5 / 52

Bioshock

10 timer

6 / 10

Bioshock er også en af dem jeg aldrig før har begivet mig ud i. 

Visuelt er det idag okay at se på. Det går liiige i remastered udgave, og frameraten er fin. Rapture er interessant. Spillet var sikkert rigtigt flot ved launch men idag er det ikke prængende. Forståeligt nok. Det bliver interessant at se om toeren gør noget mere for mig, for det visuelle skal være lidt skarpere for at give mig mere incitament til at ville kigge lidt mere rundt.
Historien er interessant nok til at den ikke går lige over hovedet på en. Den bliver primært fortalt gennem audiologs, og det er nok grunden til at jeg overhovedet fik noget med af den. Havde det været dokumenter var jeg stået helt af historie delen. 

 Gameplaymæssigt er det også sjovt. Der er en masse forskellige evner og muligheder for upgrades, perks og brug af omgivelserne som giver kampsystemet nok dybde til at være sjovt i længere tid.

Bioshock er et besøg værd. Jeg glæder mig til at få lidt mere på den visuelle side i de efterfølgende kapitler. 

6 / 52

Control Ultimate edition PS5 

20 timer

8 / 10

Det var min fjerde tur gennem base game men første gang med begge DLC

Control er et super godt spil.. Også her 3,5 år senere efter release. Spillet er pt. I native PS5 version og kører fantastisk.

Jeg spillede det første gang på min PS4, som er fra launch, og den fik hjertestop 1-2 gange og hev konstant efter vejret gennem spillet dengang. Der var næsten hele tiden fps drops og i retrospekt kan jeg egentligt godt forstå det. For spillet er super flot, også med nutidens briller.
Det er en fryd for øjet, når man brager gennem kontorlandskaber, hvor alt (som i alt) flyver om ørene på en. 

Særligt kampsystemet er nævneværdigt. Man har en pistol, som opgraderes med egenskaber som, maskingevær, shotgun, og andre mere spacey modes. 
Dertil lukker man op for forskellige telekinesis evner, såsom at kaste med ting, leviterer, bruge murbroker som skjold mv.
Det er egentligt ikke et særligt dybt kampsystem, men det er fandens sjovt og tilfredsstillende, når man kan kaste alt omkring en i hovedet på fjenden og kombinere alle færdigheder og skyderiet i en glidene overgang.

Historien er super interessant og der er masser af lore i form af dokumenter spredt ud overalt. Remedy er rigtig gode til at indhylde hele stemningen med mystik, og man bliver hele tiden draget mod at høre mere om de extra terrestrials, som på mystisk hvis er forbundet med bygningen, The Federal Bureau of Control.. Er de fjenden?, ledelsen af stedet?, eller noget helt tredje?

Samtidigt er der masser af humor vævet ind i historien og mange af de dokumenter man finder på sin vej. Der er også en del sjove side missioner. F.eks. møder man en desperat medarbejder, Philip, der har siddet og stirret på et køleskab i flere dage. Chefen har glemt ham og han er ikke blevet afløst. Han har nemlig køleskabsvagt, da der altid er nogen som skal kigge på køleskabet... ellers dør folk.... 😆

6/52

Crash Bandicoot N.Sane Trilogy  (XSX)

Tid: 20(?) timer

10/10

Så fik jeg klaret de tre spil. De første to var så svære og havde så meget stress med dem, dog på den gode måde. De blev dog klaret med nød og næppe. Jeg kunne bare mærke nostalgien fra PS1 tiden med spillene. Det sidste spil var dog det nemmeste af dem alle sammen. 

7/52

Crash Bandicoot 4 It's About Time (XSX)
 

Tid: 30 timer

10/10

Det har spil satte virkelig min tålmodighed på prøve mere end N.Sane trilogien. Men fik endelig klaret det her idag! Jeg kommer ikke til at få de 100 % i spillet, hell no. De 50 % er mere end rigeligt for mig. Historien var så meget bedre i dette spil, samt at det er super fedt at man kan spille som Dr. Neo Cortex, Tawna samt den der krokodille. Banedesignet er også virkelig godt lavet. De baner hvor man skal stoppe tiden, og bruge de andre masker i kombination med hinanden var spot on. Ser så meget frem til en Crash Bandicoot 5 hvis de laver en.  

