Dansk
nyeste
Atrás

Film & musik

Snak om musik og film her

Hvilke serier ser du nu


Citerer SejPlayer:
Er så startet forfra på Game of Thrones idag

Nu er jeg generelt ikke meget for at gense dramaserier med én lang løbende historie, men Game of Thrones ville jeg simpelthen ikke orke at starte forfra. Der sker for meget og samtidig for lidt.

Med det sagt kan jeg også dårligt huske, hvad der skete i sidste sæson, og det er kun et år siden.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Citerer SejPlayer:
Det er også den forkerte årstid I ser den på 😆 Den skal ses om vinteren


Det var såmænd også det, vi gjorde

Citerer SejPlayer:
syndes jeg at det er noget af det mest sublime tv der længe er lavet


Kunne ikke være mere uenig ;) Men det kan også være, at jeg ikke er specielt hooked på superhelte-serier. For mig passer de nok bare bedst til filmmediet. Oh well.
  • 0
Jeg gav midlertidigt op på Daredevil.
I stedet har jeg set Brooklyn Nine-Nine helt igennem. Udmærket sitcom.

Også Silicon Valley. Morsom og interessant billede af det titulære område. Særligt interessant at se de mange forskellige faldgruber en nyopstartet IT-virksomhed bør tage sig i agt for. Hele seriens præmis er, at fyrene møder modgang på modgang, hvilket dog måske er ved at blive for meget i den nuværende sæson.

Og så er jeg endelig kommet i gang med The Wire. Er inde i sæson 2 nu.
En af nullernes kernedramaserier og (derfor) en jeg længe gerne ville have set. Den er temmelig fed.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Citerer Ak-master:
Og så er jeg endelig kommet i gang med The Wire. Er inde i sæson 2 nu.
En af nullernes kernedramaserier og (derfor) en jeg længe gerne ville have set. Den er temmelig fed.


startede selv lige forfra på den.... stakkels stakkels Dee...
It's all in the game!
"let røven og gør noget"
  • 0
Er i gang med The 100, der indtil videre har formået at holde mig nogenlunde fanget gennem de snart tre sæsoner, den har varet. Den låner ret mange elementer (nogle vil sige stjæler) fra serier og film som Lost, Hunger Games og vel også Mad Max, men jeg føler egentlig, at det gøres på en okay måde. Serien er langt fra noget mesterværk, men formår indimellem at overraske plotmæssigt, og flere af karakterne er nogenlunde likable... Ja, okay - måske sælger jeg den ikke skide godt, men det er faktisk en fin nok serie, der indtil videre har fyldt et tomrum ud, mens jeg har ventet på GoT og, hvad der ellers er lige på trapperne.
I'll catch you on the flip side
  • 0
Peaky Blinders
Vi er lige begyndt på serien og har kun set første afsnit. Men det er meget lovende. Utrolig flot, og Cillian Murphy er cool as f'**k.

Togetherness
Er blevet færdig med serien.
Anden sæson var rimelig meh. Stadig godt skuespil, men manuskriptet var blevet lidt for amerikansk. Uden at lyde for kynisk, er jeg ikke helt grædefærdig over, at serien blev stoppet. Jeg er dog blevet mere hooked på Mark Duplas efter at have set serien. Han er spændende.

Firefly
Fik endelig taget mig sammen til at se denne kultklassiker. Man kan godt mærke, at den har en del år på bagen og blev lavet inden den nye TV-guldalder for alvor gik i gang. Men den er fed med dens skildring af flere af karaktererne. Jeg synes især det var fedt at en egoistisk og opportunistisk karakter som Jayne ikke fik en pludselig "redemption". Det er langt hen ad vejen et troværdigt cast, selvom jeg godt kunne blive lidt træt af lægen og især hans søster.
Jeg glæder mig til at se filmen Serenity , der gerne skulle levere et minimum af afslutning på serien, der slutter helt uden nogen form for afslutning.

