"Den hemmelige socialdemokrat" og Ken Folletts Century trilogi er læst her i august og september. Letlæsning hvor man ikke skal tænke for meget, som passede fint når man alligevel har meget om ørene her ved sæsonstart.
Er igang med at genlæse Jan Sonnergaards Radiator trilogi, som stadig er rigtig god, men kan også være hård læsning.
Bagefter vil jeg egentlig gerne igang med noget fantasy, nogle der har gode foreslag?

Fik langt om længe læst Harry Potter and the Cursed Child i dag.
Var bare ikke voldsomt interesseret i Potters børn, og selv da det gik op for mig, at manus også caterer til fandommen trak jeg blot på skulderne. Forledes fik jeg så endelig taget mig sammen til at købe den, og nu er den så også blevet læst.

Den er da hyggelig nok, men den fungerer sandsynligvis også langt bedre på scenen. Jeg ved ikke helt hvad status er, i forhold til inkludering i Potter kanon, men i mine øjne er det mere fan fiction end kanon. Jeg fik dog en frygtelig lyst til at læse Potter-bøgerne igennem igen, så det skal den have.

Bagefter vil jeg egentlig gerne igang med noget fantasy, nogle der har gode foreslag?

Jeg har læst meget horror og fantasy.. og holdt en meget lang pause fra det. Havde så længe tænkt over at gå i gang med noget Gaiman... og en ven forslog Neverwhere .. den kan jeg varmt varmt anbefale.. den var jeg dæleme glad for. Samme titel på dansk Har siden læst en del af ham

FW:

Jeg vil rigtig rigtig RIGTIG gerne anbefale The raven's shadow trilogien. virkelig veludført fantasy med en masse spændende karakterer og twists og så de 700 sider stykket, så der er også noget at gå i sving med

Tillagt 2018-09-26 23:22:
De er forresten på engelsk, hvis det gør noget

Blev færdig med The Force Awakens i går - Ret skægt at læse Star Wars

Bogen fulgte ret slavisk filmen men nogle steder var der lige proppet ekstra scener ind hvilket faktisk gjorde den endnu federe

Kan anbefales ret meget og jeg glæder mig til at læse The Last Jedi selvom det er en anden forfatter der har stået for den

Er godt i gang med Pax Immortalis af danske Patrick Leis. Jeg er godt underholdt og synes helt sikkert den holde niveauet fra Requiem

Jeg har netop bidt hul på Legens flertydighed, af Maria Øksnes. Indtil videre en spændende kritik af den formålstjenlige rationalepædagogik, og en god kompagnon til Uren pædagogik, af Svend Brinkmann et. al. En bog jeg også skal have læst helt færdig.

Jeg sidder og læser noget lidt anderledes for tiden nemlig På tur i Danmarks historie - bogen handler som titlen lyder, Danmarks historie, men er skrevet op på den måde, at man kan få inspiration til vandre ture.. noget jeg mangler! for efter den seneste operation, går der nok noget tid, førend knæet er klar til de større ture, som f.eks.hærvejen så den er super lækker at læse, for samtidig med du bliver klogere, får du virkelig også lyst til at snørre støvlerne! Jeg har indtil nu læst om 3 ruter jeg ikke anede eksisterede, og hvor de er på henholdsvis 14km, 21km og 23km . så små ruter, nemme som dagsture, men med rigelig mulighed for at trække over en weekend det jo fedt!

Er lige blevet færdig med Knud Romers Kort over Paradis. Det tog mig en krig. Jeg havde lige forinden læst hans debut, og meget af indholdet går igen da begge bøger er selvbiografiske. Især de første 100 sider af den nye roman føltes som gammelt opkog fra forgængeren, da de det handler om Knuds barndom.
Lidt over halvvejs inde bliver bogen dog en del bedre, men er stadig hæmmet af en ligegyldig, opdigtet sidehistorie hvert andet kapitel og en del besynderlige digressioner, som tager pusten fra den ellers gode selvbiografiske del om Knuds studietid og voksenliv. Det var helt klart de passager, der holdt mig gående.

Nu er jeg begyndt på Haruki Murakamis Mordet på kommandanten, der indtil videre er klassisk Murakami-læsning med alt hvad det indbefatter af magisk realisme og zenagtig skrivestil som jeg elsker det.

fik forleden det tredje og sidste bind i en transformers serie jeg er ved at læse, som forbinder spillene war for Cybertron og Fall of Cybertron, med den animerede serie Transformers prime - helt fantastisk bog, og er godt 150 sider inde, og kan slet ikke få nok!

Det tog mig Ikke mange øjeblikke at læse Transformers Retribution færdig. så nu er jeg hoppet direkte i The waking fire af Anthony Ryan - en forfatter jeg er stor tilhænger af, det er ham som har skrevet Raven's Shadow trilogien, som jeg læste sidste år. the waking fire er på enkelte måder ens med Blood Song (bind 1 i RS) og det såmænd okay. Vi har igen at gøre med en gang fantasy, og igen er det velskrevet, denne gang er universet dog Steampunk, noget jeg lige skal vænne mig til, da jeg aldrig har været kæmpe fan af det. Men jeg finder det spændende. introen er meget kort, og man bliver kastet direkte ind i en masse forskelligt, som jeg håber senere giver bedre mening.

Jeg glæder mig til mere!

Hitchcock/Truffaut .. baseret på timelange Interviews lavet i start 60erne. Ja om Hitchcock og hans film

Jeg er lige blevet færdig med The waking fire - og alt gav mening! var tryllebundet de sidste 100 sider, og håber på juleaften bringer mig bind to, Legion of flames

Jeg har da helt glemt at skrive...

Jeg er færdig med legion of flame, den var så meget bedre end den første, og der kom svar på nogle hemmeligheder, men der kom i den grad også mere mystik!

3'eren, Empire of ashes er jeg nu de 100 sider inde i, og man kan virkelig mærke den trækker op til en finale! Jeg frygter dog slutningen, da Anthony Ryan ( forfatteren bag) virkelig formåede at skuffe mange mange mennesker, i hans ellers så velskrevet ravens shadow trilogi.. Så jeg sidder med en forhåbning om det ikke er mere af det, men derimod ender på en måde som er bøgerne værdi.

Jeg har lige været så heldig at anskaffe alle de 18 danske Witchblade udgivelser. Kan slet ikke lægge dem fra mig. I øvrigt interessant at se hvordan tegneserier ændre sig med tiden. Tvivler på Witchblade var blevet til noget hvis ideen var blevet pitchet anno 2019

Jeg læser Hjemmet af Mata Strandberg, som også skrev vampyr thrilleren Færgen.

Meget spændende gyser, især for en som mig der tidligere har arbejdet som nattevagt på et døgntilbud.

Gået igang med The Dune Trilogy.. Den læser næsten sig selv

Gået igang med The Dune Trilogy.. Den læser næsten sig selv

Jeg har hørt så meget om dem - er det noget man skal investere i?

Jeg har hørt så meget om dem - er det noget man skal investere i?

Jeg har den første liggende et sted. Synes ikke, at den var noget særligt. Faktisk lidt kedelig. Jeg var i hvert fald ikke interesseret i at samle den næste i rækken op.

Jeg har selv længe været i gang med første bog i Bartimæus-trilogien. Heller ikke en serie, jeg kommer til at fortsætte. Den er såmænd hyggelig nok, men målgruppen er nok i virkeligheden væsentligt yngre end mig. Det føles derfor lidt som et evighedsprojekt pt.

Har netop opgivet China Miévilles The City & The City. Superinteressant setting og præmis. To forskellige og meget modsætningsfyldte byer ligger fuldstændig samme sted men er uafhængige af hinanden - en form for parallelunivers, men hvor hver side er bekendt med den anden og kan glide over i hinanden.

Konceptet trækkes dog ned af et alt for trivielt og kedeligt noir-mysterie.

TLDR: Fed setting, ufedt plot.

Citerer MSThychosen:Jeg har hørt så meget om dem - er det noget man skal investere i?

Jeg har den første liggende et sted. Synes ikke, at den var noget særligt. Faktisk lidt kedelig. Jeg var i hvert fald ikke interesseret i at samle den næste i rækken op.

Hmmm.. Det kan være de ryger lidt længere ned på "to read" listen, synes dog jeg mangler en god gang Sci fi til at bryde min fantasy bølge

Jeg blev færdig med The Empire of ashes (Draconis Memoria #3) - jeg må sige, jeg er imponeret.. Fantastisk slutning på en fantastisk fortælling jeg synes bestemt Anthony Ryan har bevist sit værd, når det gælder om at skrive et fantasy univers op jeg synes i helhed, at hans Ravens shadow var bedre, med en noget kontroversiel slutning, hvorimod Draconis Memoria holder niveauet højt hele vejen igennem, dog slutter den ret brat, men det jo også okay

Det næste der skal have en tur, det må blive en lille fin fortælling kaldet den begravede kæmpe, jeg ser meget frem til denne her. For den skulle være enormt tankevækkende, og virkelig velskrevet nu må vi se

Den begravede kæmpe er kæmpe god!! Jeg er halvvejs inde, og den er virkelig en hyggelig lille fidus jeg aldrig havde fundet frem til selv, så jeg er glad for jeg fik den i gave uden at have ønsket mig den den er on et gammelt ægtepar som skal ud på en rejse.. Mere siger jeg ikke, andet end rejsen, oplevelserne, og tanker og samtaler, nok er én stor metafor i like it!

Jeg købte "Jeg lever" af Gitte Holtze om hendes lille vandretur fra grænsen til Mexico og op til Canada via. Pacific Crest Trail- Det var nærmest et impulskøb, da jeg smed den ned i kurven hos min lokale Føtex, og forventede ikke det store. Men jeg slugte råt den fra start til slut, her i søndags.

Jeg har selv kigget på noget vandring til Santiago de Compostela via. pilgrimgsruten, og det gibbede lidt i mig, for at komme igang, efter at have læst bogen. Kan anbefales.

Jeg blev færdig med den begravede kæmpe.
Den var en dejlig fortælling. Den var aldrig vildt spændende, men den var bare hyggelig og tankevækkende.
Dog grinte jeg lidt for mig selv, da der bliver leveret et plot twist som var det det mest basale i verdenen, bare casual kastet ind i en sætning, som egentlig gjorde twistet mere twist agtigt, da der slet ikke var ladet op til det - det var meget sjovt

Så læste jeg "Birkedal. En torturbøddel og hans kvinder" af Peter Øvig Knudsen, her i weekenden.

Jeg har altid været rigtig glad for Peter Øvig Knudsens bøger, især hans to bøger omkring Blekingegadebanden, som jo ikke "kun" handlede om selve terrorcellen, men også er en fin gennemgang af den yderste danske venstrefløj op gennem 70erne og 80erne.

Men "Birkedal" formår bare ikke at fange mig, som Peter Øvigs andre bøger. Jeg kan ikke rigtig finde ud af hvilket ben han vil stå på ift. om det er Birkedals egen baggrund som ligger til baggrund for han ageren under krigen. Eller er det fokus på hvordan han (mis)bruger de damer, som er i hans inderste omgangskred, og hvorfor de lader sig bruge. Eller er det Birkedals ofre?
Og derfor bliver bogen også et kludetæppe af forskellige beretninger, og referater fra journaler og afhøringer, men jeg synes aldrig man får en konklusion på det hele.

Jeg kan ikke anbefale bogen, undtagen hvis man er meget interesseret i Danmark under besættelsen. Og hvis man er det, vil jeg faktisk heller anbefale Peter Øvigs egen "Efter drabet".