In reply to: @McCandlessDK

Ahh så det var ikke første gang du kørte det igennem?  Jeg kunne fandeme ikke lige forstå, hvordan du kunne gennemføre det på 4 timer. Jeg brugte næsten 14 timer på min gennemspilning

Det tog mig også 14 timer i første forsøg, men man har jo en masse forhåndsviden selvom det er en helt "frisk" gennemspilning. Til gengæld tog Kaycee's Mod mig markant længere, og det tror jeg stadig det ville i dag - det er godt nok brutalt 😂

Edit: Det tog mig faktisk 8 timer og 40 minutter i anden omgang, den var bare sløv om at opdatere "time played"

In reply to: @runes

Den anden dag skete det endelig. Jeg gennemførte Celeste, som isoleret set nok er det sværeste spil jeg har gennemført. Det har stået på i månedsvis, I små bidder, en skærm hist og en skærm her, mens jeg har spillet andre ting. Det har været pisse frustrerende, for at sige det mildt. Jeg er død tusindvis af gange, og jeg har bandet det spil til helvede og tilbage igen, men ikke desto mindre er det sindsygt rewarding når det lykkes at klare en skærm.

Jamen sådan! You go King, fedt med den standhaftighed, det er sgu sjældent set stof! 😍

Nå men, lige lidt nyt herfra

29/52 - Spider Man 2

7/10, 14 timer.

Du får hvad du forventer. Det er en meget sikker fortsættelse der ligesom 1'eren leverer en spilbar Marvel film, godt nok af den højere ende men stadig dog ikke meget mere end det. Kampene udkæmpes via et som sådant udmærket system, men man bliver simpelthen stopfodret med goons at tæve løs på og det bliver lidt trættende i længden. Desuden synes jeg også at deres stealth-game generelt er et par etaper bagud ifht. Batman spillene. Dette kombineret med en del bugs, herunder mig der er nødt til at genstarte checkpoints af flere omgange pga. fejl gør at jeg ikke kan forsvare en 8'er, ikke i denne omgang. Ros skal de dog ha' for at levere hele svineriet i 60 frames, med kun få tilfælde af hvad der kunne ligne drops.

30/52 - Super Mario Wonder

8/10 - 8,5 time

100% gennemført. Jeg blev lidt bedre venner med spillet efter en omgang soul-searching hvor jeg skulle udforske om jeg bare skulle være en trodsig satan som sædvanligt, eller om jeg havde argumenter der var stærke nok til at pille Mario ned. Jeg holder stadig fast på at indholdet generelt tenderer mod det lidt for simple, og at idéerne er mange men sjældent særligt dybe hvilket derfor resulterer lidt i at jeg ikke kan huske meget af det jeg har været igennem. Men alligevel synes jeg at det er en kende urimeligt at stikke dem en 7'er, da der dog er en helt igennem robust designet 2D platformer her, så til enhver med hang til genren så vil jeg klart anbefale spillet, omend jeg synes 60 dollars er for dyrt givet at man imo kan få noget mere underholdende og langtidsholdbare platformere på Steam for en 30% af den pris, men det er jo bare mig der er gnier.

55/52

World of Horror (PS5)

8/10

6 timer

Det lyder helt skørt at prøve at lave et Junji Ito spil, men World of Horror formår at ramme hans stil og ikke mindst stemning på en prik, og det er decideret fascinerende hvor ildevarslende de har fået et 1-bit spil til at fremstå. Det er meget imponerende, og der er kælet for detaljerne på en måde så man ikke er i tvivl om at det her spil er nogens baby. Det emmer af passion. Jeg har kun rosende ord over for spillets stil og i særdeleshed dets fjendedesign. Der er ligeledes nogle stærke mysterier og en overflod af mekanikker der lader dig eksperimentere mere end man i første omgang forventer.

Man kan måske kritisere standard-sværhedsgraden (den laveste af 5) for at være for let. Jeg vandt mit første run uden at have opdaget hvile-funktionen, der er den primære måde at heale på, og det tager lidt brodden af uhyggen når man ubesværet dræber en Elder God i første hug. Den midterste sværhedsgrad skulle måske have været standarden i stedet, men kritikken her er decideret flueknepperi - jeg kan jo bare sætte sværhedsgraden op.