In reply to: @kiLLerboots

Det bliver interessant at se om toeren gør noget mere for mig, for det visuelle skal være lidt skarpere

Jeg ville ikke sætte forhåbningerne op. Hvis du spiller remastered udgaver synes jeg ikke der er nogen grafisk forskel på 1'eren og 2'eren, tværtimod har du nu set det før. Når jeg genspiller dem plejer jeg at skippe 2'eren og hoppe direkte til Minerva's Den DLC'et (der IMO er den bedste del af 2'eren med længder) og så videre til Infinite.

In reply to: @Raptor

Jeg ville ikke sætte forhåbningerne op. Hvis du spiller remastered udgaver synes jeg ikke der er nogen grafisk forskel på 1'eren og 2'eren, tværtimod har du nu set det før. Når jeg genspiller dem plejer jeg at skippe 2'eren og hoppe direkte til Minerva's Den DLC'et (der IMO er den bedste del af 2'eren med længder) og så videre til Infinite

Excellent point, det tror jeg faktisk jeg prøver at gøre så. Rapture har egentligt aldrig rigtigt talt til mig. Også derfor jeg først nu spiller spillet, efter så mange anbefalinger. Gameplay er sjovt nok, men min lyst til at se mere er bare nærmest ikke tilstede. Har ikke rigtigt hørt så meget om toeren, men er tilgengæld blevet anbefalet Infinite flere gange...

4/52

Forza Horizon 5: Hot Wheels

Karakter: 6/10

Tid: ?

Den anden dag forsøgte jeg med mig 'Hot Wheels Unleashed' fra GamePass. Et arkaderæs der har fået pæne anmeldelser. Efter cirka en halv time droppede jeg det dog igen. Jeg synes det styrede ligeså dårligt som Mario Kart, men manglede de sjove våben og grafisk var det heller ikke noget særligt.

Det gav mig derimod lyst til at gå igang igen med markedets bedste ræserspil - Forza Horizon 5 og den dertilhørende Hot Wheels udvidelsespakke, som udkom sidste år.

Den var jeg cirka 60% igennem, men var faldet af på, da den desværre ikke er af samme kvalitet som hovedspillet.

Banen er skam wack nok, men mangler varriation. Historiemissioner er måske sjove for folk der selv har leget/samlet på Hot Wheels, men ellers føles det mest som reklame for HW.

Progressionsystemet sidder lige i øjet og det gik op for mig, at jeg savnede et lignede system i hovedspillet. Men ellers er det lidt en middelmådig omgang. 
DLC nummer to, Rally Adventure, som lige er udkommet, lader til at være af noget højere kvalitet.

23/52

Dark Souls (Remastered) (Switch)

~15 timer

Dark Souls er et af de absolut mest ubalancerede spil jeg nogensinde har spillet. Det er fyldt med uforståelige valg der gør spillet markant mere janky end det behøver at være (hvorfor kan jeg eksempelvis kun dodge i 4 retninger når jeg er låst fast på en fjende, men 8 hvis jeg ikke er?) og der er så mange faldgruber i spillets mekanikker der meget let kan resultere i, at spilleren ender i en situation, hvor det oprigtigt er hurtigere at starte en helt ny karakter op end at prøve at løse det (hvis du eksempelvis bliver "cursed" to gange inden du har låst op for fast travel og uden at have det item der kurerer det). Det er måske noget man kunne se igennem med hvis vi var i 2011 og kunne håbe på at problemerne blev patchet, men ikke bare har de ikke fikset lortet, de har endda udgivet en "remastered" udgave med alle de samme problemer. Samme pointe bør rejses omkring de tekniske knaster, ikke mindst absurde hitboxes og hele poise-systemet, samt spillets værste fjende: Kameraet, der ofte vælger at clippe ind gennem en væg således at du dør mens hverken du eller fjenden er på skærmen. Hertil kommer der alle de bevidste designvalg der ikke giver et spor mening. Hvorfor kan jeg tabe en quest bare fordi jeg ikke fik snakket med en specifik NPC et specifikt sted i spillet på et specifikt tidspunkt hvor jeg ikke har nogen grund til at opholde mig i det område? Hvorfor ødelægger en NPC det bonfire (checkpoint) jeg skal bruge til at kæmpe mod en boss, der befinder sig i et område uden et eneste bonfire, når det betyder at jeg skal bruge op mod et kvarter på at komme tilbage til bossen hver gang jeg taber? Hvorfor kan jeg vælge at spille som pyromancer når der sent i spillet kommer en boss der er 100% immun overfor ild, således at man ikke kan skade den med andet end de våben man aldrig har haft brug for? Hvorfor er noget af det sværeste i hele spillet at åbne op for DLC'et? Det kræver at man bruger en guide og sætter 45 minutter af til det.

Anyway, på trods af ovenstående har jeg, siden jeg første gang spillede Dark Souls den 12. april 2020, gennemført 1'eren hele 20 gange og brugt omkring 300 timer i spillet, og jeg ejer 4 kopier af det, fordelt over PlayStation, PC, og Switch. I 2021 gennemførte jeg det faktisk hver eneste måned, hele året rundt. Jeg anser det helt oprigtigt for at være det bedste spil nogensinde lavet, og det er ikke engang et tæt løb. Selvom de mange, mange problemer i høj grad er blevet fikset i senere FromSoft spil, så er der bare ikke noget der helt når magien fra dette første spil, og da jeg først spillede det 2020, og endda gennemførte DS3 først, så mener jeg ikke engang at jeg er blændet af nostalgi. Det er bare det bedste spil. Punktum. 10/10. Min søn skal hedde Solaire.

6/52

Harvestella - Switch

Antal timer: Godt spørgsmål

Karakter: 7/10

Harvestella leverer en farming daily life JRPG med større fokus på historien og RPG delen end andre jeg indtil nu har prøvet, og spillet slipper faktisk udmærket fra det. Spillet har en fin historie, og sammenlignes der med fx Rune Factory, så er den langt foran. Samtidig leverer spillet en rimeligt interessant verden. Gameplayet fungerer fint, og er for genren uden tvivl i den høje ende. Combat er decent, der er nogle udmærket boss fights og med spillets job system har man fint med mulighed for at finde en class der passer til en. 

Farming og daily life delen fungerer udmærket. Det bliver dog ikke så dybt som konkurrenterne, men det kan jo både være positivt eller negativt, alt efter hvem man er. Spillets karakterer er interessante og det bidrager positivt til begge dele af spillet. Dog skal det nævnes at den tæt på ikke eksisterende mængde voice acting i et JRPG fra 2022 med en god mængde dialog trækker ned. 

Dog overordnet set et godt spil inden for genren, og grundet det større fokus på story, så er det et godt alternativ til spil som Rune Factory.

24/52

Furi (Switch)

6-7 timer (men kan klares markant hurtigere hvis man er bedre til det)

8/10

Jeg plejer at sige at jeg spiller spil for udfordringen, for det unikke ved spil i forhold til film og bøger er jo at man kan tabe. Samtidig er min yndlings type gameplay bossfights, særligt den slags hvor man virkelig skal lære fjendens moveset, og så er jeg kæmpe fan af at parere. Furi fokuserer nærmest udelukkende på netop de punkter, og det tværer mig stadig fuldstændig ud - selvom dette var min tredje gennemspilning. Jeg ved ikke om det bare er mig der er skidt til det eller om spillet blev playtestet udelukkende af GodGamers™ på amfetamin, men hold da op. Jeg tog et afbræk fra Furi og klarede lige Dark Souls halvvejs igennem for lige at komme lidt ned i tempo.

Om ikke andet er spillet utrolig veldesignet, alle bosserne er spændende og varierede, og styringen sidder knivskarpt, så det er altid sjovt at spille (selv når jeg taber igen og igen og igen). Det primære kritikpunkt jeg lige kan komme på, er at spillet er ret kort - men det er vel aldrig skidt når den primære kritik er, at jeg bare gerne vil have mere. Jeg vil dog nævne at spillet håndterer "easy mode" rigtig skidt: Hvis man sætter sværhedsgraden ned, så får bosserne færre faser, og dermed er der en stor del af spillet man bare ikke får lov at spille, hvilket er så ærgerligt, at det slet ikke burde have været en valgmulighed

25/52

Monopoly (Switch)

~2 timer per spil

??/10

Det er Matador, men på Switch. Det er dog fornuftigt skruet sammen, med forskellige game modes, flot grafik, mulighed for at lave "house rules", og forskellige spilleplader. Det er også lækkert at man ikke selv skal sidde og fedte med pengesedler og lignende. CPU-spillerne er dog ret mærkværdige, da de alt efter sværhedsgrad kan være enten helt retarderede eller decideret snyde, så jeg anbefaler at man ikke bruger dem (forudsat at man ikke spiller solo, men hvem pokker spiller også Monopoly alene).

7/52

Fire Emblem Engage: Fell Xenologue Expansion

Antal timer: ca. 5-6 timer

Karakter: 8/10

God expansion som bringer nogle gode kampe med sig. De mindst interessante af dem minder i stil om dem fra hovedspillet og holder niveauet derfra. Derudover er der nogle nye som bringer noget nyt med sig. Kampene er derudover generelt godt udfordrende. Historien er ikke noget der trækker expansionen, men den er der. Derudover positivt at man efter efter gennemførelsen af expansionen får tilgang til en håndfuld nye karakterer i hovedspillet, som alle har unikke classes.

11/52 - Freedom Fighters

5 timer, 5/10

Meh. Det har været bragt op herinde nogle gange af folk der gerne vil se en 2'er, fordi 1'eren åbenbart var ret så fed. Det ved jeg ikke om den var i sin tid. Det kan godt være at det har været rigtig godt i sin samtid... det er ikke særligt godt for sin nutid. Ikke den værste omgang shooter action nogensinde, men det bæger tydeligt præg af at være lavet af folk der primært beskæftiger sig med stealth-spil. Det er fedt nok at man til sidst ender med at kunne rekruttere næsten 12 guys der følger dig i hælene og åbner ild på alt russisk, og idéen med at kunne tackle forskellige opgaver prioriteret for at opnå fordele, herunder f.eks. sabotering af helikopter-landingsplads for at blive fri for helikoptere i resten af missionen er cool nok, men det er hele skyderiet der saboterer det hele, da alle ildkampe udkæmpes med morsomt upræcise rifler, der tager godt et halvt magasin om at nakke en enkelt russer, til dels pga hvor upræcis den er. Det kombineret med hvordan der ikke er noget blod med får det til at føles som om at man gør opstand mod besætterne ved hjælp af airsoft guns. Jeg fik det for 20 kr. dog, så eh, det går nok

12/52 - Heroes 3

50 timer? - 8/10

God gammel klassiker. Morede mig lige så godt som jeg gjorde den gang, og nu kan jeg faktisk finde ud af det. Det hjælper at kunne læse engelsk. Det har et vanedannende loop hvor man samler resourcer, bygger borgene op, samler en hær og knuser fjenden ved at erobre deres supply lines, således de ikke kan vokse så hurtigt som du kan. Lidt som Phil Spencer prøver at gøre ved Sony, høhø.

Historierne er simple, men alligevel til tider lidt dystre. F.eks. blev jeg som Necromancerne bedt om at samle 2500 skeletter, til hvilket formål jeg erobrede lokale settlements, hvorfra jeg fragtededværge, spydmænd og skytter til udryddelseslejre hjemme på borgen hvor de blev "konverteret" til skeletter. Sådan lidt spilbar holocaust, hvorfor ikke? Godt gammelt spil, men sørg for at holde øje med tiden, da den ellers hurtigt kan løbe fra dig.

Crisis Core: Final Fantasy VII Reunion

6-7/10 - 20 timer

Sjovt action-baseret gameplay, måske lige en tand for svært på Hard, hvor de 3-dobbler alles stats. Knapt så fed historie. FF7 har altid haft en cool setting, en form for verden hvor et dominerende firma har monopol på verdens energiproduktion, og som resultat deraf også er diktatorisk regering, komplet med hemmeligt politi og egen hær, og selvfølgelig sovset ind i uetiske gøremål. Noget af det en anti-woke gamer-type nok vil betegne som et apolitisk univers. Cool univers, ok, men desværre er historien også klistret til med diverse Nomura-style anime bullshit, med en central badbuy i form af et j-pop boyband mareridt der citerer en form for Shakespeare style teater-stykke. Damn, hvor kan der ikke blive råbt hold kæft hurtigt og højt nok. Så jeg kan ikke helt lande præcist på en karakter, der har været for meget underholdning til at jeg har lyst til at hoppe ned på 6/10, men historien er for cringe til at jeg kan forsvare 7

5/52

Forza Horizon 5: Rally Adventure

Karakter: 9/10

Tid: ?

Se sådan her skal en udvidelsespakke skæres! Hele vejen igennem var jeg voldsomt godt underholdt af Rally Adventure udvidelsespakken til Forza Horizon 5.

Progressionssystemet minder om det fra Hot Wheels, desværre tvinger det dig ikke denne gang til at køre i forskellige klasser af biler, hvilket jeg synes er lidt af en skam. Jeg er nemlig typen, der stort set ender med at tag samtlige løb i de samme 2-3 biler så.

Derudover synes jeg måske de nye biler var lidt mehh, men det er måske også svært at kræve flere fede biler fra et spil med omkring 700 forskellige biler.
Det nye område sidder dog lige i skabet og det nye rally-mode, hvor man har en co-driver der beskriver banen fungerer også virkelig godt.

Så overvejer du at dykke tilbage ned i Forza Horizon 5, så er mit råd at springe Hot Wheels over, men køb i stedet for Rally Adventure. Det kommer du ikke til at fortryde.

A plague tale: innocene

8/10
 

Så fik jeg endelig klaret A plague tale:innocene!

som jeg ellers havde opgivet for et par år tilbage! 
 

hvor er jeg glad for jeg gav det en chance mere! 
 

selve gameplayet kan godt være lidt ensformigt. 
jeg synes dog både karakterne og historien er super spændende samt musikken og grafikken! Super gået godt af studiet bag! 
nu skal jeg begive mig ud i efterfølgeren! Så kryds fingrer!

9/52 

Dredge

Karakter: Se anmeldelse (8/10)

Ja, jeg anmeldte jo spillet, og er fortsat glad for det, særligt på Switch, hvor det tog sig virkelig godt ud. 

10/52 

Portal 2 (Switch)

Karakter: 9/10

Sikke en forbedring fra det første på alle måder. Quirky historiefortælling, passende længde, solide mekanikker - ej, men jeg var helt solgt. Tænk at jeg først spiller det nu. 

11/52

Resident Evil 4

Karakter: 7/10

Jeg endte med at være ret glad for spillet, selvom at jeg synes at 2 er så uendeligt mere tiltalende som koncept. Jeg synes bare oftest det virker som om at struktur, animationer og fysik fortæller spilleren at det her er et metodisk gyserspil, mens mekanikkerne aktivt forsøger at opfordre til langt mere aggresiv kamp. Resultatet er noget forvirret, hvis du spørger mig - og der er bare ikke noget synderligt spændende ved at pløkke de samme tentakelhoveder for 183427 gang i et spil der udelukkende udfordrer ved bare at pølse flere fjender sammen i en pærevælling.

Good game, though. lol. 

6/52

Atomicrops (PS5)

Antal timer: 20-ish

9/10

Atomicrops er et dual stick shooter action roguelite farming simulator - pyh, blev I også forpustede dér? I sin helhed går spillet ud på at overleve 12 runder (svarende til de 12 måneder på året), for til sidst at nakke den helt store end boss. Den sidste måned i hver årstid ender med en boss fight, der starter når natten falder på. Udover at forsøge at overleve, skal man undervejs lave en farm hvor man dyrker afgrøder, og det er høstningen af disse, der genererer penge, som man kan bruge på upgrades og andre lækre ting. Efter hver runde får man en pause, hvor man kan shoppe nye våben, opgraderinger, liv, frø m.m., og ligeledes kan man om dagen gå på opdagelse i de forskellige områder udenfor farmen, hvor der gemmer sig fjender og loot.

Det er rigtig god underholdning, og sværhedsgraden er lige tilpas. Som med de fleste andre roguelites, så handler det meget om at lære de forskellige ting at kende, og så ellers krydse fingre for at de ting man finder kan skabe nogle gode combos. Trial and error.

Egentlig kan man ikke sådan riiigtigt gennemføre Atomicrops, men da jeg er nået til max tier level og har gennemført denne, betragter jeg det som en slags afslutning, trods jeg kommer til at spille videre, bare fordi det er sjovt.

5/52

Dredge

Ca. 10 timer

7/10

Super fint lille spil hvor du som fiskekutter skal ud og fange fisk og finde relics (via. lette minigames) for at opgradere din kutter og og komme videre i historien. 

Det hele har en fin Lovecraft-esque stemning over sig og progressionen føles fair og jeg nåede aldrig at kede mig. Der er fine små puzzles der skal løses hen ad vejen og groteske farer der lurer i mørket. 

Alt i alt en fin måde at bruge et par aftener på.

____________________________________________________

6/52

Tails of Iron

Ca. 10 timer.

8/10

Charmerende souls-like i 2D.

Du spiller den unge tronarving der må tage kampen op mod overmagten og genopbygge dit rotterige, efter den onde Tudsekonge har slået din gamle far ihjel og raseret din hjemstavn.

