Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Fire Emblem Engage

Fire Emblem Engage

Kikset karakterdesign, en klichefuld historie og en overflod af unødvendige sideaktiviteter afholder ikke Fire Emblem: Engage fra at byde på noget af seriens hidtil stærkeste gameplay.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Hele min hær omringer to magikere i udkanten af den græsmark, der udgør banens slagmark. Man skulle tro, jeg har dem skakmat, men faktisk er det omvendt. De er nemlig begge så stærke, at alle mine soldater - selv mine allerbedste - vil dø, hvis der indledes en kamp, hvor begge parter må angribe. Og det bliver værre endnu: Den ene af dem er udstyret med to "revival stones", der ved døden genopliver ham med fuldt liv, den anden med hele tre. Det betyder altså, at jeg i løbet af bare en enkelt tur skal nedlægge disse to dræbermaskiner i alt SYV gange fra fuldt liv, uden at de selv får lov at lægge en finger på en eneste af mine soldater.

Det er i scenarier som ovenstående, at Fire Emblem: Engage efter min mening er på sit bedste. Scenarier, hvor man vrider sin hjerne efter en sidste desperat ide, der måske kan tilbyde en vej ud af det, der virker som en fuldstændig håbløs situation. Det lykkedes mig faktisk at besejre de to magikere uden selv at lide tab, og det kunne kun lade sig gøre med, hvis jeg selv skal sige det, genial udnyttelse af den nye Engage-mekanik, som spillet tager sin titel efter.

Fire Emblem Engage
Dette er en annonce:
Fire Emblem EngageFire Emblem EngageFire Emblem Engage

I spillet leder man nemlig efter 12 såkaldte Emblem Rings, hvori der bor ånder af mægtige helte fra tidligere Fire Emblem-spil. I mit preview af spillet kom jeg ind på to af dem, nemlig Marth og Sigurd, men man gøres også selskab af fanfavoritter som øksekrigeren Ike, der kan hamre sit våben ned i jorden og fremkalde et slags jordskælv, og bueskytten Lyn, der fra kolossale afstande kan udvælge en fjende at nedfælde med en regn af pile. Det havde været en logisk designbeslutning, hvis det kun var spillets "lords" (unikke soldater med større relevans for historien) der kunne anvende Emblem-ringene, men spillets sande genistreg er, at ringene kan anvendes af hvilken som helst soldat i din hær. 12 ringe og et utal af soldater er lig med svimlende kombinationsmuligheder, der giver anledning til en enorm kreativ frihed ift. at bygge en unik hær, for slet ikke at tale om en genspilningsværdi, der siger sparto.

I min erfaring giver det ofte god mening at matche soldater og Emblemer af samme "type", hvilket spillet også opfordrer dig til. Eksempelvis er Ike, der udover førnævnte jordskælv tilbyder en passiv stigning af øksers slagkraft, et fremragende match for min ligeledes økseelskende berserker, Boucheron. Men nogle gange kan det også betale sig at tænke ud af boksen. Et af mine mest geniale matches var mellem min general Louis og Emblemet Sigurd, en rytter der kan krydse store afstande i løbet af ingen tid. Med Sigurds ring på fingeren, kan min hårdtslående men tonstunge general, der normalt bevæger sig som en skildpadde, pludselig styrte rundt på slagmarken. Det lykkedes mig også at få Chloe, min halberdier (tænk en swordmaster med lanser), til at have noget i nærheden af 70 % konstant crit chance. Jeg er meget spændt på at se, hvilke kreative builds serieveteranerne formår at udtænke, når de snart får spillet i hænderne.

Man får også brug for at tænke kreativt, hvis man ligesom mig spiller på Hard. Jeg startede faktisk på Normal, men fandt hurtigt ud af, at jeg som erfaren Fire Emblem-spiller burde have valgt noget mere udfordrende. Desværre tillader spillet ikke at skifte til en sværere sværhedsgrad uden at starte helt forfra (man kan dog godt skifte til en lettere). Jeg startede derfor forfra på Hard og valgte desuden "Classic Mode", som dikterer, at soldater der dør i kamp er permanent ude af spillet. Dette i modsætning til "Casual Mode", hvor du får dem tilbage ved starten af et nyt kapitel. Classic Mode er for mig den eneste rigtige måde at spille på, da den gør, at kampene ofte føles så neglebidende, netop fordi der er meget på spil. Og selv på denne, har man adgang til en tidskrystal, der gør, at man for hvert kapitel kan fortryde handlinger i omegnen af ti gange.

Dette er en annonce:

Gudskelov for det, for spillet kan være ekstremt udfordrende på Hard, som ikke engang er den sværeste sværhedsgrad. Særligt under de mange sidemissioner kaldet "paralogues" tøver spillet ikke med at smide horder af avancerede soldater efter dig, herunder de klassiske heroes, swordmasters og sages, men også den nye frygtindgydende wolf knight, der kombinerer paladinens mobilitet med tyvenes dødbringende kasteknive, og som med garanti vil udløse små raserianfald hos dig.

