En af de mere specielle nyheder der blev offentliggjort under weekendens Comic Con, var den forudbestillingsbonus som Namco Bandai har planlagt til det kommende Tekken Tag Tournament 2. Derfor vil de som forudbestiller spillet få 100 badedragter med til spillet, i et pakke udgiveren kalder "Big Bikini Bundle".
I modsætning til hvad man kunne forvente, er disse badedragter dog ikke kun til de kvindelige figurer. Således vil også de mandlige OG de forskellige dyr kunne iklædes klæderne, og vi forventer derfor nogle særdeles mindeværdige online-kampe i spillet.