2/52

Divinity: Original Sin 2 - Def. Ed.

8/10

Ca. 60 timer, men er ikke sikker.

Velskrevet og interessant historie, gode karakterer, udfordrende og spændende gameplay og masser af tilpasningsmuligheder. Et af de bedre rpg'er af den gamle skole derude.

Alligevel lider det under en hel masse tekniske knaster og bugs. Ydermere trækker det faktum at jeg spillede det på konsol også en karakter ned, da jeg virkelig synes det er tungt, at navigere rundt i menuer osv, selvom det kunne have været værre.

Men alt i alt en anbefaling værdig, spil det dog på PC eller med mus på konsol hvis kan.

2/52

Tales of Arise - PS5

Tid: 50 timer.

8/10

Tales of serien har jeg været glad for siden jeg første gang prøvede Tales of Vesperia. Tales of Arise er ingen undtagelse. glimrende spil hvor historien omhandlende skæbne og venskab er flot fortalt. Som altid synes jeg at alt det der bliver fortalt til sidst i spillet bliver mudret og alt for kluntet. De prøver at sætte så mange twist op at man ikke kan finde hoved og hale i hvorfor verden er ved at gå under. Dog er temaet om venskab og skæbne stadig holdt godt til jorden og flot fortalt. udover det har gameplayet taget en mere action orienteret drejning hvilket bestemt er velkommen i min bog. Der kan stadig strikkes høje komboer op, men det bliver nu mere vertikalt. Her kan man i bedste DMC stil lade fjenderne bliver hængende i luften så længe man har nok stamina til det. Det er virkelig fedt at kunne styre slagets gang endnu mere end man kunne i de forrige spil. Der er også specielle finish moves man kan udføre på hver fjender hvis vi laver en høj nok kombo eller uddeller nok skade til dem. Her er temaet om venskab smukt viklet ind i gameplay (Jeg elsker spil hvor historie og gameplay bliver connected) hvor man tilkalder en af sine sine venner til et flot og farvet finish moves på en eller flere fjender som munder ud i stor skade. Alt i alt hvad et godt spil. Jeg har kun småt rørt endgame og side indholdet og med så lidt tid til gaming jeg har vil jeg hellere prøve kræfter med et nyt spil som bliver GOW: Ragnarok. Der er Newgame+ til dem som vil det. Min score kunne være højere hvis de for en gang skyld kunne lade være med rører rundt i en allerede forvirrende histore som selføgelig handler om at jorden er ved at gå under.   

3/52 

Dead Space Remake - Xbox Series X

Tid: Cirka 13 timer

9/10

I kan jo læse anmeldelsen, men jeg var bare super tilfreds med den version jeg spillede. Glimrende remake. 

4/52

Hades - Switch

Tid: 20 timer

9/10

Jeg kan sagtens forstå kærligheden til Hades. Gennemført struktur, solide mekanikker og en fortælling der faktisk er skræddersyet til hele roguelike-delen. Der er enkelte små frustrationer, såsom lidt mangelfulde interaktion udenfor de respektive "runs" og lidt kedelige opgraderinger, men i brede træk er det spektakulært. Kan anbefales til alle med hang til den slags.

5/52

Celeste - Switch

Tid: 8 timer

7/10

Jeg kan virkelig godt se hvad det er Celeste forsøger at fortælle mig, og nogle af sekvenserne gør virkelig en dyd ud af at demonstrere hvor komplekse mentale lidelser kan være. Jeg kan også sagtens sætte pris på stramt gameplay. Jeg synes bare ikke rigtig det forenes til én sammenhængende størrelse. Beklager, Celeste fans. Jeg ved dog godt at jeg er en minoritet der. 

5/52

Hi-Fi Rush

Tid: 10 timer, 30 minutter.

9/10

Årets første smash-hit! Og her troede jeg at det nok ikke havde tænkt sig at blive bedre end Dead-Space lige med det samme, men wow. Så kom Xbox Game Studios, et sæt af udviklere der ellers har haft svært ved at tiltale min måske lidt kræsne tunge, ud med et seriøst stærkt bud på et spil der ikke alene skiller sig ud fra mængden i sit kreative udtryk, og sin sjældent sete take på action gameplay, så formår det også at være stilistisk imponerende, gameplay af den skarpe skuffe og optimeret... godt, for en gangs skyld

Spillet har egenhændigt eksponeret at medens jeg måske er rimelig hæderlig til både rytmespil og melee-baserede action-spil, så er det med at gøre begge dele samtidigt en udfordrende omgang, måske ikke så meget i forhold til blot at gennemføre, men i forhold til at klare sig godt, og score høje karakterer. I forsøg på at se et stort rødt S ved slutningen af kampene er man nødt til at variere sine combo'er, sørge for at bruge hele arsenalet af moves, parrére fjender og bruge sine holdmedlemmer på de rigtige tidspunkter - dette alt sammen mens at det hele skal times præcist til rytmen. Det er her det bliver svært, for hvor disse to aspekter er simple hver for sig, så er det at gøre begge dele godt ,samtidigt, ret udfordrende. I hvert fald for mig, og det føles lækkert når man først kommer ind i et godt groove, og lander en kamp til topkarakter. Spillet byder på en fornuftig chunk indhold i form af 12 baner, der består af bosser, lidt light platforming, godt med kampe, og udforskning efter opgraderinger der sammen med point-systemet opfordrer til flere gennemspilninger, som man nok også gider fordi man ikke skal gå igennem en masse uskippelige cutscener og se lange animationer af græske krigsguder der klatrer langsomt op af en klippe.

Tilføj til sidst en ok historie, ikke noget banebrydende, men en gang let banter mellem en farverig gruppe, en del anti-corporate satire er bærer tydelige præg af at nogen på holdet har været trætte af at arbejde på AAA-projekter og en humor der balancerer farligt tæt på at være cringe, men i min optik lige redder den på grænsen, ved hjælp af fornuftig komisk timing og levering.

Det eneste minus jeg har er at soundtracket godt kan være lidt énsformigt, men det er nok nødvendigt når samtlige animationer i spillet er synched til det. Hvilket i øvrigt er en imponerende artistisk bedrift.

Det her får et 9-tal. Sorry for den væg af tekst, men jeg kunne ikke lade være. Og så for 30 dollars eller adgang via Gamepass, goddamn hvad er det vi betaler 70 dollars for så mange andre steder?

2 / 52

The Last of Us Remastered PS4 på PS5

Tid: 12 timer

8 / 10 

Efter at have set nogle afsnit af tv serien tog jeg en tur i karosellen igen (har ikke tal på hvor mange runder der har været siden launch 2013). Jeg tror det er et par år siden sidst. 

I lyset af udgivelsen af det nye remake/remaster udgave, ville jeg også lige tage en tur til, da det måske er sidste gang med denne gamle remaster version. Jeg var og er stadig af den opfattelse, at den nye version var unødvendig og med det startende price point, også for dyr i forhold til merværdi...

TLoU Remastered holder stadig i mine øjne. Det er et mesterværk. Alle bør spille det mindst en gang. Hvad enten man er til aktion tredjepersons skydespil eller ej. Det er en fornøjelse at genbesøge spillet og jeg har kun et par kritikpunkter. Det var karakteren 10/10 dengang. Den angivne karakter (8/10) er dog set med nutidens briller. Dog med lidt nostalgi bias mv.

Kritikken først. 
Man kan godt mærke at kampene og den feeling og bevægefrihed man har er tungere og lidt langsommere paced end Part 2. Andet ville også være mærkeligt.

Det eneste jeg blev rigtigt irriteret over var, at der var en del gange, hvor jeg forsøgte at hamre mit nærkampsvåben i snotten på modstanderne, men missede, selvom jeg var tæt på og egentligt skulle have ramt. Hvilket ofte resulterede i at jeg døde pga. sværhedsgraden. 

Det er dog stadig skide sjovt gameplay og et flot spil den dag idag. Historien er en af de bedste og mest originale i gaming og måske også ift. historier generelt. 
Spillet er en tour de force i historiefortælling, der er gribende, spændende, følelsesladet, voldsom og med dybder og tematiseringer som er indarbejdet hele vejen og gennemtænkte. Det var mange vage formuleringer, men jeg vil ikke tilsværte andres fortolkninger af historien - for hver gang jeg selv tager en tur til, så får jeg en lille smule nyt ud af det, trods de mange genspilninger.

