Final Fantasy-serien har allerede fået et utal af mobile spinoffs, men det kommende Final Fantasy VII: Ever Crisis ser ud til at skille sig en smule ud fra mængden. Ikke nok med, at det er baseret på seriens nok mest populære spil, så indeholder det også en interessant blanding af moderne og retroinspireret grafik.
Nu har Square Enix afsløret, at vi ikke skal vente længe på at prøve kræfter med spillet, da Final Fantasy VII: Ever Crisis udkommer den 7. september til iOS og Android.
Allerede nu kan man forhåndsregistrere sig til spillet.