Game of Thrones Sæson 8 - EP5: "The Bells"

Gamereactor anmelder hvert afsnit af den afsluttende Game of Thrones-sæson, og her vil vi ikke kunne undgå at komme ind på potentielle spoilers. I hvert fald har vor film- og serieanmelder Mathias ikke i sinde at holde sig tilbage fra at diskutere afsnittets indhold. Under billedet her følger anmeldelsen af det femte afsnit - The Bells. Nu er du advaret.

Vi er for alvor i slutspurten af Game of Thrones med kun en enkelt episode tilbage. Men inden vi når helt dertil, var der et par karakterer i overskud, der ikke får at se, hvem der ender på jerntronen.

I dette afsnit, hvis primære formål tydeligt var at binde flest snore sammen, skete der overraskende meget. Ikke alle fik lov til at være lykkelige til deres dages ende, som eksempel Sam, Tormund og Ghost. I stedet fik de en lidt tidligere, men for det meste velfortjent død (Varys er her en kæmpe undtagelse). For selvom det kan virke lidt Night King-antiklimatisk, at afslutte Cerseis regering og trussel så abrupt, virker det meget tematisk passende (om end en ane blødsødent) at give hende en Romeo og Julie begravelse med sin elskede broder. At Tyrion tilmed får lov til at give dem muligheden for at nå dertil, er også med til at få det til at gå op i en højere enhed. Det virker næsten gennemtænkt.

Eftersom dette nærmest lød som ros, er jeg naturligvis nødsaget til at trække lidt igen. For dette leder mig til min primære gene ved denne og de senere sæsoner af serien. Det er tydeligt, at forfatteren GRRM har informeret David Benioff og D.B. Weiss om de største milesten i historien, mens vejen dertil i højere grad har været noget de selv skulle finde. De har vidst hvor karaktererne skulle ende, men ikke hvordan de kom derhen. Og det er derfor, det til tider kan virke utroligt forhastet, med karakterers pludselige og forhastede død, som Varys og Littelfinger, mens serien andre gange trækkes i langdrag, med episoder og plotlines sammenlignelige med gamle Dragon Ball fyldeepisoder.

For selvom denne episode (for mig) var bedre end størstedelen af sæson 8, var det utroligt tydeligt, at karakterens afslutninger var fastlagte, mens måden de kom dertil, skulle freestyles. Det gav god mening, tematisk, at twincest-parret skulle dø i hinandens arme, men det var i mindre grad tilfredsstillende at se Jaime løbe forvirret rundt i en time. Det var fedt, endelig at få Cleganebowl ske, som blev en af sæsonens fedeste kampe, men halvtosset at Arya skulle med på slæb, for ikke at bruges til noget. Det virker lidt som om, at instruktørerne nogle gange har lidt for mange karakterer til at vide, hvad de skal gøre med dem. Derfor bliver de nogle gange bare lidt glemt, og smidt ind som glorificerede statister. Dette skete som tidligere nævnt med Littlefinger, men også tydeligvis med Varys her i sæson 8, som indtil for nyligt ikke havde nogen rolle eller indvirkning, på trods af at være en af de store drivkræfter bag de tidlige sæsoner. Det var også tydeligt i episode 5 her, at hverken Arya, Sansa, Qyburn, Cersei, Euron, Tyrion, Bronn, Davos mm. blev brugt til sit fulde potentiale.

Mens episoden indeholdt en del velorkestrerede kampscener, som var særdeles lettere at nyde end episode 3s mørklagte og skuffende action, var det ikke altid lige let ant føle sig lige investeret i hændelserne. Krigen virkede aldrig særligt fair eftersom Drogon allerede efter få minutter havde fjernet både flåden og halvdelen af hæren, hvilket medførte, at spændingen var et af de første ofre. I stedet for spænding fik vi i stedet en del reaction shots, hvor der blev klippet væk fra kampen for at afdække de forskellige karakterers reaktion herpå. Dette giver utroligt god mening ift. Jons karakterudvikling, der i næste episode uundgåeligt kommer i konfrontation med sin elsker/ faster, men i mindre grad relevant med Tyrion, Arya og Jaime. De fik måske lidt for meget tid til blot at vandre hvileløst rundt, eftersom deres forhold til Mad Queen Daenerys var mindre centralt. Tyrion skal næste uge alligevel stå til ansvar for at befri Jaime, så det er ikke nødvendigt, at han ser galskaben, han har været med til at slippe løs. Mén, hvis man skal være optimistisk, kan man håbe på, at det leder til endnu en Golden Globes-vindende retssals tale.

Der er derfor en del lyspunkter, men også nogle ting, der burde være blevet bedre behandlet. Som nævnt synes jeg særligt, det er beklageligt, at en af seriens bedste karakterer lider en så ufortjent død som Varys. Det virker utroværdigt, at så intelligent en karakter kan fortjene så tosset en død. Men ligesom Peter Dinklage har kommenteret i et interview, er selv Tyrion blevet dum. Det hører måske bare lidt til tiden.

Mange ender er nu bundet knuder på. Det virker dog som om andre snore for evigt vil hænge slapt, som eks. alt den snak om Lord of Light, inkl. Melisandres Azor Ahai-profeti. Det virkede lige så spild af tid som alt den tid vi brugte på at høre om vinter og Night King. Det kan dog være, at Melisandres ord til Arya om at lukke et sæt grønne øjne, vil blive relevant i den sidste episode. Men nu hvor Cersei er død, er der næsten kun en person tilbage, de kan tilhøre. Det skal dog nævnes, at Daenerys i bogen har lilla øjne, så det er ikke HELT sikkert, hvem det bliver. Emilia Clarke har dog grønne øjne, hvilket kunne tyde på, at det nok er kanon for serien.
En gennemgående tematik er vist, at ingen helt kan slippe fra deres blodlinje. Selvom vi i syv år har heppet på Daenerys, igennem alle hendes kampe og tragedier, krævede det ikke mere end lidt konkurrence om tronen og døden af et par drager og en veninde. Det samme gælder Jaime og Cersei, på trods af førstnævntes utroligt gode redemption arc. Og Jon er naturligvis bare dødsdømt til at være ærefuld til det sidste, ligesom sin onkel. Der er ikke meget Targaryan over ham, hvilket måske i stedet leder til en arv vs miljø-debat.

Det største spørgsmål jeg sidder tilbage med, er naturligvis, hvad der kommer til at ske mellem Jon og Dany. Hvem ender på tronen og hvem dræber hvem. Hvis man har formået at undgå diverse lækkede spoilers og endnu ikke har været inde at oddse, kan det endnu stå noget åbent, hvem der ender med hovedet på sine skuldre. Der er helt sikkert nogen, man føler har fortjent det mere end andre, selvom denne episode drastisk mindskede udvalget. Det er dog tvivlsomt, hvorvidt Tyrion får lov til at leve længe, efter befrielsen af sin bror. Hvilket er lidt synd, nu han endelig har fået titlen som den højeste Lannister.