Det er heldigt, at gameplayet i Fire Emblem: Engage er så godt, som det er, når resten af pakken er middelmådig. I mit preview skrev jeg om det gennemgående kiksede, "fanservicey" karakterdesign og den klichefulde historie. Det er ingen hemmelighed, at Fire Emblem: Engage har til formål at hylde seriens historie, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at mange af spillets baner er nyfortolkninger af sjove baner fra tidligere spil. Først og fremmest kommer det dog til udtryk gennem Engage-mekanikken og de mange heltes gæsteoptrædener. Så fedt som det end er at blive genforenet med de mange velkendte karakterer, så har det også den bagside, at de fleste af disse har for lidt tid og plads i narrativet til at optræde på en meningsfuld måde, andet end at sige, "Se, jeg er her også!" I det hele taget synes jeg, at karaktererne er for serien historisk flade og endimensionelle, og plottet forglemmeligt, selvom der da sker et par ting henimod slutningen, som ikke er helt så forudsigelige som mange af historiens øvrige tvists.

Fire Emblem Engage
Fire Emblem EngageFire Emblem EngageFire Emblem EngageFire Emblem Engage

Foruden karakterdesignet og historien er mit største problem med Fire Emblem: Engage stedet Somniel, spillets trygge base, som man kan - og bør - besøge i afbrækkene mellem kapitler. Den er spillets svar på klosteret i Three Houses og danner rammerne om et roligt sted, hvor man bl.a. kan konversere med sine soldater, købe og sælge våben, og deltage i en række ærligt talt hjernedøde minigames. Det er op til spilleren selv at finde ud af, hvilke aktiviteter på Somniel der har direkte indflydelse på selve kernegameplayet, og hvilke man trygt kan ignorere.

Det jeg skrev i mit preview gælder stadig: Ringkammeret, arenaen og en specifik købmand, der kan opgradere ens våben, er de vigtigste steder at huske at besøge. Måske ikke mellem alle kapitler, men ofte. Arenaen tilbyder nemlig tre gange gratis XP og muligheden for at købe sig til stærkere bånd mellem soldater og Emblemer (som åbner op for nye kraftfulde evner, våben og passive boosts). I Ringkammeret kan man smede ringe med tilfældige stat boosts - som bør bæres af alle soldater, der ikke bærer en Emblem Ring - og vigtigere endnu, nedarve Emblemers evner til soldater (både aktive og passive). Det betyder altså i praksis, at soldater kan få adgang til andre Emblemers evner OVENI dem, de allerede har adgang til via den Emblem Ring, de bærer. Det er heri, at muligheden for at lave nogle reelt "broken" builds ligger, og jeg glæder mig som sagt til at se, hvad folk finder på.

Som noget nyt kan man på Somniel også deltage i tre typer "trials" med diverse belønninger. En af disse er en singleplayer-mode, hvor man skal gennem sværere og sværere bølger af fjender, og hvor man trygt kan ofre sine soldater uden konsekvenser. I en anden kæmper man sammen med andre spillere online, og i en tredje kæmper man mod dem i baner, man selv har mulighed for at designe. Det er nogle fede ideer, som jeg er stor tilhænger af, men som jeg ærligt ikke har nået at tilbringe så meget tid med, da selve hovedspillet traditionen tro er et monster at komme igennem. Derfor vil jeg også opfordre dig til at være strengt selektiv ift. hvilke af Somniels mange aktiviteter du vil bruge din tid på, og hvor ofte du overhovedet vil lægge basen visit, da du simpelthen risikerer at brænde ud.

Og det er egentligt nok deri mit problem med Somniel ligger. Det er unødvendigt fyld i et i forvejen langt spil. Nej, du er ikke tvangsindlagt til at besøge basen, men da det giver åbenlyse fordele i kamp at gøre det, så er det svært at lade være, uden at føle man skyder sig selv i foden. Og selv hvis man skipper dyrepasning, fiskeri, styrketræning og alle de andre søvninducerende aktiviteter og holder sig til de få ting, der rent faktisk har indflydelse på styrken af din hær, så bliver det stadig til meget "downtime", hvor man scroller gennem menuer og justerer bittesmå parametre, der giver illusionen om et system med dybden af en fjord, men som i realiten er lige så lavvandet som en regnpøl. Hvorfor kan en Armorslayer ikke bare være en Armorslayer uden at skulle kunne opgraderes op til fem gange? Hvorfor kan mine soldater ikke bare blive bedre til at kæmpe side om side uden at skulle polere ringe og drikke te sammen? Ældre Fire Emblem-spil klarede sig fint uden denne kraftige fedtkant af sideaktiviteter og menu-arbejde.

Har spillet din interesse udelukkende på grund af tanken om en engagerende historie, så ville jeg nok springe over. Elsker du derimod vanedannende strategisk gameplay med lige så meget udfordring, som du ønsker, så får du med garanti en fest med Fire Emblem: Engage. Jeg håber bare, at du har overskuddet til jævnligt at bytte blodige våben ud med tepotter, kæledyr og masser af menu-arbejde. Eller viljestyrken til at nægte.

HQ
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Engage-mekanikken er en fantastisk tilføjelse til seriens kernegameplay, enorm kreativ frihed til at bygge sin hær, masser af genspilningsværdi, solidt banedesign.
-
Noget af seriens værste karakterdesign, klichefuld historie, unødvendige og overfladiske sideaktiviteter, at optimere sin hær kræver for meget menu-arbejde.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

2
Fire Emblem EngageScore

Fire Emblem Engage

ANMELDELSE. Skrevet af Troels Ryde Grann

Kikset karakterdesign, en klichefuld historie og en overflod af unødvendige sideaktiviteter afholder ikke Fire Emblem: Engage fra at byde på noget af seriens hidtil stærkeste gameplay.



Indlæser mere indhold