Jeg er mere på et 8-tal for Gears 5s kampagne, som jeg har spillet igennem to gange. 
Tager man multiplayer med indover bedømmelsen, så synes jeg hele pakken fortjener et 9-tal

Jeg har en 7'er. Det fortjener nok 8, for det er et ganske godt spil, men de figurer kan overhovedet ikke noget, og det trækker ned. Det er nøjagtigt som New Star Wars. Lame and gay dame i hovedrollen, bland white guy og unfunny black guy + en robot. Det kan ikke være et sammentræf!

10 fra NG, 7 fra mig og 8 fra Morten, det giver et snit på 8.33/10 i alt fra den komitee jeg lige har nedsat

31/52 - Metal Gear Solid - 9 timer

8/10 - Holder stadig på mange områder, og når man ser på alderen, så er mange af dets fejl tilgivelige. Man skal dog være indstillet på at det styrer meget gammelt. Det samme kan siges om 2'eren og 3'eren, men det stopper mig som regel ikke, så længe styringen blot er pålidelig så kan det til tider give spil lidt karakter, og forhindre mig i at være ekspert allerede inden jeg går igang. Minus point for 30fps

32/52 og 33/52 - MGS2 og 3 - 10 og 12 timer

10/10 - Klokkerene 10-taller i min bog, stadigvæk. Historierne er skarpe og (men?) ret japanske, og fortalt præcist som jeg helst vil have det. Cutscenes fortæller det hele, og når du så er tilbage i gameplay, så er der et kickass spil også. Ikke det her trælse hybrid noget hvor man skal gå og snakke uskippeligt, jeg hader det. MGS er et eksempel på hvordan jeg vil ha' det.

Stealth-gamet er godt, bosserne varierede og underholdende og udfordringen kan være benhøj, hvis man skruer sværhedsgraden helt op, især i MGS2. Jeg tror aldrig jeg får trofæet for Big Boss rang lol, da kravende i den grad er vanskelige.

Jeg kommer ikke op på de antal gennemførte spil, desværre! 
men jeg fik lige gennemført spiderman 2 og Alan wake 2 

lad os starte med spiderman! 
 

alt er genkendeligt ved spiderman 2. Det minder om de andre spil. Indtil videre gør det mig ikke noget. Jeg kan godt se det kan blive lidt ensformigt hen ad vejen. 
men for now så er historien stadig fantastisk! Spillet er fuldstændig som en Marvel film og det var efterhånden tiltrængt da det er gået lidt en af bakken for filmene! 
desuden har spillet nogle fantastiske mekanikker som fik en Playstation til at gå ud flere gange! Fast travel systemet er fuldstændig sindssygt. Spillet er bare lækkert. 
En af de eneste spil jeg altid gennemfører 100 procent i alt. 
9/10 

Alan wake 2 

jeg var ikke kæmpe fan af det første spil. Og blev først hooked på universet i control. 
men hold nu op hvor er Alan wake 2 et speciel og fantastisk spil hvor der er blevet lagt masse personlighed og hjerte i! Jeg har hørt folk synes starten er kedelig men jeg elsker mord mysterier! Så hele FBI catch the Cult/killer var lige mig! Samtidig introduceret de at man kunne ændrer bane designet i Alan wakes historie. En meget spændende ideen. Samtidig er der en 20 mins lang kapital / level design med musik som er noget er det bedste jeg har prøvet. 
alan wake 2 er virkelig er anderledes spil men et fantastisk spil som fortjener meget mere omtale! 
10/10 

jeg er pt også igang med baldurs gate 3 som går lidt langsomt da jeg spiller med en veninde! 
men indtil videre er det et fantastisk spil og en af de bedste spil jeg har prøvet! 
 

jeg har også fået spillet lies of p de sidste par dage! Jeg har virkelig savnet bloodborne og elden ring. Og det her spil rammer lige plet! Jeg elsker historien og verdenen! Jeg er ca. halvvejs igennem men anbefaler det virkelig til Soulsborne fans! 
 

jeg har også cyberpunk og dlcen liggende! Og med avatar spillet der kommer om lidt Så har jeg en lille smule travlt 😅

men hej jeg er typen der køber flere spil end hvad jeg færdiggør! 🤡😭

@Nicklas

Antallet af spil man når er underordnet. Om det er 2, 7, 21 eller 52. Tråden hjælper en med at få sat ord på sine oplevelser med diverse spil, og samtidig kan det være med til at give noget inspiration til andre.

