Mad Max: Fury Road

Sidst vi efterlod Mad Max i det støvede post-apokalyptiske ødeland, havde han reddet de fortabte børn fra Tordenkuplen, fundet eden og efterlod Tina Turner i bakspejlet mens hun sang; We don't need another hero. Det var 30 år siden, men nu er helten alligevel tilbage. Dog uden Mad Mel ved rattet, mens den visionære instruktør (og sikkert den eneste som kan løfte arven) er tilbage i førersædet: Australske George Miller, har i en alder af 70 år, genoplivet galskaben i en af årets mest buldrende biografoplevelser. Mad Max: Fury Road er betingelsesløst fanpleje og Miller har vundet min personlige pris som verdens sejeste bedstefar.

Harmonien er ikke vedvarende for skøre Max, som er hjemsøgt af destruktive skyldfølelser. Alt hvad han har opnået er tabt, og som en motordrevet vagabond ender Max som en lille loppe i store konflikter. Fremtiden har benzin, krudt og biler, men den mest eftertragtede ressource er vand. Den som har vand, har magten uden forbehold. Vandets magt besiddes af den ækle Immortan Joe, som gennem sin generation har skabt sit eget indavlede samfund med ham alene som stamfader for alle sine "war boys". Hans lovpriste chauffør, Imporator Furiosa, planlægger derimod et forræderi for at befri herskerens harem af fødedygtige sexslaver der bruges til hans avl. På alle måder fødeafdelingens mareridt.

Max lander ufrivilligt midt i konflikten, men George Miller har moderniseret sit fokus og allieret sig med feministiske konsulenter for at tegne nuancerede kvindeprofiler i en barsk mandeverden. Max er som en utæmmet, gryntende hund med mundkurv. Derimod udspringer de menneskelige dimensionerne fra Imporator Furiosas lysende blik gennem en krigsmaling af olie. Hun har både samvittigheden i galskabens verden og handlekraften til at gøre op med afmagten. Max er den endimensionale skygge som følger Furiousas idealistiske agenda - en kompetent måde at undslippe fastfrossede stereotyper.
Mad Max: Fury Road banker med to hjerter. Det ene for Imporator Furiosa, og det andet pumper løs for filmens grundstof. Ikke i denne filmgeneration vil man finde en ligeværdig modstander med samme virtuositet, energi og benzindrevet filmkraft. Millers monstrøse visioner er kommet i mål takket været et dominerende engagement, klassisk håndværk og et dedikeret produktionsteam. Jovist, der er CGI-retoucheringer som kosmetik, men ambitionerne om at lade autenciteten dominere sceneshowet giver Fury Road en inderlig filmsjæl. Ægte, brølende biler, ægte stunts, ægte benzineksplosioner, ægte fysik. 5 tons rustfarvet metal som kastes op i luften med stuntbranchens nyeste teknikker er old school filmhåndværk med nutidens power.

Fury Road er en alternativ roadmovie der giver sanserne knytnæveslag gennem to timers kompakt, lineær historie. Millers Mad Max univers er fuldt ud indfriet med sit maniske filmsprog, glødende farveorgie og høje produktionsværdi. Tak skæbne, alle fordomme om kreative filmkriser og unødvendige efterfølgere manes i sandet efter dette kørende kernekraftværk. Den anmeldte version var 2D-udgaven. Der kan alternativt vælges en 3D-udgave som fremhæver rumfølelsen i ørkenens, store totalbilleder, hvis du ellers har recept fra optikeren, for Mad Max: Fury Road slider på sanserne med ufortyndet vildskab der kan nydes nu såvel som modne til kommende årtier.

Ekstramateriale:
Hvis man nogensinde betvivler engagementer der er lagt i Mad Max: Fury Road, så skal man blot holde ved rastepladsen og gennemse de vedhæftede dokumentarer om filmens tilblivelse. Fra koncept, stunts, karakterer og konstruktionen af verdens vildeste motorkøretøjer. Filmholdet ligner et team af gråhårede heavy-fans, men ungdommeligheden kan ikke tages fra dem, og deres grovkornede profil afspejler filmens form afsindigt godt.