Grusomme Mig

I meget lang tid har kampen om animationsfilm markedet stået mellem Pixar og Dreamworks. Pixar lagde hårdt ud i midthalvfemserne med Toy Story og har holdt føringen, både fordi Dreamworks først kom rigtigt i gang med Shrek i 2001, og fordi Pixar konsekvent laver de bedste film. Nu er der kommet et nyt studie på gaden, Illumination Entertainment, og efter at have set deres første spillefilmsprojekt, Grusomme Mig, må jeg være ærlig og sige, at Pixar har fået en mægtig konkurrent.

Gru er superskurk, han tager lån i ondskabens bank og foretager dristige kup. Efter en nyudklækket skurk, Vector, stjæler Giza-pyramiden, begynder Gru at tvivle på sig selv. Planen, som han kalder "århundredets kup", er at stjæle månen. Det udvikler sig hurtigt til en krig mellem Vector og Gru, som til sidst beslutter sig for at adoptere tre piger som del af sin plan. I kan nok godt høre hvor det her leder hen.

En af de mange bemærkelsesværdige ting ved Grusomme Mig er hvordan den kan fortælle en hjertevarmende og børnevenlig historie, uden at blive anstrengende for alle over 10 år. Der er masser af skjulte jokes for voksne, og historien har flere lag. Idéen om at gøre en superskurk til helt i en film rettet mod børn er genial, og udførslen er så godt som fejlfri.

Selvom Gru til tider virkelig opfører sig ubehøvlet og ondt, forstår vi godt hvordan det egentlig har noget at gøre med hans mors opdragelse, og på den måde forbliver vores empati over for ham intakt. Han er en fuldt udviklet karakter, hvor der ikke bliver lagt fingre imellem fordi "det er for børn". At hans stemme leveres af en veloplagt Steve Carell (The Office) er limen der holder hele karakteren sammen.

Selvom historien er meget god, ligger Illuminations styrke i animation og design. Gru og hans hjem er som taget ud af en Bond-film, og heldigvis er animatorernes øje for detaljer ikke reserveret til hovedrollen. Animationen er fyldt med diskrete detaljer, superekspressiv og viser virkelig hvor meget hjerte der ligger bag projektet. Den unge superskurk Vectors hjem ligner en forvokset iPod med sine blanke overflader, og da han siger noget dumt misser en blæksprutte med øjnene i et akvarium i baggrunden.

Detaljerigdommen er komplet enestående, og især på dette punkt føler jeg at Pixar har mødt sin overmand.

Den sande genistreg ligger i Grus hær af små gule Minions. De er dybest set nuttethed på dåse og utrolig sjove. Grusomme Mig er for mig nok en af de største overraskelser i år indenfor animationsfilm. Det er svært at tro på hvor godt et nyt animationsstudies debutfilm kan blive, men Illumination sprænger rammerne for ens forventninger og lægger ud med et mindre mesterværk.

Ekstramateriale:
Som om hovedretten på Blu-Ray ikke var udsøgt nok leveres der også en bunke udmærket ekstra-materiale.

Udover det typiske kommentarspor (der er virkelig interessant), leveres en serie af tre kortfilm, der foregår i filmens univers og specielt fokuserer på de sjove Minions. De er absolut ingen eftertanke og fremragende små oplevelser i sig selv.

Oven i det kommer det gængse ekstramateriale med interviews af skuespillere, instruktører og designere hvor vi hører om de originale ideer og udviklingen af karaktererne. Det sker tit at man hører meget om den kreative proces, men af en dårlig film. Med Grusomme Mig er det en velsignelse at få et indblik i hvad folkene bag har tænkt i en sådan spændende film.

Det her er en af de få gange, hvor jeg er nød til at give karakteren et nøk opad, baseret på ekstra-materialet.