Så jeg vil gerne slå et slag for Remastered udgaven. Den holder stadig og kan sagtens spilles med fornøjelse idag trods sin alder. Især i betragtning af, at remaket koster 400-500 kr. stadig. Jeg tror selv jeg køber den nyere version på et tidspunkt, men først når vi er nede på 100-200 kr. Det vil jeg gerne give for den opdaterede grafik og måske bedre feel gennem en så godt fortalt historie.

8/52

Last Day of June (PS4)

4 timer

6/10

Last Day of June er et super flot spil med et nærmest oliemalet visuelt udtryk, musik fra Steven Wilson som jeg er stor fan af, samt et meget originalt koncept. Din kone dør i et biluheld, hvorefter du kan gå tilbage til starten af dagen og kontrollere et udvalg af forskellige karakterer fra jeres landsby, hvorigennem du kan ændre små hændelser for at prøve at forhindre ulykken.

Konceptet, historien, grafikken, og lydsiden sidder lige i skabet. Desværre er det det mest træge spil jeg nogensinde har prøvet. Hver gang du gør noget som helst får du en lille cutscene du ikke kan skippe, og du ender med at se mange af hændelserne alt for mange gange til at de kan blive ved med at være interessante. Ligeledes er der også dele af gameplayet der føles som om det bare spilder spillerens tid for at gøre spillet en smule længere.

Det er virkelig en skam at det skal være så kedeligt at spille, for jeg ville virkelig, virkelig gerne kunne lide det, og hele oplevelsen kunne nemt have været meget bedre hvis de bare havde strømlinet det en lille smule. 

Fedt at se der er så godt gang i tråden her. Jeg har ikke haft en kontroller i hånden i over en måned, så nu glæder jeg mig til at komme i gang😊

In reply to: @runes

Fedt at se der er så godt gang i tråden her. Jeg har ikke haft en kontroller i hånden i over en måned, så nu glæder jeg mig til at komme i gang😊

Velkommen tilbage

6/52 - Ghostwire Tokyo

5/10 - 15 timer

Efter Hi-Fi Rush tænkte jeg at jeg ville begive mig ud i en quest for at se hvad ellers studiet har bedrevet. Første skridt på den rejse er så Ghostwire her. Præmissen virker umiddelbart cool nok, du er en japser der render rundt i Tokyo, men pludselig forsvinder alle pistvæk, og du begiver dig ud på en quest for at standse den her kult der forsøger at "redde" folk, idk - jeg endte med at miste interessen undervejs, for spillet er desværre ikke særligt godt. Selvom stemningen af at være eneste overlevende i et mørklagt regnfuldt Shibuya, hvor alle de forsvundnes tøj ligger efterladt, og det autentisk genskabte miljø vrimler med detajler, samlegenstande og væsner fra japanske folkeeventyr... så er spillet meget identitetsforvirret, og lader til at ville være både action horror og open world Ubisoft på samme tid? Da udforskningen ikke er vildt spændende, quests relativt ensformige og kampsystemet ret tamt, da det primært består af kombinationen af tre typer magi, hvoraf ingen virker specielt tilfredsstillende at bruge imod et væld af meget lidt imponerende fjender, er det ikke noget jeg kan anbefale guys, check det på Gamepass hvis det virkelig lokker, men ellers bliv væk.

9/52

Little Hope (PS4)

5 timer

7/10

Jeg kunne godt lide Until Dawn, men brød mig ikke om Man of Medan, så var lidt spændt på at se hvor Little Hope ville lande, og det er et sted mellem de to. Historien er sandelig et spring op fra Man of Medan, hvor der ikke skete meget, og det er også en del mere horror. Det er dog ret utroligt hvor meget de lader sig inspirere af Silent Hill, da plottet omhandler en busulykke der efterlader passageren strandet i en tåget spøgelsesby med Silent Hill-agtige monstre, men det er et godt og effektivt setup. Spillet (ligesom de forrige fra Supermassive) har en evne til at stille spilleren valg som man fortryder med det samme, så det er lidt ærgerligt at de i mindre grad end i de tidligere spil ikke har den store indflydelse på slutningen.

