Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Resident Evil (Netflix)

Resident Evil (Netflix)

Netflix massakrerer Capcoms elskede serie.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Da to tvillingesøstre og deres arbejdsnarkoman af en far flytter til en afskåret, sydafrikansk forstad, opstår de sædvanlige teenageproblemer: En far, der aldrig lytter, kampen for at træde ind i det nye skolehierarki, giftige søskendekonflikter og en dødelig virus, der fører til zombieapokalypse. Omg! #zombiepigeproblemer! Resident Evil er den seneste i rækken af zombie-satsninger fra Netflix, som springer frem og tilbage i tiden for at fortælle historien om, hvordan verden gik under, og hvad der sker, efter at verden går under - historier, der drypper af indiepop, teenageangst og elendige beslutninger.

HQ

Nogle gange ved jeg ikke, hvad der sker i Netflix hovedkvarter, når pitches som "Hvad med at gøre Albert Wesker til en familiefar?!" får grønt lys, for det bliver altid tydeligt, at en sådan serieskaber, vil gøre alt for at undgå kildematerialet mest muligt. Det er lidt ligesom holdningen hos folkene bag Halo-serien; det føles som om, der er ved at blive bygget en slags foragt op for fansene i et akavet forsøg på at nå et yngre publikum, som højst sandsynligt ikke er interesseret i Resident Evil alligevel. Fans vil genkende små detaljer fra Capcoms succeserie, men det er også her lighederne hører op.

Resident Evil (Netflix)

For eksempel er der nogle scener, der involverer Lickers og Dr. Salvador, som er ret underholdende. Der er også masser af overdimensionerede monsterdyr her for dem, der kan lide den slags. Men dette er ikke Resident Evil, ikke for fem øre. Zombier og titlen er formentlig de eneste ting, som tv-serien og spillene har til fælles, ellers ser skaberne af dette hjernedøde Netflix-foretagende kun ud til at have søgt rundt efter nogle referencer fra et Wiki-websted for at skabe den illusion, at dette ville være knyttet til spillene. Tv-serien kunne have heddet "Hjælp! Min far er et monster!" og stod på egne ben for at hive nye fans ind, men fordi Netflix så gerne ville ride på hypen, har de endte med at producere en show, der skuffer både fans af Resident Evil, og dem der aldrig har hørt om serien - og sandsynligvis aldrig vil have noget med den at gøre, efter at have set serien til ende.

Dialog og manuskript er på niveau med den forfærdelige nye version af Cowboy Bebop og svinger mellem barnligt og direkte pinligt. Umbrella-bosssen Evelyn (spillet af Paola Núñez) står for seriens måske mest forfærdelige replikker, og hun både agerer og lyder mere som en teenager end hovedpersonerne selv. Faktisk opfører flere af de voksne karakterer sig ualmindeligt umodent, og Evelyn har endda en uventet dansescene, der nu står som det værste moment nogensinde i RE-serien. Resident Evil har selvfølgelig aldrig været Shakespeare, men seriens historie og univers var alligevel elsket på grund af to succesfulde aspekter: charmerende karakterer og en rendyrket gyserstemning. Serien mangler begge ingredienser, og dens forcerede forsøg på humor bliver dermed kun endnu mere nonsens oveni en historie, der i forvejen mangler meningsfuld sammenhæng. Det mest skræmmende ved showet er nok det faktum, at det overhovedet blev produceret.

Dette er en annonce:
Resident Evil (Netflix)

Det er tragisk, når Paul W.S. Andersons udskældte Resident Evil-film ser ud til at være mesterværker i sammenligning med denne serie, for uanset hvor meget de stakkels skuespillere forsøger at give præmissen en følelsesmæssig dybde, lander den altid fladt takket være det idéforladte og klichéfyldte teenagedrama. Derudover er den drivende konflikt mellem søstrene Billie og Jade ekstremt intetsigende, både i voksenalderen og ungdommen. Historien bliver blot mere håbløs, jo længere showet varer, hvilket kulminerer i en pæn elendig slutning - om ikke andet et passende punktum for denne fadæse af en serie.

Skuespillet fra hovedpersonerne er anstændigt, men der er meget lidt at hente her for Resident Evil-fans (hvis du ikke kan lide selvtortur). Tv-serien føles som endnu en af Netflix' mange satsninger, der højst sandsynligt bliver skudt i baghovedet og dumpet i en grøft efter en enkelt sæson. Når seerne er blevet narret til at pløje igennem, kan streaminggiganten fortsætte sin ondskabsfulde plan om at købe rettigheder til elskede franchises, forvrænge alt, hvad fansene elskede ved kildematerialet, lukke det ned, lade underholdningsmedier skyde skylden på "giftige fans" og så ellers gå videre til det næste offer. Om noget, så ligner Netflix tv-verdenens svar på Umbrella lige for øjeblikket...

Resident Evil (Netflix)
Dette er en annonce:
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold