Dansk
nyeste
Atrás

Film & musik

Snak om musik og film her

Oversete film

Hej

Kender i det, at man indimellem ser en film, som man ikke rigtig har hørt om, hverken set traileren, eller læst om den på diverse sites eller magasiner? Der findes så mange fede film, som ikke har de store promoveringsbudgetter, hvilket gør at man går glip af så mange fede film...

Skal jeg anbefale jer en film, som jeg ikke synes har fået den omtale den fortjener, så er det denne noget dystre film "Heartless". Istedet for jeg forklare handlingen kan i se denne trailer. Det er en film som man stadigvæk har lidt indenunder huden efter man har set den.

http://www.youtube.com/watch?v=RGcPi6bWv_k

Kom med jeres bud på en film i verdensklasse, som i mener er et kig værd (Her snakker jeg ikke store Hollywood blockbusters, men film i mener er overset)
There is a hell, Believe me I've seen it, there is a Heaven, lets keep it a secret
  • 0
Heartless er hermed noteret, ser spændende ud.

Der er en ældre sci-fi film fra 1989 ved navn Communion som jeg praktisk taget aldrig hører omtalt. Eneste grund til at jeg så den var at jeg fandt et board på Imdb hvor folk snakkede om film der havde traumatiseret dem som barn. Communion var en af de film der ofte dukkede frem takket være én bestemt scene tidligt i filmen. Jeg blev nysgerrig og skaffede mig et eksemplar og blev meget positivt overrasket. Christopher Walken spiller en forfatter der oplever et møde med rumvæsner, hvilket ændrer ham og bliver som en besættelse og en indre frygt der konstant følger ham. Det der virker ved filmen er at den er virkeligt bizar, musikken er skrevet og spillet af Eric Clapton, hvilket giver den et meget sen 80eret feel mens det samtidigt er som at se en sci-fi/Horror film instrueret af David Lynch´s mindre talentfulde lillebror. Den har bare et eller andet specielt over sig og historien virker også meget godt, med fint skuespil og det hele, bliver bare meget underlig i tide og utide, på den gode måde.

Communion:

http://www.youtube.com/watch?v=JJ9SI7WShfU

Ellers er der også de to film American Gigolo og især Light Sleeper, to film instrueret af Paul Schrader (Forfatter på Taxi Driver og Raging Bull) der skal fungere som tematiske efterfølgere til Taxi Driver, han kalder det selv en eksistentialistisk trilogi. Begge film er stemningsfyldte og minder på den front en del om Drive, bare med langt mere dramatiske og dybe historier om karakterer der er kørt fast i deres liv og forsøger at finde en mening med det hele.

Light Sleeper:
http://www.youtube.com/watch?v=RtwI2U0CiIA

American Gigolo:
http://www.youtube.com/watch?v=Rcq2bdeP0Ec
Bye bye
Citerer minisnor:
A Film With Me In It

Sort, sort britisk komedie om 2 venner, som har en rigtig dårlig dag

http://www.youtube.com/watch?v=61wkfmWzLq4

Wooooo den skal jeg bare se...

Tak.
Born to game, forced to work...
  • 0
The man who wasn't there - Det er en Coen-film så måske er det bare mig der aldrig havde hørt om den, før jeg fandt den i en Tiger-butik, men den er bestemt ikke så omtalt som nogle af deres andre film. Det er en virkelig god thriller/drama sat i en amerikansk forstad i 50'erne og med en fantastisk atmosfære og gode skuespillerpræstationer fra bl.a. Billy Bob-Thornton og Frances McDormand
  • 0
For et par år siden zappede jeg en sen nattetime rundt på tv-kanalerne, og faldt over slutningen på en film der virkede rigtig interessant. Jeg fik senere hen fanget den fra start og det er nu min foretrukne dokumentarfilm.

Into Eternity: A Film for the Future (2010) er en dokumentarfilm om konstruktionen af et opbevaringskammer til atomaffald i Finland (bare rolig - de snakker kun Engelsk). Affaldet er giftigt i 100.000 år, så konstruktionen skal ikke kun kunne holde affaldet forseglet så længe, men også advare nysgerige sjæle imod, hvad konstruktionen indeholder - såfremt man skulle glemme det med tiden. Udover det usædvanlige dilemma filmen indeholder, er den også pakket ind i et fremragende soundtrack, og filmet på en måde, der får det til at ligne en kunstfilm.

http://www.youtube.com/watch?v=qoyKe-HxmFk
"Once you realize what a joke everything is, being the Comedian is the only thing that makes sense."
  • 0
Citerer Sejborg:
Into Eternity: A Film for the Future (2010)

+1

Den vil jeg også gerne anbefale - den er virkelig god på sådan en ret spacey måde.

