Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
The Irishman (Netflix)

The Irishman (Netflix)

Martin Scorsese har lavet en af årets bedste film. Vi anmelder Netflix' The Irishman.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Scorseses nyeste film varer godt nok tre en halv time, men tilbyder meget mere end bare et all-star cast. Det er nemlig en banebrydende film på flere punkter, primært grundet sin digitale "de-aging" af hovedrollerne spillet af Robert De Niro, Joe Pesci og Al Pacino. Derudover er det naturligvis magisk at have Pesci og De Niro tilbage sammen for syvende gang, i deres tredje film instrueret af Scorsese.

HQ

The Irishman er baseret på bogen "I Heard You Paint Houses" af Charles Brandt og omhandler krigsveteranen Frank Sheeran (De Niros) liv efter anden verdenskrig. Filmen udspiller sig i udvalgte perioder af Franks liv, hvor vi ser ham blive introduceret til prominente New York gangsters som Russell Bufalino (Pesci) men også unionspræsidenten Jimmy Hoffa (Pacino). Dette vil sige, at mange af personerne vi møder ikke er fiktive, selvom de bliver portrætteret af genkendelige ansigter (eks. Harvey Keitel). Det er derimod sværere at slå fast, hvorvidt plottet er autentisk eller opdigtet. Mens det umiddelbart er umuligt at påvise sandhedsværdien i fortællingen, hersker der (naturligvis) et utal af konspirationsteorier og holdninger på internettet. Hvilket er et dybt kaninhul man kan dykke ned i, hvis man vil kende mere til den rigtige Frank Sheeran.

The Irishman (Netflix)

Filmen tager udgangspunkt i ca. fem perioder af Franks liv, hvor De Niro hver gang har fået taget nogle år af ansigtet (og til tider også kroppen). Det er tydeligvis et utroligt ambitiøst projekt som Scorsese har påtaget sig, at "de-age" tre af de mest genkendelige ansigter i Hollywood. Og mens det i starten er lidt underligt at overvære og nærmere ligner noget fra L.A. Noire vænner man sig overraskende hurtigt til det. Teknologien er tydeligvis kommet langvejs, siden den første gang blev anvendt, i 2006 og X-Men: The Last Stand, hvor det var Patrick Stewart og Ian McKellen, som fik en omgang digital botox i filmens startscene. Og selvom det langtfra er perfekt, er effekterne ikke nok til at distrahere fra skuespillet. Med det sagt er De Niros overdrevne og falske blå øjne ikke altid lige nemme at ignorere.

Nu kan de fleste af os huske, hvordan De Niro så ud, da han var ung. Og det er ikke sådan han ser ud i filmen. Særligt kroppen, tilhører tydeligvis en langt ældre mand, i de få actionbeslægtede scener han udfører. Spørgsmålet er hertil, hvorfor man vælger at lave en film, hvor man tydeligvis har brugt en masse ressourcer på at gøre gamle mænd unge igen. Og udover at nostalgi spiller en enorm rolle, tyder meget på, at det simpelthen bare er fordi man kan. Teknologien muliggør det. Og fænomenet kommer afgjort til at fylde endnu mere i de kommende år, nu hvor det er blevet udført med et acceptabelt resultat. Marvel begyndte tydeligvis for længe siden, at de-age sine skuespiller i flashbacks, frem for at caste yngre skuespillere til scenerne, med varierende succes. Spørgsmålet er hertil, om dette i sig selv er negativt? Fjerner det noget af skuespillernes præstationer eller autenticitet, at pille så meget ved deres ansigter? Ikke nødvendigvis. Men der er bestemt en diskussion som er værd at have; hvorvidt dette kommer til at gøre noget positivt eller negativt for fremtiden af film. Det bliver dog bedre, når vi bevæger os længere fra The Uncanny Valley end vi befinder os på nuværende tidspunkt.

Dette er en annonce:
The Irishman (Netflix)

Som nævnt er det ikke ligefrem første gang, at De Niro og Joe Pesci spiller sammen, eller De Niro med Pacino, og filmen minder på mange punkter om et typisk Scorsese gangsterflick. Den finder først og fremmest sted i New York. De Niro er igen krigsveteran. Og så følger vi initieringen af et kommende mafiamedlem. Lejemordere, italienske nedstamninger, bandekrig og mafiabosser er der også en masse og mange af filmens elementer er taget direkte fra skabelonen. Men The Irishman adskiller sig også markant på flere fronter, også udover længden. Den er mere dyster og mindre sentimental omkring al brutaliteten. Volden og gangsterlivet bliver ikke glorificeret på samme måde, som det ellers typisk hænder i Scorseses film. Filmen fokuserer i stedet på, hvad der sker med de mafiosoer, som overlever sin tid i branchen, og hvad de står tilbage med efter de farligste og mest risikofyldte år er overståede. Det viser sig, at det som man primært er efterladt med, er ensomhed og anger. Hvilket igen er en lidt anden slags afslutning end den man forventer fra en Scorsesefilm. Det gør dog kun filmen bedre, at den har denne tyngde. Og det føles fortjent, efter man har fulgt Franks liv i adskillelige årtier.

Filmen er naturligvis fantastisk instrueret, med utroligt smukke billeder og kameraføring. Der er absolut intet at sætte en finger herpå. Soundtracket er også sublimt og velvalgt til tidsperioden og de italienske undertoner som traditionelt kan spores igennem filmen. Filmens højdepunkter er særligt, når vi har Pesci og De Niro sammen, hvor de hverken er gjort ældre eller yngre, men bare ligner sig selv. Måden de taler og spiller overfor hinanden, er det mest autentiske i hele filmen, og er en lyskilde som overstråler resten af filmen. Det er hertil lidt svært ikke at savne flere af disse interaktioner, når filmen skifter periode, selvom dette næsten altid føles ubesværet og narrativt giver mening.

The Irishman (Netflix)
Dette er en annonce:

Det er en fantastisk, om end lidt lang en film. Den kunne let have været konverteret til en miniserie eller skåret til halv længde. Undervejs mens man ser den, skal det dog nævnes, at filmen ikke føles nær så lang. Og man er utroligt glad for, at man ikke har skulle undvære nogle af scenerne. Faktisk vil man i stedet bare have mere undervejs, hvilket må siges at være noget af en bedrift for en tre en halv times lang film. Det er en gangsterfilm, som kun bliver bedre ved at være en del af Scorsese-fanskaren, eftersom der er et utal af easter eggs til hans andre film. Men selv hvis man ikke er den største fan, er god gammeldags De Niro-nostalgi eller gangsterplottet bestemt også nok til at mætte de flestes appetit. Det er derfor en kæmpe overraskelse, hvis The Irishman ikke ender med at få en Oscar-nominering eller tre.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold