
Så er der, efter uger i tavshed, nye screenshots fra Square Enix' PlayStation 2-eventyr Final Fantasy XII, det givetvis sidste af sin slags til Sonys eksisterende konsol. Det forventes ikke på gaden her i Europa før engang i år 2007, men nu kan du i det mindste nyde spillet med engelske undertekster.
Det er i øvrigt heller ikke før i begyndelsen af år 2007 at Level 5’s Rogue Galaxy kan opleves på disse breddegrader, så hvis du mangler et eventyr at kaste dig over her i efteråret, så er Konamis nye Suikoden V måske noget?