringer i Fire Strike. Red Dead Redemption 2 så en 7,5% forbedring i 1080p, med 6.1% forbedring i 4K. 1440p gav nogle mærkelige resultater og måtte kasseres. Assassin's Creed Odyssey gav en 7,4% forbedring i 4K, 1,2% forbedring i 1440p, og 4.4% i 1080p. The Division 2 gav en forbering på 4,7% i 1080p, 5,6% i 1440p og 8,5% i 4K. I Shadow of the Tomb Raider var forskellene i 1080p/1440p/4k er 16,7%/7,5%/5,8%. Forza Horizon 4 giver lidt overraskende 21,6% i 1080p, 29,1% i 1440p, og 14% i 4K.

Så kan man naturligivs påpege at det ikke er helt fair at sammenligne CL26 og CL16 RAM, men når jeg kigger vores benchmarks igennem, så er det indtil videre stadig det CL16 kit der har klaret sig bedst, og det eneste hvor XMP ikke var et problem, hvad uerfarne PC-brugere måske ikke opdager. En rimelig lav pris og gode varmeegenskaber hjælper også fantastisk meget på det.

Så - dejligt industrielt design man absolut ikke kan klage over, og performance man på alle måder kun kan være tilfreds med, og vil man ikke betale for RGB, så kan man også slippe for det.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Kingston Renegade CL16 RAM

Kingston Renegade CL16 RAM

GADGET-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Solid køling, solid performance og solid pris. Kingston leverer på RAM, ligesom med SSD'er.



Indlæser mere indhold