Kort sagt, hvis man kunne lide de andre spil fra Supermassive vil man nok også kunne lide dette, da gameplay er det samme, og historien og setting er et skridt op fra Man of Medan.

10/52

Pistol Whip (PSVR2)

?? timer

10/10

Da jeg købte PSVR2 købte jeg også Horizon: Call of the Mountain, Moss Book I og II, Kayak VR: Mirage, Swordsman, The Light Brigade, Pavlov, og Pistol Whip. De får nok alle sammen et post med tiden, men der var kun ét som jeg virkelig ikke kunne lægge fra mig, og det var Pistol Whip.

Hold da kæft det er sjovt. Det er oprigtigt et af de sjoveste spil jeg nogensinde har prøvet. Det er kokain på digital download. 

Til de uindviede er Pistol Whip et ganske simpelt spil hvor din karakter automatisk bevæger sig gennem en bane, og du skal skyde alle fjenderne mens de prøver at skyde dig. Du får point for at holde rytmen, og når musikken pumper derudaf mens du laver headshot efter headshot til beatet, så føles det som om du er John Wick der pludselig er med i Baby Driver. Jeg tror aldrig et spil har fået mig til at føle mig så sej. Der er desuden et godt udvalg af våbentyper, baner, sange, og langt flere modifiers end du nogensinde får brug for. 

Spillet har ikke brug for et plot, men det har faktisk 2, i form af ret korte kampagner (5 baner lange) med nogle overraskende flotte cutscenes imellem (men på det tidspunkt har jeg så meget adrenalin i kroppen at jeg næppe hører efter). Det ene plot er sci-fi hvor du kæmper mod robotter på en postapokalyptisk planet, mens det andet plot er en klassisk wild west fortælling.

Det kan også nævnes at spillet stadig opdateres, og alt DLC har været helt gratis siden begyndelsen. Traileren til næste update lover riddere, heste, og armbryster, så jeg er hype, og forventer at dette bliver et af de få spil som bare aldrig bliver afinstalleret.

1/52

The Quarry PC

Tid: 11 timer

7.5/10

Fik lige klaret The Quarry her i midten af januar måned. Det er et fedt spil med cool skuespiller som David Arquette, Lance Henriksen samt andre. Jeg blev meget positiv overrasket over spillet. Hvis man kan lide spil som Telltale med noget overnaturligt indover så kan dette helt sikkert anbefales.  


 

6/52 - Hogwarts Legacy

Tid: 29 timer

Karakter: 8/10

Hogwarts Legacy lider under alle de klassiske problematikker med moderne open-world spil, men formår med charme, nogle glimrende puslespil og tilpas stramt combat gameplay at vinde en over. Jeg tror helt sikkert det kræver en affinitet for universet, da en del af charmen uden tvivl kommer af at udforske de områder man selv har drømt om tidligere. Men det er en god start for Avalanche, ingen tvivl omd et. 

7/52 - Portal 1 (på Switch)

Tid: To timer

Karakter 7/10

Jeg kommer til Portal så uendeligt lang tid efter at den var en del af zeitgeisten, og jeg kan sagtens se hvorfor så mange elsker det. GLADOS er en glimrende karakter, og hele alluren ved at undslippe fangeskabet er super godt sat sammen. Spillet er bare så kort, og selvom at præmissen bliver en kende fortærsket inden det slutter, så nåede jeg aldrig rigtig at få en fornemmelse for stedet, for omgivelserne, eller historikken bag. Det er lidt ærgerligt. 

