Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
The Tomorrow War (Prime Video)

The Tomorrow War (Prime Video)

Amazon nye storfilm er en førsteklasses fuser.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Når biologilæreren pludselig kaldes ind for at kæmpe mod rumvæsener i den fjerne fremtid, bliver hele hans verden vendt på hovedet. Eller ja, ikke rigtig. Der er ikke meget, der vendes på hovedet i Amazons sløsede militærfilm, og heller ikke meget der lykkedes. Om noget er The Tomorrow War en trættende illustration af, alt hvad der er galt med nutidens opsvulmede Hollywood-satsninger.

HQ

Tomorrow War føles som et kageblanding bestående af den forfærdelige invasionsfilm Battlefield Los Angeles og den hovedpinefremkaldende Skyland, når det kommer til fortælletekniske og visuelle midler, æltet ind i en forkærlighed for Roland Emmerichs alt for velkendte familieklichéer og tilsat lidt Michael Bay-idioti hist og her. På ingredienslisten finder vi også det optimistiske tema fra Tomorrowland og lidt tidsrejsedrama a la Interstellar, hvilket munder ud i et forsøg på at skabe en lidt mindre seriøs Edge of Tommorow - men med Chris Pratt og hans ansigtsudtryk fra Parks & Recreations i hovedrollen. Det siger næsten sig selv, at resultatet er katastrofalt: en fantasifuld sammensmeltning af ideer, der hverken understøtter hinanden eller ræsonnerer med seeren.

Jeg vil ikke forsøge at lægge skjul på, at jeg slet ikke kunne døje Pratt's hovedperson. Pratt, der virker en smule bagud i næsten alle scener, er en almindelig familiefar med et stærkt forhold til sin familie, der også lige er en superdygtig tidligere soldat med en forkærlighed for at slagtning af tentakelmonstre fra det ydre rum. Når en karakter fra fremtiden senere i filmen plaprer om, hvilke forfærdelige karaktertræk han får i en anden tidslinje - træk, som seeren aldrig får se - føles det som om en følelsesmæssig konflikt tvinges ind i filmen uden nogen logik eller konsekvens, og man undrer sig over, hvad manuskriptforfatteren overhovedet ville med den her karakter (andet end at gøre ham til chauffør for det sløve plot).

The Tomorrow War (Prime Video)


The Tomorrow War virker næsten til at være skrevet af en kunstig intelligens, der automatisk inkluderer de elementer, som producerne har set virke i andre (og bedre) film. Imidlertid tager The Tommorow War skridtet videre fra sin potentielle middelmådighed og gør sit yderste for bliver en B-film. Ud over den overforklarende eksposition (der for det meste lyder som producerens undrende noter) er der så mange idiotisk udførte scener, at du ikke ved, om du skal grine eller græde. Mange scener er også ligefrem latterlige i deres for alvorlige tone, som når Pratt smækker hånden på bordet og udbryder "WHAT !! Are you talking about?!" når han snakker med sin fremmedgjorte far. Flere af de "komiske" scener kunne måske have fungeret på papiret, men ødelægges fuldstændig af skuespillernes manglende levering.

Dette er en annonce:

Hvis der er positive aspekter, så er de meget få, ligesom rumvæsenerne selv. Selvom jeg kan føle, at skabningerne er en smule overdrevne, er der stadig lidt underholdning, for dem der kan lide frygtelige dyr med tentakler, og der er intet galt med selve effekterne (selvom størstedelen af filmen er ren CGI-galskab). Lydbilledet er også udmærket, men i det lange løb betyder det ikke så meget, når selve filmen gør sit yderste for at klemme forcerede følelsesmæssige scener ind på upassende tidspunkter, hvilket blot trækker elendigheden i langdrag. 2 timer og 20 minutter er alt for lang tid for denne film.

I sidste ende er The Tomorrow War en forfærdelig filmoplevelse med Transformers-duftende sindssyge, der hverken kan reddes af nogen pæne monstereffekter eller lækker lyd. Lidt hjernedød underholdning er der intet i vejen med, men når filmen trækker så meget i langdrag og fundamentalt set er så lidt velfungerende, som det er tilfældet her, så er du bedre tjent med at slå hjernen fra på anden vis. Chris McKay bør holde sig til animerede Lego-film fra nu af, for der er mere liv i plastikfigurerne end denne films sørgelige karakterer.

03 Gamereactor Danmark
3 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold