Dansk
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

52 Spil Challenge v2023


2/52 - The Callisto Protocol

7 timer og 8 minutter.

Jeg havde en julegave til gode, og fandt at CP var sat ned med 25%'ish på PS5, så fik det der. Dermed sagt har jeg nu fået spillet igennem den mest optimale version af spillet, en version som jeg var under det indtryk skulle virke ganske fint. Lad os blot sige, det gør det ikke. Magnus beskriver spillet som havende enkelte tekniske knaster, men jeg ville snarere beskrive spillet som én stor teknisk knast, med hyppige fald i framerate af ikke triviel karakter, massive issues med kamera og underlig fysik.

Tilføj da et gameplay loop der tester din beherskelse af evnen til at holde en analog pind skiftevist til venstre eller højre, som en dominerende strat stort set hele spillet igennem, kun lige til tider med lidt afveksling i form af stealth sektioner, hvor du lister dig rundt blandt blinde zombier der ganske vist kan høre dine skridt når du løber, men til gengæld ikke kan høre dig der stikker og splatter zombierne under deres takedown animationer. Så har vi guns. Der er ikke mange af dem, og de er ikke særligt spændende. De føles heller ikke særligt potente, da mange af fjenderne er meget spongy. Det mest attraktive move er derfor den her gravity-gun handske som du kan bruge til at kaste fjender ind i de belejligt anbragte ventilatorer og pig-vægge, så man er fri for at deltage i et kampsystem der hurtigt kan blive klodset når der kommer mange fjender i spil.

Bane design er meget lineært, nærmest som en korridor hvor du måske enkelte gange kan afvige, men typisk så finder du bare nogle ressourcer, hvorefter du som regel ender tilbage i korridoren. Tilføj her en masse nymodens ting jeg ikke er glad ved, som bevægelse der er for sløj og langsom. Leon i Resident Evil 4 kunne finde ud af at vende sig rundt hurtigt, ved at trykke på løbe knappen mens man går baglæns. Hvorfor kan Jacob ikke? Hvorfor er moderne lineære titler så fascinerede af at få mig til at shimmy langs en afsats, eller kravle igennem skakte? Det er ikke sådan et godt lineært spil bør skrues sammen imo. Tilføj til sidst at historien ikke kan skippes, og resultatet er at efterhånden alt der kunne fuckes up, er blevet fucked up. Jeg gruer ved tanken om at PC-versionen skulle være værre lol.

Jeg holder ingen grudge mod udvikler holdet som garanteret har gjort hvad de kunne, men imo så virker projektet dødsfødt. Idéerne virker som et første udkast, og ikke som noget færdigt. Publisheren bør skamme sig over at sælge dette for blot 400 kroner, let alone den fulde pris som det normalt står til. 3/10 - Not Recommended. De første 2 points kommer fra blodet!

Be gay, do crimes. #Armthequeer

@ Lillian - Så tog din FOMO alligevel over  

Men hey så fik du skrevet et godt rant og kan nu skide på spillet fra nu og til al evighed.

Du fik forresten bekræftet mig i, at PlayStation måske bare er den dyreste platform næstefter Nintendo måske. Du betalte 400kr for CP halvanden måned efter udgivelsen. Jeg betalte 330kr for CP på udgivelsesdagen. 
Mit er så digitalt, det håber jeg lidt dit ikke er, så du i det mindste kan få lidt penge igen. 
Jeg tænker ikke du har tænkt dig at starte et New Game+ 😝

Nu kender jeg så folk der har givet CP fra 3-9, men flest der har givet det 6. Jeg tænker, at jeg nok også lander der, når jeg engang får taget mig sammen til at spille det. 
 

Hvad er næste spil, Lillian? 

Jim Sterling har også kvitteret med et 3-tal, men udover det tror jeg de fleste er mere generøse. 9/10 har jeg virkeligt svært ved at forstå, men smag og behag i suppose. Rent teknisk burde den karakter dog være udelukket men vi kender jo Magnus 😜

Næste spil er Prodeus, en indie boomer shooter med tydelig Doom inspirationer. Det virker ret godt indtil videre, omend måske lidt ensformigt men underholdende, og jeg fik det for like 20 euro. Og så er der Dead Space som forhåbentligt lander bedre for mig.

Be gay, do crimes. #Armthequeer

1 / 52

Dark Souls 3 

26 timer - base game

8 / 10

2022 var året, hvor jeg gik helt balalaika på Fromsoftwares Souls spil. Jeg havde ellers indtil da holdt mig væk fra de ordinære Souls spil, da det for mig at se, var lidt for meget rpg med classes osv. 

Så kom Elden Ring og efter en 200 timers forelskelse, gik jeg tilbage til Demon's souls, derefter Dark souls 1 og 3. 2eren startede jeg på men den er så anderledes, at jeg for nuværende har sprunget den over. Det er også den rækkefælge jeg kan anbefale, da DsS remake er rigtigt flot og ret nemt i forhold til de andre. 1eren før 3eren, da 1erens styring er klunky og ligner mere DsS end DS3.

Det her er anden gang jeg gennemfører DS3, første gang tog det en 48 timer. Hvis man var rigtig vild med Elden Rings underfortalthed, sværhedsgrad, og gameplay feel, så kan jeg kun anbefale, at man giver de andre souls en chance. De er sværere end ER. Det er nok mest fordi man i ER har skabt endnu større og bedre mulighed for summons, der kan stjæle fokus fra dig i kampens hede. DS3 er også sværere fordi spillet er mere lineært end ER med sin åbne verden. Det er nemmere i ER at lvle op andetsteds og komme tilbage overpowered til en boss. Der er mulighed i DS3 for at søge andre veje, men de er mere begrænsede.

Jeg vil stadig sige at Sekiro er det sværeste Soulsborne spil, men lige med DS3 i hælene, og hvis man finder en nærmest masturbatorisk glæde ud af endeligt at besejre en boss efter 30 dødsfald, så er dette en god ting. Hvor Sekiro er ren trial and error indtil man har timingen nede, og selve ens game plan og approach ikke ændrer sig meget, så er det i DS3 nødvendigt engang imellem at prøve en anden strategi af på en boss, fordi den sædvanlige bare ikke kommer til at du, selvom man prøver 20-50 gange. Des mere tilfredsstillende er det så, når det så derefter lykkes.

Hvis man synes ER ikke gav mange ledetråde i forhold til questlines og maps, så er det endnu værre i DS3, men om ikke andet, så er det pga. den mindre åbne verden lidt lettere, at spørge de få npc'er i smadder gang på gang, og få nogle ledetråde. 
Jeg forstår helt klart kritikken i forhold til, hvor absurde og obskure nogle af trinene er i  spillenes questlines, og man skal være til det. For mig er der en form for fællesskabsfølelse og nysgerrighed forbundet med at opdage, at man har misset noget, og så søge råd og vejledning på nettet.

En stor anbefaling herfra - hvis man altså er til den genre. Har man ikke prøvet nogen Fromsoft spil, så er Elden Ring nok et bedre og nemmere sted at starte.

2/52

Super Mario Galaxy (Remastered, Nintendo Switch)


Antal timer: Pas
 

9/10

Jeg fik helt lyst til at kaste mig over denne titel igen, da jeg ikke har spillet det siden det udkom til Wii. Det holder stadig, jeg har helt savnet det vidunderlige soundtrack. Det fungerer super glimrende på Switch. Det er rart ikke at skulle sidde og pege og dingle rundt med sin controller.

3/52 Prodeus

11 timer.

Glimrende udmærket lille boomer-shooter der for nyligt er kommet ud af Early Access. Man kan ganske enkelt beskrive det som den vådeste shooter jeg har spillet i længere tid, for banerne bliver simpelthen sovset til i blod, i sådan et omfang at du kan se hvor du har været fordi der bare er rødt. Det startede ikke specielt stærkt, men efterhånden som udvalget af våben voksede sig større, og fjenderne fik mere diversitet, da blev spillet en ganske underholdende affære, til trods for dets indie-begrænsninger. Det er lidt ensformigt, men det der er på bud fungerer godt, gunplay og movement føles lækkert og hurtigt, der er taktiske grunde til at bruge de fleste af våbene og soundtracket bærer kraftigt præg af sin new-Doom inspiration. Der er dog én dum faktor, og det er at spillet respawner dig hver gang du dør, men ikke fjenderne. Så du kan teknisk set bare spamme liv, uanset sværhedsgrad for at gennemføre. Det er så også derfor jeg har taget længere tid, og det næsten dobbelt så lang tid som jeg har ladet mig fortælle, og det var fordi at jeg endte med at gå efter no-deaths på alle baner på den højeste sværhedsgrad, Ultra Hard. Mens det var ret nemt på mange af banerne, men så blev det en hård sweat-fest på nogle af de senere levels, men det var sjovt og tilfredsstillende hele vejen.

8/10. There you go, i don't hate all videogames Bestemt anbefalet, og meget meget billigere end Callisto Protocol!

Be gay, do crimes. #Armthequeer

Efter Vampire Survivors endte med at stjåle et trecifret antal timer af mit liv er jeg tilbage i omdrejninger, så her kommer en dobbelt-feature:

2/52

Resident Evil: Village (PS5)

Tid: 9 timer og 30 minutter

8/10

Jeg blev ganske positivt overrasket over RE8. Efter RE7 fandt gyset frem igen og leverede et af de met uhyggelige spil jeg har spillet i lang tid, anså jeg det som en "return to form" væk fra det campy splatter-action og tilbage til det atmosfæriske horror. Jeg blev derfor ret skuffet da RE8 så ud til at gøre det modsatte, og med en enkelt undtagelse (House Beneviento, der skulle vise sig at være omkring det mest uhyggelige RE nogensinde har lavet), så var første indtryk korrekt: RE8 er virkelig campy, kitch, og cliche, men modsat tidligere spil (RE5 og 6, for eksempel) hvor spillet tager den platte historie alt for seriøst, så er det som om hele RE8 har et glimt i øjet og en forståelse for at gøre tingene sjove og variede. Og der er faktisk virkelig meget variation, særligt i betragtning af at det er en direkte efterfølger til RE7 der havde slim-monstre og udødelige rednecks. Denne gang har vi varulve, zombier, vampyrer, insekt-kvinder, en kæmpe baby, besatte dukker, biomekaniske eksperimenter, monsterfisk, en trold, og decideret mechaer. Det er virkelig meget variation når spillet snildt kan klares på en håndfuld timer (jeg tog mig ganske god tid for at få det hele med). Faktisk lægger man næsten ikke mærke til hvor dumt plottet er.

Så kort sagt, hvis RE7 er Ridley Scott's Alien, dyster, atmosfærisk, snigende, og uhyggelig, så er RE8 James Cameron's Aliens: All-out, guns blazing, action fra ende til anden, med masser af monstre hele tiden. Jeg er fan af begge dele, og jeg kan ikke vente til at spille spillet forfra i VR næste måned.

3/52

Devil May Cry 5: Special Edition (PS5)

Tid: Nok omkring 10 timer

9/10

(Netop gjort gratis på PS+ Premium og Extra)

Der er et tidspunkt i DMC5 hvor en motorcykel bliver besat af dæmonisk kraft, så Dante kører den ud over en kant og kører en håndfuld dæmoner over hvorefter han river den fra hinanden og bruger hjulet fra hver side som en motorsav til at skære de resterende over. Hvis det ikke lyder som det fedeste du har hørt i dag, så er DMC5 ikke for dig. Hvis du derimod gerne vil prøve det af selv, til et soundtrack af fed metal der bliver mere og mere intens jo bedre du klarer dig, så er det her spillet for dig.

DMC5 sætter gameplay i front og fokuserer kraftigt på dets fantastiske kampsystem, der lader dig kæde angreb sammen på fuldstændigt fjollede måder. Kampsystemet er så centralt i spillet, at der reelt ikke er nogen sidemissioner (dog en håndfuld "secret missions" der primært består af mere kamp), ingen overflødige stats eller levels, ingen dialogtræer eller RPG-mekanikker, og det er meget forfriskende at se. Du har mulighed for at låse op for nye angreb løbende, således at du har en chance for at lære dem at kende én af gangen, hvilket er nødvendigt for at kunne holde et nogenlunde overblik, for der er mange, mange angreb at tage af. Dette er særligt bemærkelsesværdigt når du spiller kampagnen igennem fordelt over 3 forskellige karakterer (og endda låser op for en fjerde når du vinder), og de har hver især deres egen meget unikke stil, og 3 af de 4 har endda en væld af forskellige våben med hvert sit moveset. Det er virkelig fedt at se hvor dybt kampsystemet ender med at blive, når man lige får fundet ud af det, og det er fantastisk at genspille de første par bosser (der gav mig de største problemer i første gennemspilning) efter man har lært mekanikkerne og bare kan smide dem om sig som kludedukker.

