Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Monumenternes Mænd

Monumenternes Mænd

Clooney og vennerne tager på kunst-jagt, men holder ikke gejsten hele vejen. Læs vores anmeldelse lige her...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Det virker næsten lidt for nemt. Tag en gruppe af virkeligt gode skuespillere, fyld på med en heltehistorie fra anden verdenskrig af den slags som på magisk vis endnu ikke er blevet fortalt, og forvent at millionerne strømmer ind på bankkontoen hos filmselskabet som står bag hele showet. Den slags er umiddelbart hvad man forventer af Monumenternes Mænd, men instruktør Clooney har tydeligvis haft en anden ide.

HQ

I stedet for at lade maskingeværerne brøle løs, og jagten på ondskabsfulde nazister fylde billedet, bliver vi således introduceret for en aldrende heltegruppe bestående af specialister inden for kunstens verden, som af den ene eller anden grund troede, at de havde lagt tiden som aktiv soldat bag sig. Den opfattelse bliver der dog pillet ved da Hitler ikke længere har nok i at ville have verdensherredømmet, men også begynder at plyndre alverdens museer og kirker for deres kunstværker.

Monumenternes Mænd

Med velsignelse fra præsident Roosevelt begynder gruppen således at optrevle Hitlers planer, velvidende at de er midt i en krig hvor kunstværker trods deres kulturelle værdi, ikke vejes tungere end menneskeliv. Det er en pointe der understreges flere gange i filmen, uden dog på noget tidspunkt at blive brugt til at slå seeren i hovedet med.

Præmissen for historien er virkelig god og faktisk også original, men det samme kan desværre ikke siges om struktureringen af den. Ganske hurtigt bliver vi eksempelvist præsenteret for hele gruppen (George Clooney, Matt Damon, Bill Murray, John Goodman, Jean Dujardin, Hugh Bonneville, Bob Balaban og Dmitiri Leonidas) og får opbygget et sammenhold, for så i næste sekund at se dem blive spredt over hele verden. Ideen har nok været at lade dem alle have hver deres lille sidehistorie at fokusere på, men det hele bliver hurtigt rodet og virker unødvendigt.

Dette er en annonce:
Monumenternes Mænd

Andetsteds ender en potentiel kærlighedshistorie mellem Matt Damons James Granger og Cate Blanchetts frihedskæmper/spion Claire Simone med at føles komplet unødvendig, fordi konklusionen er så pludselig og tynd, at man undrer sig over hvorfor filmen bruger så meget tid på den.

En rodet tilgang til de forskellige historier er et gennemgående problem og får hver lille historiebid til at have langt mindre vægt end hvad der kunne have været muligt. Det demonstreres bedst ved Clooneys besatte jagt på et specifikt kunstværk, som han insisterer på at finde for at ære mindet om en falden kammersjuk. Som seer mærker man nærmest ingen glæde, da opgaven endelig lykkes, fordi der er blevet skiftet så hastigt mellem de forskellige historier, at man nærmest ikke har kunnet finde interesse for nogen af dem.

Monumenternes Mænd
Dette er en annonce:

Den sidste tredjedel af filmen er dens bedste, og er ikke overraskende også hvor gruppen igen samles, samt hvor filmen kan fokusere på en historie og et fåtal af underhistorier. Det er lidt ærgerligt at man skal vente så lang tid på det, men det er svært at benægte at samspillet skuespillerne imellem er godt, varmt og naturligt.

Monumenternes Mænd er ikke nogen dårlig film, men i stedet en film der kunne have været langt bedre. Den imponerende samling af dygtige skuespillere gør hvad de kan, men sammensætningen mangler ganske enkelt fokus og bedre struktur.

Monumenternes MændMonumenternes MændMonumenternes MændMonumenternes Mænd
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Monumenternes Mænd

Monumenternes Mænd

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Clooney og vennerne tager på kunst-jagt, men holder ikke gejsten hele vejen. Læs vores anmeldelse lige her...



Indlæser mere indhold