Daredevil - sæson 2
Med tømmermænd tog en kammerat og jeg selv os sammen til at tage hul på anden sæson, efter at vi begge havde haft det lidt ambivalent med sæson 1, når vi så tilbage i bakspejlet.
Og pyh, hvor synes jeg (og han) godt nok, at den campy og overkarikerede tendens fortsætter, mens alle hovedkaraktererne kun er blevet mere irriterende i den nye sæson.
Vi fik set 4-5 afsnit, og jeg har ikke i sinde at give serien flere chancer. Forstår slet ikke folks fascination for den serie længere.
  • 0
Citerer Stampe128:
Vi fik set 4-5 afsnit, og jeg har ikke i sinde at give serien flere chancer. Forstår slet ikke folks fascination for den serie længere.

Haha. Charlie Cox minder mig om Stardust - på den gode måde, da det er en fabelagtig film - men som sagt længere oppe, så virker serien bare heller ikke for mig.

Til gengæld er jeg nu snart igennem fjerde sæson af The Wire. Jeg troede ikke, at det ville ske, men serien (og bachelorprojekt) har næsten fuldstændig erstattet mit filmkiggeri.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Og nu er jeg så igennem The Wire. Sikke en tur! Højest anbefalelsesværdig.
Jeg havde pludselig en stor appetit, nærmest et behov, for en god serie at fordybe mig i, og her ramte overnævnte bare plet. En god oplevelse.
Jeg har set et par afsnit af The Sopranos i dag. Det kommer nok ikke til at gå lige så hurtigt, men den virker rimelig lovende, på trods af at serien snart er *gisp* 20 år gammel (startede i '99).
Terapeut-vinklen er ret interessant.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Jeg har set første afsnit af The Preacher og den er ganske enkelt helt suveræn. Holder resten af sæsonen samme niveau, så har vi noget godt i vente! Første afsnit er tilgængeligt på Viaplay.
I'll catch you on the flip side
  • 0
Citerer MasterJ:
Jeg har set første afsnit af The Preacher og den er ganske enkelt helt suveræn. Holder resten af sæsonen samme niveau, så har vi noget godt i vente! Første afsnit er tilgængeligt på Viaplay.


Har du læst tegneserien bag?
Den er helt sublim (altså, som i den mest underholdende tegneserie, jeg nogensinde har læst), så jeg er lidt nervøs for at blive fælt skuffet over tv-serien. Den har virkelig noget at leve op til.
  • 0
Jeg er lige startet med 3. sæson af The IT Crowd. Helt klart en af mine yndlingsbritcoms!

Ser også Would I Lie To You?, Never Mind the Buzzcocks og Frasier engang i mellem
You will find your flow when you go robot ✧・゚:* \(◕ヮ◕)ノ
  • 0
Er blevet færdig med sæson 3 af Bojack Horseman . Jeg synes den har fundet sin niche med en god balancegang mellem komedie og tragedie (denne sæson er nok mest det sidste). Slugte den i løbet af et par dage og var fanget hele vejen.

Første sæson af Rick & Morty . Den bedste komedieserie, jeg kan mindes at have set. Første episode var lidt en underlig oplevelse, da man lige skulle falde ind i seriens rytme og sære væsen, men derefter kørte det bare. Adventure Time for voksne!

Walking Dead - Sæson 6
Jeg kan godt forstå, hvad kritikken vedrørende sidste episode gik på... Men det var ikke noget, der udgjorde et problem for mig. Jeg sad sådan lidt og tænkte "hvorfor er folk så sure over DET?", efter at have set afsnittet.
  • 0
Citerer Stampe128:
Første sæson af Rick & Morty . Den bedste komedieserie, jeg kan mindes at have set. Første episode var lidt en underlig oplevelse, da man lige skulle falde ind i seriens rytme og sære væsen, men derefter kørte det bare. Adventure Time for voksne!

Haha. Jeg har set første afsnit.
Og har endnu ikke fået fulgt op på Bojack Horseman efter sæson 1, selvom jeg fandt den ret morsom. Jeg er dog også faldet af serie-vognen igen, og har kastet mig over film endnu engang.
Jeg kom igennem tre sæsoner af The Sopranos. Fin serie, men den blev måske bare lidt for soapy i længden. Får nok ikke set den sidste halvdel.

Jeg har dog fået genset nogle episoder af amerikanske The Office. Bare lige fordi.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Ak-Master, gør dig selv en tjeneste og få set The Sopranos færdig. Også om du så skal tvinge dig selv igennem den.

