Dansk
Gamereactor
esports
Counter-Strike: Global Offensive

Første uge af Eleague går ret godt, Luminosity er videre

En halv million så med, da TBS viste Counter-Strike på tv fredag aften. Og det blev til 4,3 millioner streams på Twitch.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

I den forgangne uge lød startskuddet til Eleague, den amerikanske tv-kanal TBS' stortsatsning på Counter-Strike. Efter den første uges spil har TBS udsendt en pressemeddelelse om seertallene for ligaens tv-debut.

Tirsdag til torsdag bliver Eleagues kampe vist på Twitch, mens den afgørende kamp i hver gruppe bliver sendt fredag aften på TBS. Ifølge Eleague selv så et samlet gennemsnit på 509.000 seere med, hvilket vi tolker som at udsendelsen havde lidt over en halv million seere (hvad fa'en er et samlet gennemsnitligt seertal på en enkelt tv-udsendelse?)

De kampe, der blev vist på Twitch, toppede ved 92.000 samtidige seere, og streamet blev åbnet 4,3 millioner gange. Hvor mange faktiske seere, det er lig med, nævner Eleague ikke noget om.

Hvad angår de faktiske kampe, så vandt Luminosity ikke overraskende gruppen. De gik ubesejrede gennem gruppespillet, slog Team Liquid 2-0 i gruppens semifinale, og sejrede over Cloud9 med 2-1 i gruppefinalen.

Det sender Luminosity videre til slutspillet, mens Cloud9 ryger i last chance-kvalifikationen, hvor de har en sidste chance for at sikre sig en slutspilsplads.

Eleague fortsætter i denne uge med grubbe B. Den tæller Ninjas in Pyjamas, G2 Esports, Selfless Gaming og OpTic Gaming. I næste uge skal danske Astralis i øvrigt i spil.

Counter-Strike: Global Offensive
Luminosity går videre fra gruppe A i Eleague. // Photo: Eleague

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold