Første sæson af Suicide Squad: Kill the Justice League er en joke(r)

Jeg endte med at give Suicide Squad: Kill the Justice League et 5-tal, selvom at spillet både den dag i dag og for en lille måned siden emmede af designmæssige problematikker, der nærmest stod i kø for at blive katalogiseret i anmeldelsen, så var der underholdningsværdi at hente. Jeg fastholder selv den dag i dag, at der er enkelte sjove øjeblikke i Rocksteadys første (og måske sidste) live service-titel, og at høje produktionsværdier er med til at tage noget af det ellers ret hårde syndefald.

Ved du hvad spillets første live service-sæson helt vælger at skippe? Alt, som i alt det der gjorde hovedspillet bare nogenlunde underholdende og funktionelt, og det der står tilbage er den måske svageste store indholdsopdatering til et live service-spil jeg nogensinde har oplevet. Ikke nok med det, så er det en hovedrystende beslutning af Rocksteady, der havde en unik mulighed for at overbevise os alle sammen om at dette spil har en fremtid foran sig, men som stort set kun har gjort spillet værre.

Okay, så kan du huske da Rocksteady sagde at alle karakterer i kommende sæsoner ville være gratis? Det er Joker, der er sæsonens indtil videre største, og stort set eneste, helt nye tilføjelse, teknisk set også. Men mere pragmatisk set låses han op i level 35, og måske mere kritisk efter du har besejret den nye Brainiac-boss. Du tænker måske; "jeg er da allerede i Mastery Rank 35", men det her er de helt nye "Fear Episode Ranks", og her starter du fra nul. Ja, alle skal grinde i en time, måske to, for at få adgang til den nye karakter. Eller... du kan give 75 kroner for at låse op for ham med det samme. Fedt, ikke? Her er det også lige værd at gøre ophold og slå fast, at du igen skal besejre Brainiac, og at han denne gang stort set kopierer samme moveset som blev designet til Green Lantern i hovedspillet. Efter han bider i støvet, så kan du bruge Joker - du ved, efter at sæsonens nye indhold er blevet trawlet godt og grundigt igennem. Du får den nye karakter som belønning for at have gennemført al det indhold, som netop ville have passet perfekt sammen med en ny karakter. Sådan gjorde Marvel's Avengers fordi det giver så uendeligt meget mere mening.

Okay, så det indhold, hvad er det for noget? Lad os slå fast helt fra starten af; der er ikke rigtig noget. De nye Incursion-missioner er et remix af i forvejen kendte delelementer, og sæsonen kickstartes af næsten statiske storyboards, på samme måde som Redfall fortalte sin historie. Der er i brede træk kun én egentlig mellemscene, og det sker idet A.R.G.U.S. rekrutterer denne nye multivers-udgave af Joker-karakteren, og det er sådan set det. Det sjove, eller måske stik modsatte, er at det her sker uden at Joker interagere med resten af holdet. Nej, Joker og Harley Quinn udveksler ingen specifikke ord, selvom at de to karakterer har en lang, broget historie sammen. Heller ej taler Joker synderligt indgående med de andre karakterer under gameplay, hvor man i øvrigt stort set udfører de samme missioner igen og igen uden egentlig innovation eller nytænkning af spillets centrale elementer.

Joker føles identisk at spille, bortset fra at han bevæger sig anderledes via sin paraply, men grundet spillets homogen tilgang til karakterernes unikke kits, så er der ikke meget fidus i netop at bruge nye karakterer som hook. En minigun, en shotgun, en sniper - 90% af tiden i Suicide Squad: Kill the Justice League sigter og skyder du, og her er der ingen nævneværdig forskel på King Shark og Joker. Og som sagt udveksler de her karakterer ikke nogen informationer der gør det spændende at være ham heller. Og hvad så med Metropolis? Jo, det er snarere et skin end en egentlig renovering, og det gør intet for at ændre de topografiske udfordringer spillet har haft fra starten af.

Endnu værre er det at sæsonen hverken tilføjer nyt indhold at sætte tænderne i på nogen meningsfuld eller underholdende måde, men heller ej forsøger den at fikse nogle af spillets problematikker. Den paradoksale topografi, der gør, at man svæver henover Metropolis snarere end at kæmpe nede på gadeplan? Sådan er det stadig. Den homogene tilgang til karakterevner, der gør at det udelukkende er bevægelsesmønstre, der adskiller karaktererne? Stadig det samme. De kedelige missionstyper, der hverken byder på innovative delmål eller narrativ signifikans? Det er endnu værre nu, eftersom hverken de fire karakterer eller Joker har noget som helst at sige til hinanden. Den rodede brugerflade med alt for mange selvmodsigende designelementer og filosofier? You guessed it...

Du synes måske at det er lige lovlig hårdt nok, men for at være helt ærlig, så har Rocksteady haft masser af tid til enten at forsinke denne første sæson, og derigennem sikre at det her indhold enten var mere meningsfuldt eller implementeret mere spændende. Ikke nok med det, den her opdatering burde have placeret spillet på en løbebane, hvor vi havde udsigt til forbedringer og rettelser af spillets mere afgørende problematikker, der fortsat plejer spillet helt ned i øjebliksbilledet.

Spillet ser stadig flot ud, og lyder stadig glimrende, men det vidste vi allesammen godt i forvejen. Pointen er at det kan spillet ikke længere træde vande på, og derfor er denne første sæson et flop af dimensioner, der fremstår enormt uambitiøs på et tidspunkt hvor spillet har brug for det stik modsatte. Enten det, eller også er Rocksteady og/eller Warner Bros. ved at skære alvorligt i både budget og ambitionsniveau. Resultatet er det samme; det kan ikke anbefales at spille den her sæson igennem, og det er selv hvis du allerede ejer spillet. En ting er pengene, en anden er din tid. Den her sæson er ikke din tid værd.