Det er altid lidt af en satsning at forudbestille spil, men har du alligevel tænkt dig at gøre det med Capcoms remake af deres klassiske Resident Evil-spil, så er der nu en god grund til at gøre det.
Resident Evil HD udkommer den 20. januar til blandt andet PS3 og PS4, men forudbestiller du spillet, får du begge versioner med i prisen. Sony skriver følgende om tilbuddet:
"Pre-Ordering Resident Evil entitles you to both the PS4™ and PS3™ versions of the game. You'll also receive an exclusive theme for your PS3™ system's XMB™ menu screen in your download list after checking out."
Overvejer du således et skift fra PS3 til PS4 i den nærmeste fremtid, er du på denne måde sikret et spil at starte på, hvis du er på vej til new gen.