Den ligger på den danske Netflix, hvis folk er interesserede
I'll catch you on the flip side
  • 0
Synes faktisk det kunne være sjovt, hvis folk skrev hvad de synes om hinandens forslag. Dette kræver selvfølgelig at vi ser hinandens forslag
There is a hell, Believe me I've seen it, there is a Heaven, lets keep it a secret
  • 0
Jeg har set Into Eternity, må indrømme at jeg ikke var så vild med den. Syntes budskabet og informationerne var fine, men brød mig ikke om den stenede måde det hele blev præsenteret på.

The Man Who Wasn't there er jeg rigtigt glad for, skilder sig meget ud fra Coens andre film, men det lykkedes alligevel. Rent tematisk er den ikke voldsomt langt fra de to Schrader film jeg nævnte, meget eksistentialistisk og tankevækkende. Vil lige se om jeg kan få opstøvet de andre^^.
Bye bye
  • 0
Jeg vil også gerne fremhæve William Friedkins (Excoristen) Bug, en lille film med Michael Shannon hvor han søger tilflugt hos en ensom kvinde. Det er en ret underlig film der tog en noget anden drejning end jeg lige havde forventet da jeg først så den. Rigtigt god instruktion og virkeligt godt skuespil, det er en ret overraskende og intens film. Vil helst ikke poste en trailer, da trailerne er ret misvisende, samme gælder dvd kassen, filmselskabet vidste ikke hvad de skulle gøre med filmen, så de valgte fejlagtigt at lancere den som en horror film...
Bye bye
  • 0
Cinderella Man og Ip Man er to efter min mening rigtig gode kamp sport film.
Begge film er forholdsvis store film, men synes aldrig jeg har set noget til dem i Danmark. Kan godt være Cinderella Man måske har været her på noget DVD, men bare er gået min næste forbi, men er næsten sikker på at Ip Man aldrig har været udgivet i Danmark.
Cinderella Man er en film om den virkelige bokser Jim Braddock.
Filmen handler i meget korte træk om hans boksekarriere fra at være ubesejret, til da hans held (og kampgejst måske) vender, og han knap nok kan brødføde hans familie under den store depression. Man skal ikke se filmen for at forvente en masse hjernedød action, da filmen bygger på langt mere end bare boksning, og må indrømme at jeg kneb en lille tåre undervejs. Virkelig en skøn film!
https://www.youtube.com/watch?v=DlbHzcH4VJY

Ip Man handler om den også virkelige Ip Man som trænede Wing Chun kung fu, og levede fredeligt sammen med hans kone og søn, indtil den Japanske besættelse invaderede Kina under 2. verdenskrig.
Filmen er mere action præget end Cinderella Man.
Nu dyrker jeg selv samme form for Kung Fu som Ip Man, så har lidt svært ved at fornemme, om andre der ikke går op i det, også sætter pris på filmen, men giv den i kig, og bedøm selv
https://www.youtube.com/watch?v=1AJxXQ7xojE
You make Buu mad, Buu make you dead! What Buu says, Buu do. - cookie for the people
  • 0
Citerer dbbuu:
Cinderella Man og Ip Man er to efter min mening rigtig gode kamp sport film.
Begge film er forholdsvis store film, men synes aldrig jeg har set noget til dem i Danmark. Kan godt være Cinderella Man måske har været her på noget DVD, men bare er gået min næste forbi, men er næsten sikker på at Ip Man aldrig har været udgivet i Danmark.

Den har været her, ikke den mest hypede film heromkring, men den fik da lidt omtale. Jeg må dog indrømme at jeg ikke var synderligt begejstret for den, syntes den blev lidt for sødsuppe og den var meget forudsigelig. Jeg kan også godt blive lidt træt af film om arbejdere der viser at de nok kan hamle op mod alle de rige skiderikker.

I samme forbindelse kan jeg da lige udpege Xanda, nu husker jeg ikke så meget fra filmen, men jeg kan huske at den var rigtigt god. Det er praktisk taget Rocky i Kina. http://www.youtube.com/watch?v=dInmK2g1-Hc
Bye bye
  • 0
Citerer The Pez Dispenser:
I samme forbindelse kan jeg da lige udpege Xanda, nu husker jeg ikke så meget fra filmen, men jeg kan huske at den var rigtigt god. Det er praktisk taget Rocky i Kina. http://www.youtube.com/watch?v=dInmK2g1-Hc

Jeg har ikke set Xanda, men kan huske at have set den omtalt et eller andet sted, og er generelt glad for asiatiske film, så måske den fortjener et kig.

Apropos asiatiske kampsportsfilm kan også nævnes </i>Ong Bak: Muay Thai Warrior<i>. Den fik en smule omtale herhjemme, men ikke synderligt meget. Der er nogle kampscener med en sindssygt god koreografi, og tempoet er generelt højt.

Tænker videre over andre oversete film
I'll catch you on the flip side
  • 0
Citerer sletton:
The man who wasn't there

This!