In reply to: @Raptor

10/52 Pistol Whip (PSVR2) ?? timer 10/10 Da jeg købte PSVR2 købte jeg også Horizon: Call of the Mountain, Moss Book I og II, Kayak VR: Mirage, Swordsman, The Light Brigade, Pavlov, og Pistol Whip. De får nok alle sammen et post med tiden, men der var kun ét som jeg virkelig ikke kunne lægge fra mig, og det var Pistol Whip. Hold da kæft det er sjovt. Det er oprigtigt et af de sjoveste spil jeg nogensinde har prøvet. Det er kokain på digital download.  Til de uindviede er Pistol Whip et ganske simpelt spil hvor din karakter automatisk bevæger sig gennem en bane, og du skal skyde alle fjenderne mens de prøver at skyde dig. Du får point for at holde rytmen, og når musikken pumper derudaf mens du laver headshot efter headshot til beatet, så føles det som om du er John Wick der pludselig er med i Baby Driver. Jeg tror aldrig et spil har fået mig til at føle mig så sej. Der er desuden et godt udvalg af våbentyper, baner, sange, og langt flere modifiers end du nogensinde får brug for.  Spillet har ikke brug for et plot, men det har faktisk 2, i form af ret korte kampagner (5 baner lange) med nogle overraskende flotte cutscenes imellem (men på det tidspunkt har jeg så meget adrenalin i kroppen at jeg næppe hører efter). Det ene plot er sci-fi hvor du kæmper mod robotter på en postapokalyptisk planet, mens det andet plot er en klassisk wild west fortælling. Det kan også nævnes at spillet stadig opdateres, og alt DLC har været helt gratis siden begyndelsen. Traileren til næste update lover riddere, heste, og armbryster, så jeg er hype, og forventer at dette bliver et af de få spil som bare aldrig bliver afinstalleret.

Fedt! Det skal jeg helt sikkert have installeret. Det er lige præcis sådan et vanedannende spil jeg mangler til PSVR2.

Rez Infininite er dog også derhenne af synes jeg. Call of the mountain derimod er jeg decideret skuffet over, det er en flot men kedelig techdemo til 519,-. Havde jeg ikke delt PS account med min bror og derfor kun betalt halvdelen, havde jeg følt mig decideret snydt.

3/52

The Quarry (PS5)

Antal timer: 7

8/10

Min mand og jeg drønede igennem denne titel i couch co-op, hvor jeg styrede alle hunkønsvæsner, og han styrede alle hankønsvæsner. Det fungerede egentlig fint. Da man spiller karatererne én af gangen, deles man om samme controller.

Historien i The Quarry, var god. Rigtigt god, vil jeg faktisk sige. Den passer lige ned i nogle af de temaer som vi begge synes er vildt spændende, hvilket klart er med til at højne oplevelsen. Trods vi ikke fik den mest positive slutning, og vi slet ikke fik alle detaljer med og der derfor stadig er masser af uopklarede tråde, så var vi godt underholdt. Vi brugte laaang tid på at tale det hele igennem efter endt spil, samt støvsuge nettet for nogle af de informationer vi manglede afklaring på. Vi kommer nok til at spille det igen om nogle år.

In reply to: @runes

Call of the mountain derimod er jeg decideret skuffet over, det er en flot men kedelig techdemo til 519,-. Havde jeg ikke delt PS account med min bror og derfor kun betalt halvdelen, havde jeg følt mig decideret snydt.

Ha, jeg har spillet de første 3 timer, men selvom jeg godt kunne lide det, så har det bare ikke trukket i mig at få spillet det færdigt. Hold kæft man klatrer meget. Det er faktisk nok det PSVR2 spil jeg har spillet mindst, selvom det var tiltænkt at skulle være deres store "system seller". Til gengæld kostede det så også 3 gange så meget som alle de andre.

2/52

Hi-Fi Rush (Xbox Series X)

Tid: 13 timer

10/10

Jeg fik klaret dette spil her i starten af februar måned. Det er så godt dette spil alt fra karakterne til musikken, og hvor hver eneste cutscene spiller sammen med musikken. De er også så smukt animeret. Det hele spiller så godt sammen. Jeg kan som regel ikke lide at spille spil med noget rytme indover, men det fungerer så godt i Hi-Fi Rush. Kæmpe ros til Tango Gameworks og super fedt at de har inkluderet Sebastian fra The Evil Within som Robot.  

3/52

The Quarry

5/10

Ca. 6-7 timer.

