Freedom Fighters

Tilbage i år 2002, var Freedom Fighters - dengang kaldet Freedom: The Battle for Liberty Island - gemt godt af vejen på E3. Eidos, der ellers havde haft stor succes med Hitman: Codename 47, troede åbenbart ikke synderligt på det nyopstartede projekt, hvis man skulle dømme udfra placeringen på standen, og det var da også småt med de lovord, der kunne pakkes i kufferten til hjemturen tilbage til Danmark. Heldigvis har Fader Tid det med at læge alle sår, også ufærdig eller usammenhængende kode, og det er derfor at IO’s seneste projekt, nu blot kaldet Freedom Fighters, fremstår yderst poleret og meget fængende.

Freedom Fighters er bygget på samme grundkode som Hitman 2: Silent Assassin. Under navnet Glacier ligger der en stor, men yderst stabil kode, der med lethed kan kaste rundt med et utal af polygoner. Partikel-effekter er ligeledes dybt imponerende og IO har sikret sig, at der ikke er nogen form for pop-up i New Yorks krigshærgede gader, noget der var vigtigt, hvis spillet skulle kunne frembringe en troværdig og sammenhængende verden uden nogen form for loadetid. Og det har lykkes. Vores næsten færdige kode, har i hvert fald ikke hostet en eneste gang, mens den har snurret i maskinen.

Men det er dog i gameplayet, at spillet for alvor skiller sig ud. Udvikleren kunne med lethed have lavet en luftig udgave af den skaldede hævners eskapader, en slags all-out actionfest uden nogen form for nytænkning, men det har IO afstået fra. Historien i Freedom Fighters er nu hensat til en slags "What if" fremtid, hvor Ruslands ildrøde tropper har invaderet USA i et forsøg på at rense landet fra dets korrupte og pengegriske ledere. Fokus ligges derfor solidt på samarbejdet mellem dig og dine frihedskæmpere, og her skinner de finurlige påfund for alvor igennem. Spilleren, der starter som en lokal VVS mand, kender naturligvis intet til lederevner eller invasionsbekæmpelse, men som han hvirvles ind i et større edderkoppespind, tillæres evner som leder, og dermed begynder den lange kamp om herredømmet over New York for alvor.

Som respekt tilranes vil spilleren nemlig kunne kommanderer rundt med et antal allierede. Det maksimale antal er tolv, men Mads Prahm hos IO, indrømmer dog, at spilleren ikke når, at have så mange folk under sig førend slutningen på spillet. Til gengæld så vil dem, man har under sin kommando indtil da, gøre hvad som helst for deres leder, så længe man tager velbegrundede beslutninger og holder hovedet koldt. Spilleren kan med ganske få ordrer få de andre frihedskæmpere til at bevogte et udsat sted, angribe fjenden eller trække sig tilbage. Vores kode viste her igen stort potentiale, i det både path-finding og den generelle AI hos de allierede var virkelig god. Ikke en gang måtte vi se dem vade ind i vægge, hænge fast i kasser eller andet, og ikke en gang foretog de sig noget, uden at vi har givet ordrer til det. Selv med tanks buldrende i gaderne, masser af fjender og eksplosioner, var der ingen tvivl om at du kontrollerede dine frihedskæmpere hele vejen.

Der er dog skår i glæden. IO Interactive havde oprindelig en ide om at spillet skulle kunne afvikles i Co-op, men som koden slog knuder på sig selv, i forsøget på at virke, blev det en umulighed. I stedet har teamet bag valgt at lave en multi-player del, hvor man i bedste Capture the Flag stil, har en lille gruppe soldater under sig, som man så leder til sejr. På baner specielt skabt til dette, kan du så finde sammen med dine allierede angribe dine venner og vise hvem der er født til at lede og hvem der bestemt ikke er. Det virker upåklageligt, men det kan på ingen måde, afværge den skuffelse som mange af os her på Gamereactor, havde over ikke at kunne spille sammen gennem spillets vidtrækkende historie.

Det samme gælder indtil videre det menu-hjul der uden tvivl er innovativt, men også virker utroligt frustrerende, når spillet er allermest hektisk. Det kan være ganske svært, at finde et ønsket våben og så ellers få det frem, ligesom der skal noget af en omvej til for at få fat i spillets livsvigtige medipacks. Det syntes ydermere også unødvendigt, at man skal først herefter skal bruge den, før man igen er healet helt op. Men mon ikke der findes en løsning på dette inden udgivelse?. Der kan i hvert fald opstå store uønskede problemer, hvis der ikke kommer en eller anden form for løsning på det.

Uanset hvad, så er Freedom Fighters et dejligt afbræk fra IO Interactives ellers så stabile stealth-action genre. Den tætpakkede historie, muligheden for at styre sin egen hær, den enorme og meget troværdige verden samt en underskøn lyd og billedeside, viser at den danske udvikler er en af Danmarks vigtigste eksportvarer og at vi kan forvente os en hel del spilmirakler fra dem i årene fremover og at danske computerspil er fuldt på højde med hvad man finder i forgangslande som bl.a. England, USA og Japan.