The Descent.. havde sgu aldrig hørt om den før.. og damn.. En af de bedste gys jeg har haft længe... troede egentlig jeg var blevet imun over for "gyser film".. nu har jeg også lidt tendens til klaustrofobi.. det hjalp sikkert også på det.. Men den er fanme godt skruet sammen og lefler ikke for publikum på nogen måde..
"let røven og gør noget"
  • 0
Citerer Aalborg:
Citerer sletton:The man who wasn't there

Købte den for et halvt år siden og har stadig ikke taget mig sammen til at se den

Peter Jacksons første to film, Meet the Feebles og Bad Taste er fanstastisk bizarre, hvis man kan lide Braindead, som er noget bedre kendt, er begge et kig værd
Jeg kan klart anbefale World's Greatest Dad . Bizar, sort komedie, hvilket er en sjældenhed på det amerikanske marked.
Og så brillerer Robin Williams i en fantastisk og underspillet rolle!

Tillagt 2013-03-27 13:04:
http://www.imdb.com/title/tt1262981/
  • 0
Citerer sletton:
Meet the Feebles og Bad Taste

Hell hath no fury like a hippo with a machine gun
"let røven og gør noget"
Citerer Sejborg:
For et par år siden zappede jeg en sen nattetime rundt på tv-kanalerne, og faldt over slutningen på en film der virkede rigtig interessant. Jeg fik senere hen fanget den fra start og det er nu min foretrukne dokumentarfilm.

Into Eternity: A Film for the Future (2010) er en dokumentarfilm om konstruktionen af et opbevaringskammer til atomaffald i Finland (bare rolig - de snakker kun Engelsk). Affaldet er giftigt i 100.000 år, så konstruktionen skal ikke kun kunne holde affaldet forseglet så længe, men også advare nysgerige sjæle imod, hvad konstruktionen indeholder - såfremt man skulle glemme det med tiden. Udover det usædvanlige dilemma filmen indeholder, er den også pakket ind i et fremragende soundtrack, og filmet på en måde, der får det til at ligne en kunstfilm.

http://www.youtube.com/watch?v=qoyKe-HxmFk

Den er at finde på NETFLIX

Tillagt 2013-05-26 08:24:
Citerer Aalborg:
Citerer sletton:Meet the Feebles og Bad Taste

Hell hath no fury like a hippo with a machine gun

Ooooooh Wendyyy!!!
Apple & Mcintosh ❤️
  • 0
Citerer Aalborg:
Citerer sletton:The man who wasn't there

The Descent.. havde sgu aldrig hørt om den før.. og damn.. En af de bedste gys jeg har haft længe... troede egentlig jeg var blevet imun over for "gyser film".. nu har jeg også lidt tendens til klaustrofobi.. det hjalp sikkert også på det.. Men den er fanme godt skruet sammen og lefler ikke for publikum på nogen måde..

JA! den er creepy god.. Jeg havde også en periode, hvor jeg så rigtig mange gyserfilm, og en af dem jeg husker for et godt gys var "Shutter" af Banjong Pisanthanakun, det er en Thailandsk film (så ikke at forveksle med den amerikanske), så det skulle man lige vænne sig til, men ret fed alligevel
  • 0
Med det udgangspunkt at de fleste ikke dansk- eller engelsktalende film er oversete, vil jeg fremhæve Tropa de Elite.
Barsk, actionfyldt og socialrealistisk film om en særlig politistyrke i Braziliens favelaer.
This post is 99% beef and the rest exaggeration
  • 0
Citerer Stampe128:
Jeg kan klart anbefale World's Greatest Dad . Bizar, sort komedie, hvilket er en sjældenhed på det amerikanske marked.
Og så brillerer Robin Williams i en fantastisk og underspillet rolle!

Tillagt 2013-03-27 13:04:
http://www.imdb.com/title/tt1262981/

Så god! Jeg vidste slet ikke hvad jeg gik i gang med at se, da jeg satte den på. Overraskede virkelig positivt!
It's my party, and I'll cry if I want to.
  • 0
En jeg kan anbefale hvis man li praktiske effekter, nok ikke det bedste skuespil men det er underordnet er Avenging force med Michael Dudikoff
  • 0
Jeg vil nok anbefale Zen som er en Thailandsk film i stil med Ong Bak og The protector. Den handler om en pige med autism, som er virkelig god til kampsport. Den har nogle fede scener
  • 0

Fedt initiativ med den her tråd! Der er helt sikkert et par titler jeg skal have tjekket op på.

Den første film der popper frem på min nethinde, når vi snakker "små" og oversete film er The Man from Earth fra 2007. Den er lavet for et meget meget lille budget, og foregår næsten som et kammerspil i den samme hytte igennem hele filmen. Ikke desto mindre er den sygt medrivende, og jeg blev totalt opslugt af dens meget originale og fangende historie.

https://www.imdb.com/title/tt0756683/

Live Service - Nej Tak.
  • 0

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!