Simpelt men pålideligt kampsystem der ikke virker for straffende, men samtidig stadig er rimelig udfordrende. Mange forskellige fjendetyper, masser af loot (måske en anelse for meget), gode bosskampe og udemærket banedesign, på trods af der måske var lige lovlig meget genbrug.

26/52

Metal: Hellsinger (PC)

5 timer

7/10

Metal: Hellsinger er et rytme-FPS der er super sjovt at spille. Okay, det er ikke ligefrem originalt - rytme-aspektet er taget direkte fra BPM (der er et af mine all-time yndlingsspil), og både fjender og baner minder utroligt meget om Doom (2016 og Eternal), men hvis man skal låne med arme og ben, så er der langt værre spil at lade sig inspirere af, og det er jo ikke fordi markedet bugner over med rytme-skydespil, så det er en fornøjelse at spille Hellsinger hele vejen igennem. Den altoverskyggende kritik er så bare at "hele vejen igennem" kun er 4-5 timer, og slutningen er reelt en reklame for det DLC der kom for nyligt. Det er sgu for tyndt når man tager over 200kr for det.

Køb BPM: Bullets Per Minute i stedet.

6/52

The Callisto Protocol

Karakter: 7/10

Tid: 11-12 timer

First things first, jeg var glimrende underholdt hele vejen igennem af Callisto Protcol. Det er et godt spil, men det er ikke alt der fungerer i det. Lad os starte med det der virkede.

Det gode: Grafik og lyd er fra øverste hylde, spillet ser fantastisk ud og lydsiden er med til at biddrage til en stemningsfuld oplevelse. Stemningen i fængslet(første havldel af spillet) er 

klaustrofobisk og fed, hvilket passer rigtig godt til spillet. Combat(melee) er simpel, men kommer til at virke intens, takket være lidt god kameraføring. Historien er tilpas spændende til, at man gerne vil se den til ende. Ligeledes er længden på spillet (10-12 timer) passende.

Det mindre gode: Spillet taber pusten lidt cirka halvvejs og introducerer nogle kedeligere baner, som har fokus på stealth med blinde fjender. De blinde fjender er dog ikke en rigtig trussel og de føles som dollar-store clickers fra last of us. Inventory er irriterende småt i første halvdel af spillet og shops er ikke ofte nok placeret til at afhjælpe frustrationen. Det er dog bedre i anden halvdel af spillet. Spillet er ekstrem linært også mere end hvad godt er. Jeg savnede lidt afstikkere til ruten, hvor man kunne gå bare lidt på oplevelse. Der var få, der måtte bare gerne være flere.

Kan det anbefales: Ja det kan, især nu hvor det jævnligt kommer på bud til en 200-mand.

8/52

Atelier Ryza 2: Lost Legends & the Secret Fairy

Antal timer: 50-ish timer vil jeg tro

Karakter: 7/10

Hyggeligt og afslappende JRPG med et solidt cast og et solidt craftingsystem. Historien er okay, men heller ikke mere end det. Gameplayet fungerer udmærket. Kampsystemet bliver dog repetitivt med tiden, og spillet kommer til at lide under at fjenderne får meget liv, dog uden reelt at være trussel, hvilket bare får kampene til at trække ud, og klart det største minus ved spillet.

Dog overordnet set et udmærket spil.

7 / 52

Dark Souls Remastered PS4 på PS5

20 timer

6 / 10

Jeg tog også lige en tur! Det er min anden gang med dark souls remastered. Første gang var sidste år.

Visuelt er det, ja. Et gammelt spil med lidt fluffet op fra slap remastered grafik. Det er ikke grafikken man skal spille det her spil for, men det er alligevel til at holde ud.

Gameplayet. Det er en ret klunky styring hvis man har spillet nyere souls spil, men hvis man er ny i genren er det okay. Hack, slash and dodge is the name of the game. 
Jeg er en kæmpe sucker og fanboy af de her spil, og jeg er derfor sikkert biased og mere overbærende end normalt. 

Dark Souls remastered skal spilles hvis man er fan af serien, men det bliver aldrig mit yndlings kapitel. Det er dog rigtigt mange andres, og jeg kan sagtens se, at der er noget unikt i dette spil og en sammenhæng mellem områderne og bosserne, som måske ikke er til stede i de nyere spil, og gør første kapitel til noget helt særligt. Spillet er ikke i nærheden af at blive så svært som DS3, Sekiro eller bloodborne, men alligevel så har jeg ikke råbt så meget af mit fjernsyn før. For ja, som Raptor så fint forklarer, så er det fanme en ubalanceret størrelse at komme igennem. Nogle gange responderer spillet bare ikke på et tryk, der er hitboxes som er virkelig nasty osv. Soulsborne spil gør mig sjældent decideret irriteret eller hidsig. Frustreret ganske vist men ikke på den mere rasende måde. Jeg har lige gennemført dlcerne til DS3 og trods det, at de var mindst 10x sværere, så er de fair i deres afstraffelse. Når du dør så kan du altid mærke, at det var fordi du lavede en fejl og det kom du til at bøde for.  Spillenes force er at de er gode til at lære dig den korrekte fremgangsmåde med tiden og ikke mindst deathcount. Men der var flere steder i dette spil, hvor det er mere held end forstand og det virker det bare mere tilfældig om jorden under dig forsvinder eller om du rammer fjenden.

Historien er også meget spartansk og loren er ikke så omfangsrigt tilgængelig som nyere titler. I hvert fald ikke i spillet. Jeg har ikke søgt så meget andre steder efter mere historie.
Det er det eneste souls spil hvor jeg bare gerne ville være færdig med det til sidst og skyndte mig, men trods det er det et souls spil med et over gennemsnittet gameplay og stadig et spil jeg nemt kan bruge 20-30 timer på uden at miste interessen, igen.

8 / 52

Dark Souls 3 DLC Ashes of Ariendal PS4 på PS5

9-10 timer

7 / 10 

 Det tog mig 1,5 time at komme til sidste boss i denne dlc, så tænkte egentligt, at det ville blive ret nemt at komme igennem.
Men hold da kæft. No spoilers, men sidste boss i dlcen var den sværeste bosskamp jeg har prøvet i noget souls spil. Den sidste del af kampen tog mig 7-8 timers gentagelser over en periode, med pauser på nogle uger hist og her.
Selv med råd og vejledning fra nettet var det kun med et myrekussehår, at jeg fik den til sidst.
Karakteren er kun så høj pga. den sidste boss. Den var det hele værd, resten var forglemmeligt. Det skal lige siges at jeg havde frarøvet mig muligheden for en summon mulighed, fordi at jeg var startet på en vis bosskamp i The Ringed City dlcen. Prøvede efterfølgende med summon og det var betydeligt lettere. Så et godt råd er at tage hele Ashes of Ariendal først! 

9 / 52 

Dark Souls 3 DLC The Ringed City PS4 på PS5

10 timer

8 / 10

Denne DLC var tilgengæld en bedre oplevelse i sin helhed med fede områder, en række fede nye slags fjender og bosser. Sidste boss denne gang er også kategoriseret som en af de sværeste og det tog mig også en 3-4 timer og en masse forsøg at komme igennem. 
Dog ikke i nærheden af Ashes of Ariendal bossen, pyha. Den kommer jeg sjældent til at glemme..

14/52: Diablo 2 Remaster

9/10 - Ca 20-30 timer, aner det ikke og dumme Battle.net holder ikke øje

Så tog man lige en gang co-op Diablo 2 efter at have fundet spillet på et godt tilbud. Jeg har en del nostalgi med spillet, hvilket måske også kan forsvare den meget velvillige karakter da jeg har svært ved internt at rationalisere at give spillet 9/10 når det ellers gør sig meget i mange ting jeg ofte har brokket mig over.
Baner er tilfældigt genereret, hvilket vil sige alle levels minder om hinanden, de har bare en forskellig baggrund. Levelling er typisk bare mig der dumper points ind i de for min karakter relevante stats, og én af de få skills der er relevante for mit build. Det er dumt at udstyre sig med et væld af skills, for du laver bare mere DPS hvis du mainer et par få skills, og så udelukkende spenderer points på ting der har synergier med dem, hvilket fodrer ind i et end-game hvor du primært farmer efter levels til at booste de samme spells med, samt grinder efter udstyr og runeord til igen at booste netop disse spells. Det er jo pointer jeg havde haglet andre nymodens titler ned over!

Men jeg har i hvert fald været solidt underholdt, så det er vel bare sådan det er. Vi er endnu ikke afklaret om det så hedder Diablo 3, eller en tur gennem Nightmare.

@ Lillian - Nightmare go go go! Jeg var "nede" på et 8-tal med Diablo 2 da jeg spillede det sidste år. Men jeg var også farvet af, at den første måned havde spillet mange server problemer og man kunne ikke altid komme til at spille, når man gerne vil. 
Samtidig er spillet lige gammelt nok på visse punkter, der er relativt få builds som er brugbare på hell og endgame er lidt for stenet. På det punkt er Diablo 3 bedre. Det har bare så meget mindre stemning.

Så er der lidt nyt igen

9/52

Metroid Fusion

4 timer

8/10

Det første Metroid spil jeg nogen sinde har gennemført. Er godt sted at starte som ny tilkommer synes jeg.

Eller vent jeg klarede også Metroid Other M

------------------------------

10/52

Teenage mutant ninja Turtles (tmnt2 arcade)

1 time ?

7/10

Det gamle arkade spil er stadig lidt hyggeligt. Jeg sucks bare big time til beat em ups så jeg bruge snyd og tog nye liv hver gang jeg var ved at dø..og det var ofte lol.

-------------------------------

11/52

Theathrytm Final Fantasy Final Bar Line

30 timer

9/10

Jeg elsker alt musik fra Final Fantasy så købte ultimate udgaven. Har klaret samtlige sange inkl alt op til nu af DLC. Jeg har dog ikke klaret quests.

-----------------------------

12/52

Hogwarts Legacy

19 timer

8/10

Et spil som jeg hyggede mig meget med at løbe rundt i de første 12-14 timer. Der efter ramte jeg en mur. Satte den på easy og pløjede så igennem resten. Manglede 5 timer åbenbart.

-----------------------------

13/52

Final Fantasy

9.5 time

8/10

Elsker denne gamle sag så skulle selvfølgelig fiske det op på switch. Jeg er glad for man kan slå encounters fra og booste xp og gil gains. Det gjorde så at jeg var under leveled til sidste boss så jeg smed den lige på 4x xp. Tog 10 levels mere og så bragede jeg igennem. Nogle vil måske kalde det snyd men resultatet ville være det samme. Jeg har bare ikke brugt nær så mange timer på grinding og random encounters

9/52

VA11-HALL4

Antal timer: 8-10 stykker tror jeg.

Karakter: 8/10

Et spil der udelukkende handler om at være bartender i en cyberpunk verden, og hvor det eneste gameplay er at mikse drinks og snakke med ens kunder, fungerer overraskende godt. Spillets gameplay, eller mangel på det vil nogen nok mene, er der ikke meget at skrive om. I en cyberpunk verden spiller man som bartenderen Jill, som arbejder, sjovt nok, i en bar ved navn VA11-HALL4 eller Valhalla.

Spillets gang går så med at man serverer drinks og snakker med barens eksentriske gæster. Og det er i dialogen og karaktererene at spillet skinner. Dialogen og karaktererene er velskrevne, de er eksentriske og man bliver interesserede i deres yderst forskellige liv og historier. Dialogen påvirkes desuden af hvilke drinks man serverer kunderne. Og selvom man i spillet mere eller mindre kun ser baren og Jills lejlighed, så har spillet gennem dialogen og andet tekst man kan læse, faktisk formået at skabe en interessant cyberpunk setting, hvor stemningen er glimrende. Kryder dette med en udmærket historie og spillet var en positiv overrraskelse.

8/52

Zero Escape: Zero Time Dilemma (XSX)
 

Tid: 20.5 timer

7/10

Så er endnu et spil blevet klaret. Denne var det Zero Escape: Zero Time Dilemma som er nummer 3 i serien. Jeg har ikke spillet de andre i serien men spillet minder om Saw filmene blandet med Cubic. Det er en visuel novel med animeret cutscenes og nogle puslespil man skal løse, samt til allersidst skal man være med i et beslutningsspil (decision game) om at slå en af sine holdkammeret ihjel eller en anden person fra de andre grupper, som også en fanget nede i en bunker. Der er 7 slutninger man kan få låst op. Så der er en del at lave samt mange andre beslutninger man kan låse op. Historien kan til tider godt være lidt kringlet, da det er Spike Chunsoft der har lavet den. Det er også dem der har lavet Danganronpa serien.   

14/52

Xenoblade Chronicles 3 Future Redemed DLC

20.5 time

9/10

Super fed dlc med enormt meget kød på som jeg aldrig har set før. Jeg har ikke engang klaret alt i den. Fyldt med fanservice og ikke af den slags med store babser.