Her er jeg også gået i kast med Rick & Morty. Jøsses hvor er det sært, men ubeskriveligt morsomt!
  • 0
Citerer Carmillah:
Ak-Master, gør dig selv en tjeneste og få set The Sopranos færdig. Også om du så skal tvinge dig selv igennem den.
Bliver den bedre, eller i det mindste bare anderledes? For faldt nemlig også fra omkring samme sted hvist som Ak-Master og af samme årsag
  • 0
Stranger Things
Jeg kan ikke anbefale den nok. Den er ikke så dyb og psykologisk kompliceret som andre populære serier, men den er virkelig underholdende. En fantastisk kærlighedserklæring til 80'er-horror og -sci-fi.
Man sluger let de otte afsnit på et par dage.
  • 0
Silicon Valley er ret genial efter min mening. Det er klart at den får rigtig mange plus point hvis du selv har interesse eller arbejder med IT, Software og startups, men det gør de fleste af os vel herinde
  • 0
Har lige afsluttet Stranger Things, The Walking Dead (den døde for mig til sidst, alt for meget det samme!), House of Cards og er gået igang med Silicon Valley bare for at have noget at falde i søvn til!
  • 0
Silicon Valley er en af de fedeste komedieserier, jeg har set meget længe ... Måske sammen med <Rick & Morty </b>.

Shameless
Forfriskende kynisk dramedy-serie om arbejderklassen. Det er ikke noget af det bedste, jeg har set, men ganske fin underholdning.
  • 0
Har lige afsluttet sæson 2 af Gotham.
Og ehh, det jeg nød ved Gothams første sæson var hvor nede på jorden det føltes. Det mistede de efterhånden i 2. sæson hvor det blev lidt skørere. Stadig godt men kan godt forstå hvis nogle folk dropper ud midtvejs i sæsonen
Lad os samle alle nazister/nynazister/white supremacists/white nationalists/alle andre der deler den slags holdninger i en stor raket og skyde den direkte ind i solen!
  • 0
Er lige gået i gang med Homeland, da jeg havde fået den anbefalet af flere. Efter 2 afsnit lover den godt.
  • 0
Er lige begyndt på American Horror stories
fed og spændende serie !
Mine knæ er lavet af finere glas, end hvad dronningen drikker af!
  • 0
Er der nogen herinde der ser Dragon ball super?
Mine knæ er lavet af finere glas, end hvad dronningen drikker af!
  • 0
Er end til videre med på Westworld-bølgen.
Produktionsværdien er der ikke en finger at sætte på, men det er vel også standard efterhånden med tv-serier. Det er en klassisk mystisk næsten-krimi-agtig fortælling. Hmm. Lever skaberen stadig? Hvem piller ved androiderne? Hvad og hvor er labyrinten? Alle de store spørgsmål... Faktisk lidt skuffende. Man ved bare, at det ender med at blive for overgearet, dumt, usandsynligt og generelt too much. Eller på sin vis kedeligt.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Citerer Ak-master:
Er end til videre med på Westworld-bølgen.
Produktionsværdien er der ikke en finger at sætte på, men det er vel også standard efterhånden med tv-serier. Det er en klassisk mystisk næsten-krimi-agtig fortælling. Hmm. Lever skaberen stadig? Hvem piller ved androiderne? Hvad og hvor er labyrinten? Alle de store spørgsmål... Faktisk lidt skuffende. Man ved bare, at det ender med at blive for overgearet, dumt, usandsynligt og generelt too much. Eller på sin vis kedeligt.


Selvom du oplister de elementer som lidt for klassiske, synes jeg sådan set, at der er grobund for en skidespændende serie (hvilket pilotepisoden også indikerede). I løbet af de efterfølgende 5 episoder synes jeg så problemet er, at det foregår i et dræbende kedeligt tempo. Der sker INGENTING! Og selvom ideen med, at robotterne har nogle særlige selvanalyser/samtaler med skaberne er fin, så blev det også bare lidt det samme, da vi havde set det for tredje gang.

Vi VED godt, at der er noget i gære med de robotter. Kom nu videre!
Jeg tror umiddelbart den ville have fungeret bedre som en selvstændig miniserie på 1 sæson, fremfor at konceptet skal strækkes så meget, som de gør.

Jeg håber og tror dog på, at det bliver bedre igen og kan leve op til pilotepisodens lovende start!
  • 0

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!