Historien i spillet er ikke noget at råbe hurra for, utrolig gennemskueligt plot med kun meget få veleksekverede overraskelser. Og så var min slutning helt vildt anti-klimatisk. Det skete meget pludseligt.

Mht. Gameplay vidste jeg hvad jeg gik ind til, men jeg synes stadig det var blevet forsimplet yderligere ift. Until Dawn, til et punkt hvor gameplayet næsten var overflødigt. 

Grafikken er pæn. Ansigterne er der ret meget uncanny valley over, de er alle ret creepy, men generelt ser spillet flot ud. Til tider, når lyset faldt helt rigtigt, glemte jeg at det var et spil jeg spillede, så flot var det. Men så cuttede det til et ansigt og så var jeg ude af det igen.

Nårh ja, så er spillet slet ikke uhyggeligt. Som i slet ikke. Nogle få gange er der nogle fede kills, men det bliver aldrig det mindste spooky eller uhyggeligt. Hvilket er lidt ærgerligt for en gyser.

11/52

Horizon: Call of the Mountain (PSVR2)

8 timer

7/10

Call of the Mountain er et rigtig godt klatrespil, der blev markedsført lidt for meget som et actionspil (i min optik). Til at starte ud var jeg ret skuffet over hvor meget klatring der var i forhold til robot-kamp, for det er robot-kampene jeg købte spillet for (ligesom H:ZD, hvor jeg også var skuffet over hvor lidt robot-kamp der var med i et spil om kæmpe dino-robotter), men som kompleksiteten af klatre-sekvenserne steg blev det mere og mere engagerende, og jeg endte faktisk med at syntes godt om det, selvom jeg dog stadig havde foretrukket lidt mere action, og særligt nogle flere boss-kampe kunne nemt have hevet det en karakter længere op.

12/52

Swordsman (PSVR2)

5 timer

7/10

Gameplayet i Swordsman er dejligt underholdende, men der er bare ikke andet i spillet end det. Efter en intro-cutscene der er vellavet men ikke skaber nogen kontekst for spillet, er resten af kampagnen bare en serie af usammenhængende baner. Det er ærgerligt, for som nævnt er gameplayet sjovt, og kampagnen tager en forbi riddere i middelalder-europa, vikinger i skandinavien, mongolske krigere i ørkenen, og samuraier i Japan, hver region med sin egen boss, og slutter af med en fed kamp mod sidstebossen, som virkelig kunne vinde noget ved at have en eller anden form for kontekst for hvem han er og hvorfor vi skal kæmpe mod ham. 

Balanceringen af spillet kunne også bruge en omgang, for man kan relativt hurtigt åbne op for nogle våben der gør alt andet end bosserne ret trivielle - også selvom man skruer helt op for sværhedsgraden (hvad er pointen i at have 10 sværhedsgrader hvis jeg stadig kan dræbe alle fjender med én ildkugle selv på den sværeste?).

Der er en del ekstra content på de øvrige platforme hvor Swordsman har været ude noget længere, og jeg håber meget det kommer til PSVR2 også, for der er kommet nogle mere unikke bossfights som jeg er spændt på at prøve.

Sinn Studio har generelt været gode til at smide gratis DLC efter spillerne, så det kan sagtens tænkes at mine ankepunkter bliver fikset løbende.

13/52

Star Wars: Jedi: Fallen Order (PS5)

14 timer

8/10

Okay, der er ikke noget originalt over Fallen Order. Det er kampsystemet og bonfires fra Dark Souls, mobiliteten og det cinematiske fra Uncharted, og så selvfølgelig settingen fra Star Wars, men Respawn har været gode til at tage det der virker fra deres inspirationskilder og sætte det sammen til et spil der bare er sjovt at spille og som har en fornuftig historie (hvis slutning dog er ret forudsigelig hvis man nogensinde har set Star Wars).

Kritikpunkterne er ret beskedne: Det er irriterende at der er 107 kister med ligegyldige cosmetics, men kun med ekvivalenten til estus flasker, der nødvendiggør at man tjekker alle kisterne i stedet for bare at skyde en hvid pil efter udforskning - jeg synes det havde været en fordel hvis de "nødvendige" opgraderinger primært befandt sig på "the critical path". Der er også en smule for meget backtracking i forhold til hvor labyrintiske de kæmpe baner er. Det er dog ret små kritikpunkter som vil være lette at forbedre i efterfølgeren, der kommer inden længe.

Jeg ser frem til Jedi: Survivor og håber på at se lidt flere bosskampe og en lidt mere engagerende historie, men så tror jeg også det bliver en ægte vinder.

7/52 - Like a Dragon: Ishin

6/10 - 33 timer

Lidt skuffende spin-off, der byder på meget lidt af de forbedringer som franchisen har nydt godt af på det seneste, og på mange måder forældet. RPG/udstyrs systemerne i spillet gør bare mere skade end gavn. Så ville jeg også gerne have haft bedt om en Engelsk Dub, for cutscenerne er for lange til et sprog man kun forstår halvt, særligt når så mange karakterer kører med dialekt, hvilket vil sige jeg sidder og kigger på undertekster der efter min umiddelbare vurdering slet ikke liner op med hvad der bliver sagt, og det er svært at holde fokus. Så er der også den underlige beslutning om at køre Unreal Engine 4 i stedet for Dragon Engine og en 30fps cap i cutscener og minispil. Øv, øv og atter øv! Det er ikke fordi der ikke er underholdning at finde dog, mange af seriens styrker som wacky minispil, sidestories og flair for autentisk world-building blandet med weird shit er her stadig, samt tilsat en ok interessant historie der væver sig selv ind i nogle faktiske historie begivenheder og resultatet er et spil jeg stadig godt kan anbefale, og hvor jeg nok kommer tilbage for at spille lidt side-content. 6/10

8/52 - Resident Evil: Shadow of Rose

7/10 - 3 timer.

Lidt tyndt på gameplay måske, men for hvad det var, så var jeg fint underholdt. DLC kampagnen spiller meget på de stærkere moments i Resident Evil Village, og der er en del asset-genbrug, men de to lokationer byder stadig på et rimeligt tilfredsstillende remix, og mit personlige højdepunkt med dukkehuset formåede igen engang at være markant mere creepy end noget der foregik i Resident Evil 7, som folk normalt ellers synes er betragteligt mere scary end Village. Idk, jeg ser det ikke guys.

Men ok lille DLC, ikke meget replay-value, men jeg kedede mig ikke på den korte tid det varede.

8/52 - Atomic Heart (på Xbox Series X)

Tid: Godt 20 timer

Karakter 7/10

Jeg tænker ikke umiddelbart at tage stilling til om hvorvidt Mundfish har modtaget kulturstøtte eller ej. Jeg har bare spillet Atomic Heart via Game Pass fordi jeg mangler noget Bioshock-lignende i mit liv. I brede træk nød jeg spillet også. Fjenderne er tilpas varierede, opgraderingerne er tilpas meningsfulde, de lineære sekvenser (der ugør små 90% af spillet) er veltilrettelagte. Der mangler et afgørende lag balancering, men som ret interessant debat om bevidsthed, fællesskab og etik rammer historien nogle ret fine beats hen af vejen, og det er, ret grundlæggende, en flot rutsjebanetur at være med på. 

Igen; der mangler afbalancering. Nogle boss-kampe er for lange, andre for korte, nogle gange ved spillet ikke hvad det skal gøre udover at smide den samme miniboss i hovedet på dig flere gange, og der er masser af små irritationsmomenter, særligt i den åbne verden. Men Atomic Heart er ret underholdende, og kan anbefales. Særligt til dem der henter det gratis via Game Pass. 

3/52

The Dark Pictures Anthology: The Devil In Me  (PC)

Tid: 12,5 timer

8/10

Så fik jeg klaret dette spil. Det var meget bedre end det forrige spil i serien. Historien var også fede nok den minder lidt om Saw blandet sammen med noget escape room/murder house. Karakterne gjorde det alle sammen godt specielt hende der spiller Kate. Der er også en del uhyggelige områder som bliver forstærket, når man spiller det med headset. De valg man kunne tag havde også konsekvenser senere hen i historien. 