Tag dig tiden med Cyberpunk. Er blevet et fantastisk spil med en fed setting og en fremragende stemning, historie og karakterer. Samtidig er det sjovt at spille, så tag tiden, lav sideindhold og gem Avatar. Kan også være det er billigere til den tid. 😉

In reply to: @manutdxdk

Antallet af spil man når er underordnet. Om det er 2, 7, 21 eller 52. Tråden hjælper en med at få sat ord på sine oplevelser med diverse spil, og samtidig kan det være med til at give noget inspiration til andre.

Well said!

Jeg synes forresten den her tråd er det absolut bedste, hyggeligste og mest interessante del af GameReactor 😁

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @manutdxdk Antallet af spil man når er underordnet. Om det er 2, 7, 21 eller 52. Tråden hjælper en med at få sat ord på sine oplevelser med diverse spil, og samtidig kan det være med til at give noget inspiration til andre. Well said! Jeg synes forresten den her tråd er det absolut bedste, hyggeligste og mest interessante del af GameReactor 😁

100%. Og der er ingen dårlig stemning herinde! Kun hyggelig snak om typisk gode spil 😁

In reply to: @manutdxdk

100%. Og der er ingen dårlig stemning herinde! Kun hyggelig snak om typisk gode spil 😁

Men den her tråd er også helt fri for de største tumper, fanboys, trolls etc. 
Så ja, det er rart det er fristed, som kun handler om de spil folk spiller.

 

27/52

Control: The Foundation

Karakter: 7/10

Tid: ?

Jeg startede på The Foundation lige efter jeg havde gennemført hovedspillet tilbage i 2021. Jeg var egentlig ret god til Control, men Foundation er noget sværer og efter jeg døde to gange i samme område, lagde jeg det væk og kom ikke tilbage før nu. Jeg var ved at være mættet

Jeg vil nemlig køre begge Control udvidelser igennem som opvamning til Alan Wake 2. Så jeg satte 'assist mode' på og skruede fjenderne ned på halv skade og blæste gennem resten af DLC'en.
Foundation er en glimrende DLC, som byder på mere af en god ting, nye fjender og et nyt stort område.
Historien er også tilpas spændende til, at man gerne vil se den til ende.
Men det er også det, Foundation mangler noget X-faktor. Det hele er fint, det er bare ikke ligeså spændende og whacky som hovedspillet, så derfor bliver karakteren også det lavere.

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @manutdxdk 100%. Og der er ingen dårlig stemning herinde! Kun hyggelig snak om typisk gode spil 😁 Men den her tråd er også helt fri for de største tumper, fanboys, trolls etc. 

Ja der er ikke så megen trusler om tæsk, pikmåleri og min far er stærkere end din herinde. Gudskelov!

Jeg har lige brugt 20 min på Starfield/Palæstina/trussels tråden. Ved sgu ikke helt om man skal grine eller græde, jeg vælger dog det at gøre det første😅🤣

56/52

Alan Wake II (PS5)

10/10

20 timer

Da jeg spillede Alan Wake Remastered for nylig klagede jeg over at historien var fantastisk, men at den var brudt op af skydekampe der fyldte så meget af det reelt var et actionspil, og at action-delen var enormt monoton. Efterfølgeren går en anden retning, der i langt højere grad fokuserer på horror, og det rammer hovedet på sømmet med den beslutning. Alan Wake II er noget af det mest uhyggelige og stemningsfulde jeg nogensinde har spillet. Detektiv-elementerne er fantastisk inkorporeret, selvom det er en skam at man ikke kan drage en forkert konklusion (du kan reelt tage et stykke bevismateriale og prøve det af mod alle dine ubesvarede spørgsmål, og det bliver kun accepteret der hvor det hører til, så det er i højere grad en forhåbning om at du selv vil deducere sammenhængen end et krav at du faktisk gør det), og gennem disse undgår spillet helt at bruge objective markers og lignende.

Visuelt er der tale om et af de mest imponerende spil jeg nogensinde har set (men please, please slå motion blur fra, det er vanvittigt hvor meget de har skruet op for det som standard), og lydsiden sidder også lige i skabet.

Gameplay-mæssigt er det stadig Alan Wake - du lyser på fjender indtil du kan skyde dem - men der er skruet gevaldigt ned for antallet af fjender og tilsvarende op for hvor stor en trussel de udgør, og det bidrager til intensiteten og uhyggen. Hvor kampe før føltes som et action-afbræk fra en horror-historie, er action-sekvenserne nu en integreret del af hvad der gør spillet uhyggeligt. 

Alan Wake II bygger videre på alt det der virkede i Alan Wake, og bringer nogle af de bedste elementer fra både Control og Max Payne ind over - samt en stor håndfuld nye, kreative ideer. De kritikpunkter jeg sidder tilbage med er fortrinsvist små irritationsmomenter der kan patches ud (mest irriterende var da spillet autosavede da jeg var ét slag fra døden halvvejs under en bosskamp - det tog mig mange, mange forsøg at vinde anden halvdel af kampen helt uden at blive ramt).

Kort fortalt er Alan Wake II et af de bedste horror-spil jeg nogensinde har spillet. Det er Remedy når de er absolut bedst, og historiefortælling på et plan der skubber hele mediet frem.

In reply to: @Raptor

Kort fortalt er Alan Wake II et af de bedste horror-spil jeg nogensinde har spillet. Det er Remedy når de er absolut bedst, og historiefortælling på et plan der skubber hele mediet frem.

Jo mere jeg hører om det, jo mere glæder jeg mig bare til at komme i gang med det. Jeg er så heldig at min xbox makker har købt det, så det ligger på min harddisk. Jeg starter på at tonse igennem det første i morgen.

In reply to: @runes

Jeg starter på at tonse igennem det første i morgen.

Det er også et godt spil!

In reply to: @Niceguy69

Vil i øvrigt gerne stå ved min 10/10 af Gears 5. Det er længe siden jeg har gennemført et spil, hvor jeg sad tilbage og gerne ville have mere.

Det har jeg nu ofte ved spil, men det er ikke ensbetydende med, at jeg synes spillene er 10/10

Jeg vil eksempelvis også rigtig gerne have Gears 6 😁

22/52

The Legend of Natuta: Boundless Trails

Antal timer: ca. 25 time

Karakter: 8/10

Et spin-off til Trails-serien. Men her ophører de fleste sammenligninger også. Spillet er et action JRPG med platform elementer, og leverer et simpelt med udmærket gameplay. Historien er udmærket og det samme er spillets karakterer. Der er en vis mængde world building, men i en noget mindre størrelsesorden end Trails-serien normalt leverer. 

Det er et vellykket spin-off og fungerer stadig godt, selvom det er en port af et 11 år gammelt PSP spil.

Med 2 main series Trails-spil og et spin-off, så har 2023 været et glimrende år.

23/52

Master Detective Archives Rain Code: The Near-Death Detective

Antal timer: ca. 1 time

Karakter: 5/10

Giver lidt baggrundsviden om en af spillets hovedpersoner og et indblik i hvorfor han er som han er. Men ellers er der meget lidt kød på. Skuffende at man ikke har gjort mere ud af DLC'erne, specielt med tanke på hvor godt hovedspillet var og det potentiale der er gemt i dem.

24/52

Master Detective Archives Rain Code: Thank You, My Detective

Antal timer: ca. 1 time

Karakter: 5/10

Samme som overstående.

28/52

Control: AWE

Karakter: 9/10

Tid: 6 timer

Det her er DLC done right! Fuldstændig på niveau med hovedspillet. 
Jeg troede AWE ville lave subtile hentydninger til Alan Wake, det er ikke tilfældet.
Det er med fuld smadder med Alan på skærmen det øjeblik du bare overvejer at starte DLC'en. Skurken er også et kendt ansigt fra Alan Wake og vi skal lege lidt med lys og mørke, det er dog ikke et element af combat som i AW - det her er trods alt stadig Control.