Det er dog ikke et perfekt spil, så lad mig nævne noget af det mindre positive.

Min primære anke med DMC5 er, at det ikke er langt nok til at man kan låse op for samt lære alle de forskellige moves. Jeg efterspørger ikke engang mere plot og flere cutscenes, bare flere fjender i hvert encounter - men det kan sagtens tænkes at jeg bare skal skrue sværhedsgraden op på den højeste for at få dette opfyldt.

Der er også en del combos der er meget svære at fyre af pålideligt fordi de ofte kun bruger én knap, og når man har låst op for nok combos der afhænger af variende timing af tryk på trekant-knappen, så er det sgu svært at være sikker på hvilken man får skudt af i kampens hede. Her havde jeg nok foretrukket flere combos der kræver at man trykker på to knapper samtidig, hvilket spillet stort set ikke gør brug af.

Banerne bliver også ret ensformige, særligt i anden halvdel af spillet, da alt gameplay udspiller sig inden for det samme lille område: En dæmonisk tendril af en art, der er skudt op gennem en storby. Der kunne godt være brugt en smule mere kreativitet i designet her - der er faktisk kun en enkelt bane der stikker ud i hukommelsen.

Nuvel: Det skal bestemt ikke lyde som om jeg brokker mig for meget, for jeg kunne virkelig godt lide DMC5. Faktisk så godt, at efter rulleteksterne kørte, begyndte jeg forfra på kampagnen senere samme aften - og det er vist det største kompliment jeg kan give et stykke underholdning, nemlig at jeg bare gerne ville have mere. Du låser endda op for en ny karakter når du gennemfører, så en ny gennemspilning føles stadig frisk da du har nye movesets og våben at lege med, selvom du har klaret banerne og bosserne før.

Hvis du er træt af "bloatede" spil der er fyldt med padding og ligegyldige ting, og bare gerne vil kastes ind i noget fed action, så er der få spil jeg kan anbefale højere end DMC5.

Note to self: Dont drink tap water at Jerry Garcia's

2/52
Fire Emblem Awakening
Antal timer: 40-45 timer
Karakter: 7/10

Endte med at køre FEA igennem inden udgivelsen af Fire Emblem Engage, eller næsten i hvert fald. Blev dog færdig. En del år siden jeg spillede det sidst, og man kan godt se at det er ældet og at hardwaren (3DS) er gammel efterhånden. I forhold til at det er et 3DS-spil, så står det godt grafisk. Gameplayet er stadig godt. Der leveres en fin historie og spillet formår at komme okay omkring tidsrejseaspektet i spillet.

Alt i alt et godt gensyn.

@ Raptor - Jeg kan ikke like, når du har givet en 0,5 karakter! Stop that!

  • 0

Shh! Medmindre han runder op til 9/10, så er det ok

Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0

Det er sgu nok bare mig der er en klovn til DMC5, men måtte opgive ca halvvejs fordi jeg fik ømme fingre. Første gang det er sket 😫

  • 0

In reply to: @McCandlessDK

@ Raptor - Jeg kan ikke like, når du har givet en 0,5 karakter! Stop that!

Jeg beklager - det er rettet til 9/10 fordi jeg hele tiden sidder med følelsen "damn, jeg ville egentlig hellere spille DMC5" når jeg starter de andre spil op.

In reply to: @Tim1077

Det er sgu nok bare mig der er en klovn til DMC5, men måtte opgive ca halvvejs fordi jeg fik ømme fingre. Første gang det er sket 😫

Det er faktisk også første gang jeg har måtte tage en pause fordi jeg fik håndkrampe. Man skal virkelig trykke på mange knapper, mange gange, og hele tiden.

Note to self: Dont drink tap water at Jerry Garcia's

In reply to: @Raptor

Jeg beklager - det er rettet til 9/10 fordi jeg hele tiden sidder med følelsen "damn, jeg ville egentlig hellere spille DMC5" når jeg starter de andre spil op.

All is forgiven!

1/52

Cyperpunk 2077

Tid: omkring 60-ish (kan ikke huske det og spillet er slettet fra konsollen

9/10

Efter først at have kræftet med spillet på PS4 Pro da det udkom igen på PSstore og stoppede efter 20 timer da spillet slet ikke var i god stand, valgte jeg downloade det igen på mine PS5 konsol. Der er mærkbare ændringer såsom at verdenen føles mere levende. Men core gameplay og historien var der jo selvføgelig stadigvæk. og sikke en verden at blive kastet ind i. Gunplay fungere rigtig fint og der er kraft bag hver våben. Historien er også helt fantastik og Keanu Reeves F.... badass som Silverhand. Det er en fantastik stemning og vibe de har lavet i Night City. Dog er driving mechanics forfærdelig.

Det kan klart anbefales til alle som ønsker en solid openworld med masser af aktiviter uden at det kan føles overvældende. 

Mit næste spil som skal gennemføres er Tales of Arise. Elsker Tales serien.

In reply to: @killingkalle

Det er en fantastik stemning og vibe de har lavet i Night City. Dog er driving mechanics forfærdelig.

Enig. Stemningen er fed og settingen er fed. Er desværre også enig i forhold til driving mechanics. Synes desværre meget sjældent at det bliver en succes i spil som ikke er deciderede racing games. Rockstar plejer at slippe fint fra det, mens fx Ubisoft levererede noget makværk med, i hvert fald, de to første Watch Dogs-spil. (Har aldrig spillet Legion)

Mit næste spil som skal gennemføres er Tales of Arise. Elsker Tales serien.

Tales of Arise er aldeles fremragende!

  • 0

True, der er mange open worlds der virkelig kikser når det kommer til køremekanikker. Der er dele af mig der gerne så at nu da jeg ikke er vild med bilspil alligevel, at Forza-holdet godt måtte skrue ned på outputtet af spil, og så udvikle proprietære køremekanikker kan leje på samme måde som udviklere ofte låner Unreal Engine lol

Spillede Rage 2 her sidste år, og mens shooting var godt fordi det var Id Software, så var kørsel fuldkommen amatør-agtigt ved siden af.

Be gay, do crimes. #Armthequeer

2/52

Gears of War 2

Platform Series X via gamepass

Tid: 7 timer

9/10

Af en eller anden grund føles det lang nemmere end Gears of War. Der er lidt småændringer i forhold til 1eren jeg ikke er vild med, fx at sniperen er markant svagere. Bortset fra det holder det stadig 100% i 2023.

4/52

The Pedestrian (PS5)

4 timer 

7/10

The Pedestrian er en puzzle platformer der fokuserer langt mere på puzzles end platforming. Det har en super skøn visuel stil, hvor man spiller som et pictogram der bevæger sig rundt mellem skilte. Spillet har en håndfuld rigtig gode ideer der generelt bliver brugt i et meget tilpas omfang, således at man aldrig rigtig når at blive træt af et specifikt koncept, og særligt sidste bane fandt jeg meget unik. Jeg kunne godt forestille mig at komme tilbage til spillet når jeg lige har brug for et afslappende afbræk - forvent dog ikke noget stort, da spillet kun tager en 4 timers tid (og formentlig en del mindre når man har spillet det før, eller hvis man er bedre til puzzles end jeg), men de 4 timer er ganske fornøjelige hele vejen igennem.

5/52

Erica (PS4)

4 timer

6/10

Så presser vi lige definitionen af "spil", for Erica er egentlig en interaktiv film, men modsat "choose your own adventure"-film som eksempelvis Bandersnatch på Netflix, så er filmen faktisk interaktiv - du skal reelt interagere med objekter og lignende i filmen.

Historien er faktisk rigtig fin - Erica bliver jagtet af den morder, der dræbte hendes far for mange år siden, og prøver at komme til bunds i mysteriet. Det fungerer også rigtig godt at vælge mellem valgmuligheder i plottet samt dialogtræer, hvor det hele virker meget flydende, men de føromtalte interaktive elementer er helt overflødige, og i stedet for at medvirke til indlevelse, så har det den modsatte effekt når alle karaktene stopper op og venter på at du swiper en dør åben med controlleren. Der er rigtig mange af disse, og da du kun har en mulighed kan de ikke bruges til at påvirke plottet, og forekommer indsat for at retfærdiggøre at sælge det som et spil. Jeg havde foretrukket at de var skåret væk, så man kun skulle foretage sig noget når der er tale om et reelt valg - ligesom eksempelvis Bandersnatch, der vel at mærke udkom året inden Erica.

Angående valg, så er forgreninger i plottet hele grunden til at man skulle vælge at spille historien om igen, og der er selvfølgelig en række scener hvor man får den ene eller den anden udgave, men plottet drejer sig altid tilbage "på sporet", og hvilken af de 4 slutninger man får afhænger udelukkende af de to sidste valg man laver. Af den grund var det meget skuffende at spille det forfra, da jeg havde forventet langt mere variation.

Jeg kan anbefale at se Bandersnatch i stedet - den bruger "choose your own adventure"-setuppet på en bedre måde, der både er relateret til historien og som giver nogle vidt forskellige forgreninger, hvor Erica fejler på begge punkter, og nok havde fungeret bedre som film.

Note to self: Dont drink tap water at Jerry Garcia's

3/52

Lord of the Rings Online: Rise of Isengaard

timer: ukendt

karakter 8/10

Fin udvidelse. Man kommer helt tæt på Saruman, et smut Great Anduin Ríver og toppen af Rohan.

Y can't metroid crawl ?

2/52

Marvel Midnight Suns

Karakter: 7/10

Tid: cirka 45 timer

Midnight Suns kan inddeles i to dele, som begge fylder cirka lige meget.

Kampene: Xcom møder Slay the Spire er klart spillets højdepunkt. Det er som skræddersyet til min smag og det er gennemført godt lavet. Måske er det, det bedste Firaxis har lavet.

Livet på basen: Her tøffer man rundt på sin base og snakker med de andre superhelte, hænger ud med dem og løser side mysterier. Det er røvsygt. Især når man, som jeg, ingen affektion har for Marvel. Jeg skippede omkring 90% af samtalerne og genrelt var lidt irriteret på, at jeg blev tvunget til at bruge så meget tid i den del af spillet. Det var ikke decideret dårligt, det vare bare heller ikke særlig interessant.

1/52 

High on Life

7/10

Humoren er ikke for alle og enhver, men er man til Roilands form for humor, så er det et must play. 

Helt habilt FPS-gameplay med metroidvania-elementer og velfungerende traversal når man får opgraderet lidt. 

Set i lyset af hvad der er kommet frem om Roiland siden udgivelsen ville jeg ikke klandre nogen for at hoppe over af rene principielle årsager, men isoleret set er det en anbefaling værdig hvis man kan holde humoren ud. Men det er også et must.

"There are only two kinds of people who are really fascinating - people who know absolutely everything, and people who know absolutely nothing."

4/52 - Dead Space Remake

11 timer, 24 minutter.

Alright, det var så endnu en af spillene der ryger i stakken med veludførte remakes. Mere tro til originalen end noget som RE2 eller FFVII, og tættere på Last of Us, men det er stadig et godt spil som jeg har været glad for at opleve med moderne grafik.

Spillet byder på et bredt arsenal af våben, alle med unikke sekundære funktioner. Anstændig variation i fjender, et tilfredsstillende gore-system der lader dig plaffe kødstykker af fjendernes lemmer inden du plaffer dem helt af, hvad der i øvrigt stadig er et tilfredsstillende kampsystem, til tider meningsfulde valg i udforskning, herunder f.eks. vil du have ilt eller lys? Ydermere er grafikken rigtigt flot lavet, hvilket kombineret med et overbevisende lydbillede bidrager til en overordentligt indlevelsesrig oplevelse.

Så er der ydermere heller ikke nogen dumme facehuggers der gemmer sig i kister med loot, eller fokus på melee-kampe hvor man bare holder analogpinden til siden, så jeg døde faktisk også undervejs. Jeg synes at fjenderne gjorde et godt job af at blande sig på farlige måder, og var gode til at pålægge spilleren pres på den fede måde.

