F9: The Fast Saga

Med et budget på lige knap en kvart milliard dollars er Fast 9 en af den slags film, der er nødt til at appellere til alle med synssansen nogenlunde i orden og penge nok på bankbogen til en biografbillet. Derfor har serien da også for længst forladt sine rødder i gaderæs. Jo, der er stadig biljagter og endda et par ræs hist og her. Men det seneste kapitel i The Fast & The Furious-serien er stort set en superheltefilm, hvor et hold af overmenneskelige helte, dog uden kapper og kostumer, skal forsøge at redde verden fra en typisk Bondskurk med storhedsvanvid.

Det kan derfor næppe komme som nogen overraskelse, at plottet er ekstremt tyndt og blot fungerer som en undskyldning for at sende Dom (Vin Dielsel) og hans venner kloden rundt, så der kan skydes stunts i eksotiske lokationer. Dom og banden lærer om et hemmeligt våben (der selvfølgelig ligner en lysende kugle) bestående af to dele. Hvis man kombinerer delene, sendes et hemmeligt signal til en satellit, der lader brugeren kontrollere enhver computer på kloden. Og her menes ikke blot de computere, der er koblet på internettet - nej, "ethvert system, der er baseret på 1'ere og 0'ere", som den brillante hacker Ramsey (Nathalie Emmanuel) så kløgtigt udtrykker det.

Men på trods den tossede præmis, så fungerer historien faktisk nogenlunde, ikke mindst takket være skurkene. Åbenbart er der ikke en eneste større nation, som har den mindste interesse i det ultrakraftfulde våben. I stedet bliver skurkene ledet af sønnen af en østeuropæisk diktator ved navn Otto, spillet af danske Thue Ersted Rasmussen. Otto ønsker at træde ud af sin faders skygge ved at overtage verdensherredømmet, og til at hjælpe sig med den mission hyrer han Doms bror Jakob Toretto (John Cena), der ønsker at hævne sig oven på en tragisk begivenhed fra sin fortid. Kombineret med en hyper-erotisk performance af Charlize Theron som Cypher, skaber skurkenes respektive "daddy issues" en uimodståelig ødipal trekant, og jeg kunne ikke lade være med at holde med dem hele filmen i gennem.

Desværre får skurkene ikke tid nok på lærredet, og vi tvinges i stedet til at følge den langt mindre interessante Dom og hans respektive venner og familiemedlemmer. Jeg kan ikke rigtigt brokke mig over skuespillernes præstationer, da det virker til, de får mest muligt ud af materialet. Vin Diesel giver selv den mindst karismatiske kampesten håb om, om at den en dag kan blive en fin skuespiller, og Doms kone (Michelle Rodriguez) og søster (Jordana Brewster) leverer et par små emotionelle gnister. Men overordnet set er det gode hold langt mindre interessante end skurkene.

I Fast 9 er det ikke kun kun bilerne, der drøner afsted med over 250 km/t. Plottet har også fuld fart på, og der spildes ikke meget tid på at kigge ud af sideruden på de ellers meget flotte lokationer. Under de første 45 minutter havde jeg knap tid til at skrive en enkelt observation ned i min notesbog, da det ville koste mig tre linjer vigtig dialog og mindst et dusin eksplosioner. Det føles derfor ekstra brat, når instruktøren Justin Lin pludselig foretager en hård opbremsning, og vi skal udsættes for 3-4 minutter ligegyldig følelsesladet dialog, mens patetisk storladen musik spiller i baggrunden. I en film med så meget over-the-top action, er det godt med lidt afveksling, men forskellen i tone mellem de "rørende" momenter og den rå action er simpelthen for markant. På trods af den høje fart trækker filmen også i langdrag, og 145 minutter er simpelthen alt for lang tid, når vi i forvejen ikke ligefrem snakker The Godfather.

Men Fast and the Furious skal heller ikke længere ses som en serie af film, men som en samling af vanvittige stunts og special effects. Og på det punkt leverer filmen. Dom og hans hold kører over et minefelt, mens de bliver jagtet af armerede biler og helikoptere; en raketmotor bliver spændt til en gammel Pontiac med et eksplosivt resultat til følge; og skurkene tømmer omkring en million magasiner uden at ramme en eneste gang. Lidt af en bedrift!

I det hele taget kan karaktererne holde til lidt af hvert. I en scene laver Dom næsten en Samson og "hiver templets søjler ned" så at sige - ganske imponerende med tanke på, at han er pilskaldet! Det her også ganske underholdende at se "heltene" smadre en hel by med hjælp fra en gigantisk magnet, uden at en eneste civil får så meget som en hudafskrabning. Og så bliver jeg heller aldrig træt af at se en karakter flyve 8-10 meter op i lufte, for derefter at blive "grebet" af en kølerhjelm og kravle uskadt ind i bilen.

Dette er desværre også filmens allerstørste problem: actionscenerne er simpelthen ikke særligt nervepirrende. Når man ved, at heltene stort set er udødelige, fjernes enhver spænding, og desto vildere scenerne bliver (og det bliver ret vildt, skal jeg hilse og sige!) desto mindre bliver indlevelsen. Den tynde tråd til virkeligheden, der selv i de mest vilde film, er nødvendig for at scenerne kan være medlevende, ender med endegyldigt at blive kappet, og som et resultat kollapser hele filmen derfor ligesom den ustabile hængebro i traileren.

Men som du måske også så i traileren, så finder heltene alligevel en vej over den bundløse kløft, og sådan har jeg det også med Fast 9 overordnet set. Actionscenerne mangler nøgleingrediensen spænding, filmen er alt for lang for sit eget bedste, og plottet er papirtyndt - men alligevel klarer heltene (og særligt skurkene) sig igennem på ren attitude. Har din logiske hjernehalvdel brug for to timers ferie, så kan denne film bestemt godt anbefales.