EA annoncerede sent i går aftes dansk tid Darkspore, et nyt actionrollespil fra Maxis, der til dels er inspireret af creature-skaberen fra Spore. Her til morgen har vi modtaget de første billeder fra spillet, der umiddelbart ligner en slags Diablo-i-rummet, krydret med en god portion mutanter.
Spillet byder blandt andet på online co-op og multiplayer, tre klasser, fem forskellige helte-typer og uendelige muligheder for opgraderinger og personliggørelse af sine figurer.
Darkspore kommer til PC og Mac tidligt i 2011.