Vi har flere gange refereret til fysik-fænomenet som den helt store trend indenfor elektronisk underholdning her på siden, derfor kunne der heller ikke gå lang tid før trenden skulle ramme bilspillene. Udvikleren Bugbear står snart klart med resultatet, og indtil videre virker det enormt lovende.
FlatOut vil med sine stockcar lignende løb, virke bekendt for de gamere der i sin tid spillede Destruction Derby på PSOne. Det primære mål er stadig at komme først over målstregen, men i modsætningen til mere ordinære bilspil, opfordres man i FlatOut til at køre sine modstandere af banen. Spillet synes dog ikke at stille sig tilfreds med at være en simpel opradering af et gammelt koncept, og med en slags career-mode hvor spilleren kan optjene penge til at købe og opgradere spillets seksten forskellige biler, skulle levetiden blive langt højere end tidligere set i lignende spil.
Udvikleren bag spillet har tydeligtvis vidst hvor kræfterne skulle ligges, og det udbud af baner Gamereactor indtil videre har haft fingrene i, indeholder derfor rig med muligheder for med et enkelt velplaceret skub, at totalsmadre modstanderne. Skrænter, afkørsler og andet baggrund, bliver med halvanden hundrede kilometer i timen, hurtigt til potentielle dødsfælder, og det er specielt her fysik-systemet givet spillet og genren i helhed, et meget forfriskende og tiltrængt pust. Hvert uheld på banen resulterer i en dominoeffekt af dertilhørende kaos grundet spillets utroligt fysik, og selv de mindste detaljer som f.eks. resterende dele af smadrede fartøjer kan betyde alpha og omega i kampens hede.
Næsten ligeså imponerende som spillets fysik, er dog også den AI som Bugbear allerede i vores preview-version havde implementeret i spillerens mange modstandere. I stedet for at have følelsen af at køre mod livløse droner som man f.eks. har set i spil som Gran Turismo og Project Gotham Racing, bliver man i FlatOut hele tiden nødt til virkeligt at kæmpe for sin position på banen, specielt hvis denne skulle være nummer et. Modstandere vil igen og igen prøve at give spilleren små skub, som i en verden fuld af potentielle fælder kan betyde et hurtigt farvel til adskillige positioner. Heldigvis går det dog ikke kun ud over spilleren, og det er enormt imponerende for en gang skyld at se et spil hvor de forskellige computer styrede spillere, kæmper ligeså indædt mod hinanden som mod spilleren.
Selvom uheldene på banen oftest ser utroligt realistiske ud, er der dog ingen tvivl om at FlatOut på ingen på prøver at være særligt realistisk. Kontrollen med spillets udbud af biler minder mest af alt om noget der var at finde i gårsdagens mange arkade-haller, og ligeledes er det kun kostbare sekunder man taber, lige meget hvor groft man smadrer sin bil.
Det ville være dumt at benægte at det imponerende fysik-system synes at blive en stor del af FlatOut, men det tyder dog heldigvis på at blive langt fra alt, hvad det færdige spil vil have at byde på. Et imponerende banedesign, en lækker grafik og lyd, og et imponerende repertoire af intelligente modstandere ser ud til at blive en del af et spil som i sidste ende kunne blive en ligeså stor klassiker, som de mange spil FlatOut tydeligvis har draget sin egen inspiration fra.