Dansk
nyeste
Atrás

Spil

Snak om spil til konsoller, Pc, Mac, Android, iOS osv.

Bloodborne...Hjæææælp

Jeg sætter pris på en god udfordring, hvilket var hvad jeg vidste og forventede i dette spil. Sværhedsgraden i spillet har dog holdt mig fra det indtil nu, men har siden udgivelsen været forelsket i spillets atmosfærer og den dystre stemning spillet bærer præg af.

MEN!! Jeg sidder (stadig fast).........................i starten af Yharnam!!!!!!!!!!

Jeg er ikke særlig stærk i RPG-genren, og slet ikke denne type spil her, men ville så gerne at jeg var det. Hvad fa'en gør jeg galt?

Jeg har naturligvis dræbt køteren i starten, og de første par enkelte landsbytosser med min savklinge. (Bruger kun min savklinge??) Og nu er jeg nået til en lille gågade, hvor disse landsbyhoveder er ved at grille en ulv på et større bål. Jeg har taget dem ud én efter én og klaret ham den fede der er på den anden side af porten.

Så valser jeg op af trapperne og kommer til to lede ulve/hunde, der flækker fjæset på min karakter på under et split-sekund.. Det er sket 5 gange nu. Kan ikke nå at dræbe dem. De skal vel have 100 slag med den savklinge jeg render rundt med, selv kan jeg kun holde til to MAKS tre slag fra dem af.

Jeg dør jo som sagt, mister alle mine "blodekkoer" og ender ved sidste checkpoint (som ifølge mig) er aaaaalt for langt væk. Jeg skal igen nakke hele byen og tykkesen på den anden side af porten, for til sidst at blive slagtet af et par lortekøterer oppe på broen.

Jeg har lidt på fornemmelsen, at når jeg er fuck't her hvor jeg er, så er jeg det i særdeleshed også når jeg kommer til nogle af bosserne eller bare længere ind i spillet.

Synes ikke selv jeg er dårlig til et spil, hvor der kræves at man er hurtig og tænker hurtigt, men lige nu føler jeg mig som verdens mest elendige gamer. Er der noget jeg overser? Hvorfor er der så få checkpoints med, eller er det kun her hvor jeg befinder mig det er slemt med det?

Jeg har købt den klassiske uniform til ham. Både hat, klæde, sko og handsker. Det er sådan set det eneste jeg har gjort ved min karakter.

Som sagt - Jeg sætter generelt pris på udfordring og svære perioder i spil, men synes det er plat, at jeg skal klare en hel by om og om igen. Det føles som spild af min tid og at man er mere ude på at irritere gameren der spiller det, end at underholde ham med et fantastisk spil.

Kom gerne med et par gode begyndertips og skær dem gerne ud i pap
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Mener at genvejen man unlock'er til checkpoint'ed er lige efter dem, så det er den gode nyhed. Med hensyn til alle landsbytosserne på vejen til dem, så kan du bare løbe forbi dem. Faktisk kan man løbe forbi nærmest 90% af alle fjender i Souls spillene og Bloodborne. Ikke noget jeg normalt anbefaler for nye spillere, da man jo så også får mindre items og souls til at levele. Men sidder man fast et sted, hvor man allerede har været igennem flere gange, så kan man lige så godt.

Med hensyn til rent faktisk at dræbe ulvene, så er det nemmest at gå meget langsomt frem og så løbe væk, når den første kommer. Med lidt held kan man kæmpe dem 1 ad gangen. Så er der 2 strategier, der er gode at bruge, næsten helt ens. Ene er at holde afstand og vente på et angreb. Undgå det så og følg op med en combo. Anden er at bruge en pistol til at lave counter attacks. Ikke så svære at ramme, da ulvenes angreb har tydelige tegn og lange animationer.
Shit happens...
  • 0
@GOW_VINTHER

Tak for lidt udspecificering!

Jeg begyndte til sidst også at spæne forbi dem, da jeg allerede havde klaret dem op til flere gange. Jeg så lige en video af én der spiller spillet. Han dør også op til flere gange, så jeg er nok ikke den eneste der synes starten er svær.

Jeg så også, at den første boss battle er lige efter de to ulve på broen umiddelbart. Her dør han også, men klipper naturligvis i videoen. Kan du svare mig på, om man starter ved bossen, når man dør ved den? Eller er det hele møllen om igen?

Ligeledes er jeg også lidt i tvivl om hvordan man stiger i lvl. ? Nu har jeg godt nok fået en guide bog til spillet på over 500 sider, men den virker som en gigantisk mundfuld lige nu
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Citerer Oleg Rasputin Molotov:

Man ryger tilbage til checkpoint som altid, men som sagt er der en genvej man kan låse op for efter ulvene. Den anden port hvor du respawner bliver åbnet, og så kommer man direkte ud til broen og bosskampen. Den fører også til den anden side af ulvene, så skal kun dræbe dem den ene gang.

Citerer Oleg Rasputin Molotov:
Ligeledes er jeg også lidt i tvivl om hvordan man stiger i lvl. ? Nu har jeg godt nok fået en guide bog til spillet på over 500 sider, men den virker som en gigantisk mundfuld lige nu

Man skal dræbe den første boss, så vågner dukken i hub area, og hende kan du stige i level hos mod betaling af echoes.
Shit happens...
  • 0
Citerer GOW_VINTHER:
Man ryger tilbage til checkpoint som altid, men som sagt er der en genvej man kan låse op for efter ulvene. Den anden port hvor du respawner bliver åbnet, og så kommer man direkte ud til broen og bosskampen. Den fører også til den anden side af ulvene, så skal kun dræbe dem den ene gang..

Perfekt! Det var rigtig brugbart!

Citerer GOW_VINTHER:
Man skal dræbe den første boss, så vågner dukken i hub area, og hende kan du stige i level hos mod betaling af echoes.

Super. Vidste godt der var et eller andet med den dukke, men var ikke lige klar over hvordan, eller hvornår den ville vågne

Ser lidt lysere på det nu, så jeg må prøve at se om jeg kan nakke de ulve uden at dø (for mange gange endnu)
Relax, I'm just fuckin' with ya.
Når du først har mødt den første boss, er den sværeste part af spillet overstået. Nu kan du begynde at blive stærkere, og rent faktisk mærke en form for fremgang. Det er næsten det værste ved begyndelsen; man føler man dør igen og igen, uden at man på nogen måde bliver stærkere eller bedre . Men efter jeg havde klaret den del, klarede jeg mig igennem resten af spillet, uden at stoppe i et raserianfald . Så du kan klappe dig selv på skulderen, når den første boss er mødt. Derfra bliver det kun bedre. Hold fast. Det er en kæmpe oplevelse du har i vente
Citerer AndersMai:

Fedt, Anders

Det er opmuntrende at læse! Jeg starter det op igen her i aften og tæsker de møgdyr Har du spillet det offline hele vejen, eller var der steder hvor du måtte opgive og tilkalde hjælp?
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Ehm... Er så lige endt i et mindre "problem" igen nu her...

Jeg fik åbnet den port, så nu kan jeg løbe forbi ulvene og over til bossen. Ham har jeg været så tæt på at klare 3 gange nu, at det næsten er helt latterligt. MEN! Nu mener spillet ikke, at jeg skal op imod ham med mine 20 livflasker og mine 20 skud, som jeg ellers er ret afhængig af når jeg kæmper imod ham. Næh, nej. Jeg har tre af hver. TRE af hver!!!!???? Jae, jeg havde svært ved at nakke ham med 20 af hver, hvad tror spilskaberen så jeg har nu?

Er det "belønningen" for ikke at klare sig godt nok? Så bliver man straffet med mindre liv og mindre skud? Sounds fair Så kan jeg virkelig ikke se hvordan jeg skal komme igennem det her spil? Det virker som om, at man skal være Souls veteran for at bare at have en nogenlunde chance her?
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Blood vials og silver bullets er begrænsede, så man er nødt til at farme dem eller købe dem løbende. En af de få ændringer fra Darks Souls jeg heller ikke er glad for. Heldigvis kan man farme dem hurtigt i første area. Kan blandt andet følge den her rute:
https://www.youtube.com/watch?v=VahPNavXEGA

Som lidt opmuntring kan jeg også erklære mig enig med AndersMai, spillet bliver en del mere interessant og engagerende efter første boss

Tak for svar her til aften!

Jeg vil hunte lidt liv og lidt skud imorgen så! Undrede mig bare over, at jeg havde alle mine genstande tre gange i træk efter at være død imod ham. Den tredje gang ændrede status sig bare fra 20 til 3... Lidt voldsomt vil jeg mene. Men tak for guiden!

Men fedt at hører igen, at starten er en killer...i starten... Jeg må jo hænge i endnu
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Ehm, lille tip til bossen. Hver gang du ser han skal til at slå, så ruller du mod ham, og så sørger du ellers for at holde dig bag ham så meget som muligt. Generelt kan man, hvis man timer det rigtigt, undvige ethvert angreb, uanset hvor stor en boss, ved at rulle mod ham. (Groft sagt.)
Havde godt nok spillet en del Dark Souls før det her, så klarede ham første gang med nogenlunde denne taktik.
"There are only two kinds of people who are really fascinating - people who know absolutely everything, and people who know absolutely nothing."
@Stant

Det med rulletricket når han slår mod én, den vil jeg prøve! Jeg kunne godt fornemme, at det var smartest at gå bag om ham Der kunne det tit lade sig gøre at slå ham tre gange uden han kunne nå at gøre noget.

Egentlig tror jeg ikke han er så svær igen, når man bare har livflasker nok. Som sagt, mit første møde med ham var jeg sååå tæt på at klare ham. Tror der manglede 1 cm. i hans livmåler hvor han desværre fik fat i mig
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Citerer GOW_VINTHER:
Man skal dræbe den første boss, så vågner dukken i hub area, og hende kan du stige i level hos mod betaling af echoes.

