Freedom Fighters

Det er altid svært at følge op på en succes, og man må sige, at Hitman spillene - med Agent 47 i hovedrollen - har været een af slagsen. Ikke desto mindre er det nu blevet tid for danske IO Interactive at vende blikket andetsteds. Æblet falder dog ikke langt fra stammen, og meget af holdets vidunderbarn er bibeholdt i denne hyldest til patriotismen. Baggrunden er et alternativt fremtidsscenario, hvor russerne har vundet den psykologisk førte kolde krig. Efterfølgende har de røde sågar marcheret over USAs grænser, og står nu som diktatorisk besættelsesmagt. I skikkelse af Cristopher Stone og slæng er det op til dig at smide den russiske bjørn på porten - eller i hvert fald ud af New York i første ombæring.

Konceptet er et 3. persons kampspil i stor skala. New Yorks gader lægger scene til intense slag, hvor taktik og styrke skal blendes for at opnå den rette konsistens. I takt med årstidernes skifte går byen mere og mere i forfald, som stationært offer i modstandsgruppens talmæssigt håbløse kamp. Otte kapitler med et indhold af 19 missioner fører mod frihed. Undervejs bliver man mere og mere integreret i kampen, indtil man til sidst nærmest er symbolet på opgøret. Det hele er fortalt med et glimt i øjet, der fint danner modspil for den noget kitschede handling. Missionerne indeholder som oftest et hovedformål - vejen dertil er altid sej og knudret. Banerne er af en anseelig størrelse, hvilket giver en vis frihed til selv at øve indflydelse på problemernes løsning. Der er en række knudepunkter man skal passere - hvordan man vælger at gøre det, er i høj grad op til een selv.

Man er dog ingenlunde alene i sine anstrengelser. Rundt om på de enkelte baner er der spredt en række ivrige frihedskæmpere. Dem kan man tilføje til sin gruppe, hvorefter kampene får et mere strategisk præg. Du kan få kontrol over op til 12 frihedskæmpere, men antallet er dog afhængigt af den karisma, som du har oparbejdet. Karisma opnås ved at redde folk rundt om på banerne, hvilket giver et yderligere incitament til at gå lidt på opdagelse. Kontrollen med dine styrker er faktisk relativ intuitiv, ved hjælp af enkelte tryk på knapperne kan du udstykke ordrer til folkene. Den kunstige intelligens lader her til at være vel udviklet, og man føler reelt set, at man har assistance under opgørene. Under kampene er der god mulighed for at bruge omgivelserne til dække. Rundt om på banerne er der spredt små fort, kasser, biler og andet habengut. Det giver en god fornemmelse, at se ens soldater kaste sig ned og modsvare ilden fra fjenden.

Jeg har personligt prøvet kræfter med to små baner, og var generelt godt tilfreds med det umiddelbare indtryk. Den ene bane skulle jeg bane mig ved gennem en række fjendtlige forposter, og frem til en bygning hvor jeg skulle hejse det amerikanske flag. Vejen bød på en masse heftige ildkampe med de russiske tropper. Det gik forbløffende hurtigt at lære at dirigere rundt på ens følgesvende, og der var ydermere spredt små overraskelsesmomenter rundt omkring. Pludselig ruller en fjendtlig kampvogn ind, og sætter pres på drengen. Det næste øjeblik står man på toppen af et tårn, og beskyder fjendtlige stillinger med et monteret maskingevær. Endelig så finder man sig i voldsom kamp med en tungt armeret helikopter fra toppen af den relevante bygning. Der lader generelt til at være en god variation i banerne, hvor der holdes et højt tempo. Inkluderingen af venligtsindede styrker, som man selv skal holde kontrol over, er et spændende initiativ. Det giver helt sikkert missionerne et mere taktisk præg, hvor man konstant skal udnytte de individuelle styrker i gruppen.

Teknisk set er Freedom: Sons of Liberty også på rette vej. Den grafiske motor fra Hitman 2 er blevet hevet op af skuffen igen, og holder stadig vand. Selv med mange folk på skærmen samtidig engageret i voldsomme ildkampe stod hastigheden distancen. Lyseffekterne var ganske imponerende, med real-time oplysning af mundingsild m.v. Der mangler dog stadig en del finpudsning, hvor en endnu større inkludering af effekter ville være kærkommen. Derudover så mangler den fjendtlige intelligens stadig en del arbejde. Der var flere bizarre situationer, hvor afstand tilsyneladende var eneste parameter, der bestemte, hvorvidt man blev opdaget eller ej. Musikken bliver igen leveret af Budapest Symfoni Orkester, hvilket i Hitman 2 borgede for et stemningsfuldt lydtæppe. Her på GameReactor er vi virkeligt begyndt at glæde os til det endelige produkt, der må vise, om IO Interactive er bevæget sig videre fra Hitman.