Dansk
Gamereactor
previews
Forspoken

Forspoken leverer magi men formår ikke at forblive interessant andetsteds

Vi har brugt en hel dag på at spille Luminous Productions' næste, og har masser af tanker.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Vi har fulgt tæt med i udviklingen af Luminous Productions næste storspil, Forspoken, i ret lang tid efterhånden. Vi så med da spillet blev forsinket første gang, for så at blive forsinket anden gang, vi har sammensat en række previews baseret på begrænset tid med spillet, og har haft masser af chancer for at tale med diverse ansatte på holdet bag. Nu er der omtrent en måned til at spillet endelig skal udkomme på PC og PlayStation 5, og jeg har her på faldrebet fået muligheden for ikke bare at checke spillet ud en sidste gang, men også igen at prikke lidt til designerne, for at finde ud af hvad spillet egentlig handler om, og hvad målet med det er.

Jeg skal måske starte med at sige, at jeg her har spillet de første fire timer godt og vel, og har derigennem fået en ret god idé om hvad spillet kommer til at kunne når det endelig lanceres. Her er der tale om de første fem kapitler af spillet, og dertil har jeg også udforsket en god portion af Athia, gennemført sidemissioner og meget, meget mere.

Forspoken
Dette er en annonce:
ForspokenForspokenForspoken

Men som du vil finde ud af, så er det altså stadig en blandet landhandel for at sige det mildt, og vi kan her passende starte med historiefortælling, som samlet set er... ja, en blandet pose bolsjer. På den ene side er det her en klassisk fantasy-fortælling tætpakket med nok twists og interessante udviklinger til at man kan engagere sig i karakterer og verdenen bag. Men på den anden side tenderer spillet til at virre imellem pompøs oppustethed og direkte nedslående dialog, der hverken gør meget for at drage spilleren ind, eller holder megen gravitas. Det er faktisk sjovt, for her taler jeg ikke nødvendigvis om de specifikke mellemscener, men mere bare de tilforladelige øjeblikke hvor hovedpersonen Frey interagerer med sin omverden. Det kan være når hun udveksler korte ord med en anden karakter under en drønkedelig stealth-sektion, som simpelthen bare virker så uinspiseret. Heldigvis lader stealth ikke til at spille nogen afgørende rolle generelt.

Om man så ender med at blive fanget af Forspokens historie eller ej, det er svært at sige, men det er ret tydeligt når man spillet, at spillets egentlig eksistensgrundlag er gameplay, mere specifikt at kaste en bred vifte af besværgelser, og lave sej magisk parkour imens. Jo, det kan være lidt "janky" i tide og utide, men generelt er det heldigvis virkelig underholdende at spille Forspoken, og det håndteres på en sådan måde så man som spillet altid har et utal af muligheder i forhold til hvordan man vil kæmpe, samtidig med at man føler sig som en badass for at sige det mildt. At kaste sig imod klippeskrænter, for bare gnidningsfrit at hoppe, springe og løbe i hurtigt tempo blev i hvert fald ikke kedeligt i løbet af mine fire timer med spillet, samtidig med at jeg brugte omtrent 100 forskellige besværgelsestyper mod et ret solidt udvalg af varierede fjender, ja, det er ret meget en Doctor Strange-simulator på den fede måde. Jeg spillede i 60fps via Performance Mode på en PlayStation 5, men i det hele taget er hele gameplay-ideen en ret interessant præmis.

Desuden er det sat sådan op så du meget let kan skifte imellem sæt af besværgelser utrolig gnidningsfrit ved at trykke to gange på Quick Select-pilene (controllerens D-pad), og lynhurtigt kan du aktivt bruge et dusin, hvis ikke adskillige dusin, besværgelser i direkte sammenhæng.

Dette er en annonce:

Det er et moderne AAA-spil i 2023, så naturligvis er der crafting og opgraderinger, men selvom at det lyder kynisk, så hører disse to aspekter af oplevelsen ikke til i skuffelseskassen (som dog er fyldt med mere end bare det narrative). Du bruger point på at opgradere Freys evner løbende, og du samler desuden ressourcer op fra faldne fjender, som kan bruges til at opgradere hendes grej. Det er ikke synderligt dybt, men det fungerer i forhold til at skabe en følelse af mere dynamisk progression. Er det overflødigt, måske. Men det fungerer.

Som jeg sagde før så formår spillet faktisk også at sætte en række varierede fjender foran Frey, og igennem min tid med spillet var jeg faktisk imponeret over netop den variation. Der er korrumperet fauna, der aktivt går efter at skade dig, zombie-lignende mennesker, gigantiske monstre og sjove minibosser. De takles desuden anderledes, og kræver specifikke kombinationer af besværgelser.

Nu har vi snakket om Athia et par gange, men lad mig lige slå fast, at den her verden er meget, meget, meget stor. Selvom at Frey kan magisk parkour, så er hun ikke nær lige så hurtigt som den gennemsnitlige karakter der skal bevæge sig tværs over et gigantisk landskab, og derfor kommer det til at tage ret lang tid at bevæge sig fra det ene verdenshjørne til det andet. At tage fra hovedbyen til en fæstning holdt af Tanta Silas (en af de første rigtige bosser) tog i hvert fald 15 minutters direkte rejsetid, og det er hvis du ignorerer alle de distraheringer du finder på vejen. Og her kommer vi til den egentlige pointe; en stor verden er ikke altid en spændende verden, og meget af Athia lader faktisk til bare at være helt og aldeles tom. Jo, der er slående geografiske formationer, der skaber flotte omgivelser, og du kan naturligvis finde samleobjekter, fæstninger at indtage, fjender at smadre og små sidehistorier at opleve, og man skal ikke undervurdere hvad sjov bevægelse kan gøre ved selv en lidt ideforladt verden. Men direkte spændende er det altså ikke, det ville være synd at sige.

Forspoken
ForspokenForspokenForspoken

Og nu hvor vi er ved det, så bliver jeg nødt til at sige, at selvom at der er tale om en "pre-release udgave" af spillet, så er vi ret tæt på en endelig lancering, og Forspoken hører ikke til blandt de mest visuelt slående titler på markedet. Jo, når du bevæger dig ude i den åbne verden, så er der en flot udsigt, flotte effekter og relativt pæne karaktermodeller. Men i en by, som den centrale hovedstad, så buldrer det ikke ligefrem med liv, og det er ikke fordi at spillet byder på bittesmå granulære detaljer.

Tag ikke fejl; jeg tror ikke Forspoken bliver nogen fiasko. Det lader faktisk til, ulig spil som eksempelvis Anthem, at man har startet med gameplay-mekanikkerne og strukturerne omkring først, for så at udvikle en verden rundt om, og det kan mærkes. Jeg ville ønske at resten af spillet forstærkede indtrykket af gameplayet, men skulle man vælge, så ville jeg da vælge mekanisk overlegenhed, og det er hvad vi ser ud til at få.

HQ

Relaterede tekster

ForspokenScore

Forspoken

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Der kommer til at være vidt forskellige holdninger til Forspoken, og Magnus selv synes godt nok den er svær...



Indlæser mere indhold