Frostpunk 2 blev afsløret for længe siden, faktisk helt tilbage i 2021, og siden da har studiet 11 bit Studios arbejdet hårdt på projektet. Det er ikke helt tid til en lancering, men vi har dog nu en bedre idé om hvad der foregår bag scenetæppet.
Via en besked på Twitter har studiet bekræftet, at de lige nu sigter efter at lancere spillet i løbet af den første halvdel af 2024. Dertil kommer der til at være en bredere gameplay-afsløring og gennemgang af spillet i løbet af efteråret.
Der er ikke blevet sat konkret dato på noget af det her, men når nu det første spil var så stor en succes, så tænker vi at vi kan stole på 11 bit Studios lidt endnu.
De siger specifikt "early autumn", som kunne betyde Gamescom i august?