Af negativer kan jeg egentligt kun nævne stutters under streaming af assets til områder. So much for den sømløse udforskning af Ishimura lol. Havde nu foretrukket loadeskærme i stedet. Da det dog primært kun meldte sig under rejser for A til B, og kun kortvarigt er det ikke et alvorligt issue, og stadig bedre end at være låst til 60fps. Så er der også sagen med uskippelige cutscener, der er for meget af det og det er alt sammen uskippeligt, så betragt en gennemførsel af Permadeath Impossible mode som droppet inden det er forsøgt lol. Gør som inspirationen Resident Evil 4, og lad mig skippe alt, og så overvejer jeg det gerne, men med alt det story, så gider jeg altså ikke.

8/10, hvis de kunne få det til at være 100% stutterfrit, i 100+fps 1440p og med skippelig story, så havde der været tale om 9. Men jeg var stadig meget begejstret. Buy this game lads.

Be gay, do crimes. #Armthequeer

6/52

Horizon: Zero Dawn (PS4)

For mange timer

6/10

Horizon er bestemt et kompetent lavet spil, men når vi er i open-world-stealth-action-crafting genren, så kræver spillene så stor en investering af tid og har så meget konkurrence i AAA-segmentet, at man virkelig skal have en unik "hook" for at vinde folk over. Det har Horizon også, i form af bue-kampene mod robot-dyr, men de er simpelthen begravet under så meget overflødigt fyld at de udgør en alt for lille brøkdel af spillet.

I stedet har vi en "detective mode" (der blev udnyttet langt bedre i Arkham-spillene), exploration (der blegner i sammenligning med BotW), klatring (der med fordel kunne have hentet lidt inspiration fra Assassin's Creed), en hel masse dialog (der var markant bedre i Mass Effect), kampe mod mennesker (der var meget sjovere i Elden Ring), og RPG-elementer (der var dybere i samtlige andre spil). Det er faktisk decideret frustrerende hvor lidt spillet fokuserer på det der virker, og hvor meget tid det i stedet bruger på velkendte elementer der inviterer til åbenlyse og uflaterende sammenligninger. Jeg ved, at Guerilla Games godt ved, at det er robotterne der lokker folk, for det er dét de baserer alt deres marketing på. 

I samme omgang må jeg erklære mig meget forvirret over variationen af fjender, for der er faktisk en hel del variation, men det føles ikke sådan når nogle af dem kun dukker op en enkelt gang (eller endda aldrig) i løbet af kampagnen, mens man i stedet er tvunget til at kæmpe mod de sammerobotter igen og igen. Det er ekstremt spøjst, for arbejdet er jo lavet, robotterne er designet og programmeret og fungerer glimrende, men de er bare ploppet ned på en græsplæne et tilfældigt sted mens kampagnen smider Corrupter #42 efter dig.

Der mangler også et incitament til at jage robotterne i verdenen. Jeg løb aldrig tør for penge eller ressourcer, og man låser meget hurtigt op for hele inventaret hos købmænd, så hvis du køber en ordentlig bue og armorsæt i starten af spillet er der ingen grund til nogensinde at skifte dem ud, og ikke rigtig noget at bruge penge på. Jeg skiftede reelt kun våben én gang i løbet af hele kampagnen.

Hvis Horizon, i stedet for at være et 30-50 timers spil med en masse fyld, havde valgt at fokusere på robot-kampene gennem en 10-15 timer lang kampagne, så havde det sikkert været et 8/10 som minimum.

Note to self: Dont drink tap water at Jerry Garcia's

7/52

ABZU (PS4)

2 timer

7/10

ABZU er et spil, hvor du dykker rundt i flotte omgivelser og løser simple puzzles. Historien er fortalt helt uden ord, musikken er god, og stemningen er tyk. Det er alt sammen meget fint lavet og fungerer godt som en paletrenser mellem større spil, men man skal nok ikke købe det hvis man vil have en reel udfordring, og jeg synes de $20 som det står til er voldsomt overpriced for et spil så kort som dette. Det er gratis på PS+, men jeg var nok blevet skuffet hvis jeg havde betalt for det.

Note to self: Dont drink tap water at Jerry Garcia's

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!