Du behøver ikke dræbe bossen før dukken er brugbar.. du skal bare aktivere boss fight (gain insight)..
Så snart du er død der første gang.. kan du begynde at level up.. så hvis du har problmer der.. time for some grinding

level evt også din Saw Cleaver up (my weapon of choice)
"let røven og gør noget"
Citerer Aalborg:
Så snart du er død der første gang.. kan du begynde at level up.. så hvis du har problmer der.. time for some grinding

level evt også din Saw Cleaver up (my weapon of choice)

Ja, jeg opdagede godt at dukken allerede vågnede efter første møde med bossen. Så er begyndt at opgradere mig lidt inden jeg skal op mod den igen Saven er ligeledes også blevet opgraderet lidt De der små fede mænd med hamrer, de tager godt nok lang tid at dræbe med saven som den er nu... Håber der sker lidt ændring på den front Der er jo større chance for at de når at dræbe mig før jeg når at dræbe dem
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Første boss er hermed flækket over på midten! ^^ Hvad anbefaler I jeg opgradere mig i? Er de vigtigste ikke bare stamina og HP? Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad de andre evner gør. Synes den danske oversættelse er en anelse underlig lige der?
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Endurance og vitality er godt til alt, så kan man ikke gå galt med. Sigt dog i første omgang ikke efter mere end 30 vitality og 40 endurance, da man rammer soft caps der, hvilket gør at man får mindre ud af hver point. Udover det, så skal du beslutte dig for om du vil bruge hurtige våben, der kan lave mange comboer, eller langsomme våben, der skader mere per slag, og så upgrade den stat, der passer til. Skill er til hurtige våben, strength de langsomme.

Fedt, tak! Dejlig meget brugbar info! Jeg kan godt li' de hurtige slag, så det sigter jeg nok efter! Det er fandme et nice spil, men jeg synes virkelig de bosser er heftige. Døde lige anden gang mod boss nr. 2, så måtte lige lægge det for idag
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Jeg vil bestemt anbefale den der sav man kan starte spillet ud med. Jeg opgraderede udelukkende på den og i de fleste bosskampe behøvede jeg ikke engang at prøve.

Den er også ret fleksibel til lige at få nogle hurtige slag ind og så hurtigt væk igen. Rigtigt effektivt våben imo. Savner den meget i Dark Souls 2 nu ;D
Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0
Citerer Lilium11:

Det jeg glad for at hører! Det var også min plan at holde mig til den, da jeg egentlig elsker dens hurtighed og så er den bare FED!

At den er en mangelvare i Dark Souls 2 kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det bliver spændende om jeg orker 2'eren (jeg har det til gode efter Bloodborne) eller om jeg har fået nok af spil i denne sværere klasse
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Blev selv svært glad for det der sværd/hammer man kan købe rimelig tidligt. Den kan jeg ihvertfald også sagtens anbefale.. Kan ikke helt huske hvad den hedder, men man kan købe den fra merchanten rimelig tidligt.
"There are only two kinds of people who are really fascinating - people who know absolutely everything, and people who know absolutely nothing."
  • 0
Tror det er Kirkhammer du tænker på.
Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0
Citerer Stant:
Blev selv svært glad for det der sværd/hammer man kan købe rimelig tidligt. Den kan jeg ihvertfald også sagtens anbefale.. Kan ikke helt huske hvad den hedder, men man kan købe den fra merchanten rimelig tidligt.

Ihvertfald ikke tidligt nok til hvor jeg er? Nu har jeg lige ligget syg et par dage, så er stadig ved 2. boss. Men den eneste sav jeg har er den budbringerne gav mig på sygehussalen Den kan dog foldes ud som et slags sværd ved et tryk på R1, men synes klart den er bedst når den er "sammenfoldet"
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Ja, jeg brugte hovedsageligt kun R1 funktionen til situationer hvor jeg synes jeg gerne ville have lidt ekstra rækkevidde. Ej sku' da et dejligt våben. Vil gerne betale penge til at få det I DS2 som DLC ;D
Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0
Citerer Lilium11:
Vil gerne betale penge til at få det I DS2 som DLC ;D

Hah! Jeg vil sikkert have det på samme måde når jeg engang skal igang med DS2

Nu klarede jeg boss 2 igår, men skal jeg forstå det sådan, at der mere eller mindre kun er checkpoints ved hver boss man klare? Er systemet skruet sådan sammen hele vejen igennem? Altså at jeg skal et større område igennem, finde bossen og finde en genvej til bossen, fordi man med relativ stor sandsynlighed dør imod den?
Relax, I'm just fuckin' with ya.
  • 0
Det fungerer sådan at du ved hver eneste lampepost får et checkpoint. Du vil ofte finde et par stykker af dem i hvert område og ofte også lige efter en boss.
Be gay, do crimes. #Armthequeer
  • 0

For at kommentere skal du være logget ind. Bliv medlem her - bliv medlem nu!