14/52

The Quarry (PS5)

10 timer

7/10

The Quarry kører samme stil som Supermassive's andre spil, men modsat Dark Pictures antologien, der alle er ret distinkte, så lægger The Quarry sig meget tungt op af Until Dawn, både når det kommer til den generelle setting, antagonisterne, og de enkelte karakterer. Desværre betød det også at historien langt hen af vejen var meget forudsigelig, hvilket er særligt irriterende under den alt for lange intro-fase. Reelt sker der nemlig nærmest intet interessant i løbet af de første 3 ud af 10 kapitler, og det havde gjort meget for pacingen hvis disse var kogt ned til ét kapitel.

Det er ærgerligt, for når først historien kommer ordentligt fra start er den faktisk ganske interessant (om end forudsigelig, hvis man har spillet Until Dawn) og ikke mindst velfortalt. Suppermassive har tydeligvis finpudset deres håndværk med årene, og det hele flyder meget naturligt som en "interaktiv film", selvom jeg har fornemmelsen at man er i førersædet lidt mindre i The Quarry end i deres tidligere spil.

Det er skønt at se at man faktisk kan få vidt forskellige udfald til sidst, men det er en smule voldsomt at man går glip af hele slutningen hvis man ikke har de rigtige karakterer i live i sidste kapitel. Spillet stopper bare midt i et kapitel, og det er nok også det der skete her:

In reply to: @Stant

Og så var min slutning helt vildt anti-klimatisk. Det skete meget pludseligt.

Den slutning fik jeg også i første omgang, og var langt mere negativt stemt overfor spillet, men efter at have spillet de sidste to kapitler igennem igen er det tydeligt at jeg bare "tabte" spillet - men spillet kunne godt gøre lidt mere ud af at pointere, at dette var den dårlige slutning, og at man bør spille de sidste kapitler om igen hvis man vil have nogen forløsning.

Summa summarum, hvis man ikke har spillet Until Dawn er The Quarry nok det bedste spil til at introducere en til Suppermassive's koncept, på trods af en lidt træg start.

4/52
 

Hogwarts Legacy (PS5)
 

Antal timer: 37
 

6/10

Jeg havde set meget frem til denne titel, og i de første mange timer fandt jeg det også ret spændene at snuse til al magien og mystikken. Særligt Hogwarts og Hogsmeade var spændende at udforske. Dog synes jeg desværre, at resten af verden var.... kedelig. Jeg begyndte simpelthen at kede mig, og de sidste 10-15 timer, var lange. Jeg endte med at tænke, at nu skulle spillet bare gennemføres, så jeg kunne få det overstået. Jeg nåede ikke at lære Avada Kedavra selvom jeg var tæt på, fordi jeg ikke orkede mere til sidst. Hovedhistorien er ret kedelig, og ligeledes er spillets store antagonist. Ofte når jeg har gennemført et spil, så sidder jeg med sådan en følelse af at "savne" det, når det er ovre. Den følelse får jeg desværre ikke her. Ævs.

Jeg tror dog at det bliver en god titel til min ældste, når hun engang er stor nok til at spille de mere tunge spil (hun er 6 år).

3/52

Trüberbrook - Seriex X

9 timer

6/10

Det kunne have været så godt men ak. Trüberbrook er et point and click adventure, med masser af inspiration fra Lucas klassikerne, og på overfladen ser det virkelig godt. Det er utroligt smukt animeret, med en ret unik artsstyle. Spillets mekanikker er fint optimeret til controller, den del var upåklagelig. Lyd, stemmeskuespil og dialoger kunne man heller ikke sætte en finger på, så hvorfor kun et 6 tal? Desværre har man lige glemt, at der også skal formidles en spændende historie, den halter, er usammenhængende og bestemt ikke fængende. Spillets puzzles var heller ikke noget at skrive hjem om, og det hele ender med at fremstå ganske banalt. Spillet mangler simpelthen den humor og magi, som gjorde Lucas og Sierra spillene så fede i fordoms tid. Og det er virkelig en skam, for potentialet var der, men en anbefaling bliver det ikke til..