Udvidelsen byder også på et par mindeværdige sidemisioner. 
Med Foundation synes jeg det var fint nok, når jeg spillede det, men jeg skulle trække mig selv lidt igennem det. Med AWE glædede jeg mig til hver gang jeg skulle spille.
Mit eneste problem med udvidelsen er det samme som med hovedspillet. 
Når man har opbygget sit spil som et metrovania som kræver, at man genbesøger tidligere områder, så er det irriterende, at fjenderne skal respawn. Især fordi de er ret hårde i AWE.
På en sidemission, hvor jeg skulle genopleve nogle potteplanter, døde jeg to gange det samme område, fordi fjenderne der (re)spawnede var så hårde og mange. 
Til sammenligning tog det mig også 3 forsøg at besejre den sidste boss.

34/52 - Like a Dragon Gaiden

13 timer 7/10

Det er ok indsats for 6 måneders arbejde. Historien er lidt længere end den burde, men når det ikke kører tomgang, så kan jeg godt lide den fortælling de har lavet. Kiryu er som vanligt en giga-chad der er svær ikke at holde af. Historien udfylder de manglende brikker i seriens kanon, i forberedelse til Infinite Wealth næste år, til dels en fortælling om en mand der har haft ofret sin identitet, og gået under jorden for at beskytte sin familie og samtidigt omkring opløsningen af de store centrale Yakuza-klaner, og medfører som vanligt tonsvis af guys der skal ha' bank, hvilket på vanlig vis foregår via et kampsystem som jeg overhovedet ikke kan finde ud af, men som i hænderne på eksperter giver plads til stor udfoldelse. For os andre dog, så kan det hurtigt godt blive til en affære hvor man jævnligt pauser spillet for at æde en bakke sushi2go, som jeg forestiller mig fjenderne venter tålmodigt på man får spist færdigt.

Det hele føles dog meget "been there done that". Den nye Agent-kampstil tilføjer f.eks. forskellige gadgets der hjælper i kamp, men udover det så er det meste meget genbrug, både hvad angår miljøer og minispil. Jeg håber på et step-up I Infinite Wealth, men dette er helt ok.

20/52

Cyberpunk 2077 2.0 – Series X

Tid: 127 timer

10/10

Det er 3. gang jeg ”anmelder” spillet i en 52spil’s tråd, men første gang jeg rammer topkarakteren. Efter 2.0 updateringen, og med Phantom Liberty, er CP efterhånden meget højt rangeret blandt mine all time ynglings spil. De fleste af mine tidligere kritikpunkter, som ikke gik på det tekniske, har CDPR formået at løse, eller i hvert fald at glatte ud, så spillet fremstår helt anderledes og færdigt sammenlignet med ved release. Her tænker jeg på menuer, level up progression, implants, AI, gunplay, kørsel og wanted system. Samtidig har de skåret i meget af det der ikke gav mening, i særdeleshed gear – man behøver ikke længere at ligne en idiot for at have høj armour, tak for det!

Det eneste negative jeg har at sige er, at der stadig er lidt bugs og framedrops hist og her, men i mine 127 timer oplevede jeg denne gang ingen hardcrashes. Den største irritation var, at jeg flere gange mistede muligheden for at skippe dialog, så jeg måtte ud i hovedmenuen og reloade spillet. Ofte ville jeg nok trække en karakter ned på det tekniske, men jeg kvitterede også med en 10er, til current gen versionen af Witcher 3 som jeg spillede i foråret, til trods for, at der ligeledes var lidt tekniske issues – og alt andet lige, så nød jeg min tid med V langt mere end min tid med G.

Jeg har aldrig før gennemført et spil af denne størrelse tre gange på tre år, og det siger noget om hvor meget jeg holder af det. Er CP nu det spil vi blev lovet dengang ved E3 ? Nej ikke helt, men det gør bestemt ikke noget. Cyberpunk 2.0 er et kæmpe mesterværk.

Jeg gider ikke skrive om historie, setting, lore og karakterer, for jeg har skrevet det hele før, og det er alt sammen S-Class. Men combat delen er faktisk blevet sjov nu, og er langt mere immersive end ved release. Jeg spillede female netrunner, det er min foretrukne tilgang, og i øvrigt på hard, da normal er for nemt, især på tredje playtrough.

#SPOILER ALERT PÅ DEN NYE SLUTNING# Det en måske den sørgeligste, men samtidig også den smukkeste afslutning jeg har oplevet på et spil, og jeg får gåsehud igen, nu hvor jeg sidder og skriver dette. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, måske at V skulle leve lykkeligt til sine dages ende idk. Men helt ærligt, den eneste happy ending du finder i Night City, er den du betaler dig til i Jig Jig Street, og jeg synes fandme det er sejt, at CDPR vælger at fastholde dét! #SPOILER ALERT SLUT#

JEG FUCKING ELSKER CYPERPUNK, NUFF SAID!

21/52

It Takes Two – Series X

Tid: 15 Timer

10/10

Jeg har gennemført It Takes Two med min søn, og det er uden sammenligning den bedste spiloplevelse vi endnu har haft sammen. Jeg mener jeg gav det 9/10 da jeg spillede det med min kone ved release, men det er hermed opgraderet til 10, for jeg har egentlig svært ved at se noget som helst som kunne være gjort meget bedre. Spillet integrerer mange forskellige typer gameplay, i de varierede og yderst veldesignede baner, den slags plejer som regel at gå galt, men her fungerer det hele bare til ug og slange. Jeg kan ikke komme på andre spil, hvor samarbejde på den måde er det alt overskyggende, og jeg har aldrig spillet et federe couch co-op.

Historien er til tider lidt corny, på en Pixar agtig måde, men ikke desto mindre sad jeg (igen) med en klump i halsen til sidst. Ligeledes var det fedt, at historien åbnede op for nogle gode samtaler med sønnike om kærlighed, og om hvorfor nogle voksne går fra hinanden, ligesom nogle af hans venners forældre har valgt at gøre. Det var en fin lille bonus.

Det eneste negative jeg kan komme i tanke om er, at der ikke er danske undertekster, så jeg måtte løbende oversætte alt, mens jeg lavede stemmer til Cody og May.

It Takes Two er bare et sindssygt vellykket spil på alle parametre, og det var helt fantastisk at dele oplevelsen med sønnike, og fedt at han klarede sin del uden hjælp fra mig, selvom han først fylder syv i næste måned. I min husstand er vi kæmpe fans af Josef Fares, og selvom vi intet ved om hans næste spil, så kan vi nærmest ikke vente.

In reply to: @runes

Jeg mener jeg gav det 9/10 da jeg spillede det med min kone

Næste alle oplevelser bliver en karakter dårligere, når man laver dem sammen med sin kone/kæreste!

29/52

EA UFC 4

Karakter: 7/10

Tid: 16 timer

Glimrende MMA spil som gør, hvad det skal dog uden at imponere.
Grafikken er helt okay, men bærer lidt præg af, at det er et crossgen spil, det ser dog godt ud når slag og spark rammer. 
Gulvkamp har fået en helt ny styring og det trængte det til, det var meget kompliceret i 3'eren, men nu er det simpelt og sjovt. Jeg spillede en karriere igennem og det blev lige til den lange siden. Jeg skulle omkring 40 kampe igennem, før Adrian McGregor endelig kunne lægge handskerne fra sig. Det tog 16 timer og det er gameplay altså bare ikke varierende nok til, efter min mening. 
Et par timere kortere havde været rart.
Men et super solidt spil, som man kan trygt kan kaste sig over, hvis man har lyst til at cirkelsparke Jorge Masvidal i ansigtet(og hvem har ikke det?!)

In reply to: @McCandlessDK

In reply to: @runes Jeg mener jeg gav det 9/10 da jeg spillede det med min kone Næste alle oplevelser bliver en karakter dårligere, når man laver dem sammen med sin kone/kæreste!

Hah! Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, I hvert fald næsten🤣