The Terminal List (Amazon Prime)

Jack Carrs populære bøger om Navy Seal Commander James Reece minder meget om f.eks. Jack Reacher eller Jack Ryan. Kort sagt går det ud på, at en udødelig super-soldat af overmenneskelig karakter hamrer sig igennem horder af fjender og samtidig opretholder en upåklagelig moralsk holdning til livet, krig, loyalitet og opofrelse. Det er så klæbrig amerikansk og klichéfyldt, som noget kan være, og selvom nogle måske foretrækker det sådan, så synes jeg, det tilnærmelsesvis er det rene bullshit. På trods af dette sælger bøgerne som varmt brød, og da Training Day-instruktør Fuqua og Tomorrow War-stjernen Pratt ledte efter inspiration til en snottet action-thriller-serie, var det Carrs bøger, der stod øverst på ønskelisten. Nu er serien udkommet, på Amazon Prime, og efter at have set mig igennem seks stive timer, er jeg klar til at fælde min dom.

Kommandør James Reece og hans deling af Seal Team 7-operatører ender i en prekær situation i introen til den første episode, da forkert information fra en usikker kilde bringer hele delingen i livsfare under en mission i Syrien. 12 mænd dør lige på stedet, mens det med nød og næppe lykkes Reece og kollegaen Boozer at overleve. Det er efter de to vender hjem til USA, at The Terminal List og dens historie for alvor går i gang. For det viser sig hurtigt, at der er noget, som ikke rigtig stemmer overens i forhold til opgavens natur, og hvordan den er sammenfattet i diverse rapporter, ligesom Reeces' kommandant agerer på mystisk vis efter begravelserne. Pratts hårdhudede karakter fornemmer ugler i mosen og begynder at grave i, hvad der hurtigt viser sig at være, en ret saftig sammensværgelse, der strækker sig helt til Det Hvide Hus.

 
Historien i The Terminal List er papirtynd. Bladtyndt. Næsten som billigt bagepapir. Selve sammensværgelsen føles, som om den skrevet på en serviet i en frokostpause, og der mangler nuancer, dybde og realisme i, hvad der ofte føles som, en rigtig dårlig episode af NCIS. Karakterer minder mest om vandrende klichéer, dialogen er som taget fra en Key & Pelee-parodi, og den måde, hvorpå Pratts karakter moser sig igennem historien, uden samvittighed eller anger, giver tydelige, stærke Jack Reacher-vibes. Det er ikke godt, ganske enkelt - og den smule handling, der findes, trækkes ud og koges suppe på, i en sådan grad, at den næsten falder fra hinanden. Denne serie skulle i stedet have været en spillefilm. To timer, mørkere, med mere troværdige karakterer og med sammenhængende logik.

Når det er sagt, er det svært at komme udenom, hvor dygtigt sammensatte aktionsscenerne ofte er. Pratt formår at lege militærmand, han bevæger sig troværdigt og skyder godt, og i modsætning til 90% af alle soldat/krigsfilm, der laves i Hollywood, ser det rigtigt ud - som om dem, der skyder, er trænede soldater frem for skuespillere, der i løbet af en morgen lærte at holde en AR15. Pratt er næsten fejlfri i disse sekvenser, og den måde, han bærer sin SIG indtil kroppen, når han runder hjørner i smalle korridorer, og den måde, hvorpå han flytter skulderen med sin AR15, når han går op ad en trappe, imponerer mig virkelig. Jeg har et meget blødt punkt for denne slags militærporno, og når det fungerer bedst i The Terminal List, tror jeg virkelig på, at Pratt er en Seal Team 7-operatør og ikke en Hollywood-skuespiller.

Det er dog en skam, at han ikke rigtig formår at bære dialogscenerne. For med god handling og en stærk Pratt i de mere "gribende" øjeblikke kunne jeg sagtens have tilgivet, at historien føles, som om den er lånt fra bagsiden af en pakke cornflakes. Pratt er perfekt i rollen som Star-Lord, da hans ubesværede komiske tone skinner igennem, og han formår at løfte en ellers lidt træt tegneseriegenre til nye niveauer. Her forsøger han at spille tight og behersket, men hans "plagede" mørke figur føles desværre aldrig rigtig troværdig. Pratt mangler bredde i hans præstation, og hans tilstedeværelse føles svag i de mere dramatiske nøglescener, hvilket er en skam. I sidste ende er The Terminal List derfor også en terminal patient, der på krampagtigt vis alt for længe holdes kunstigt i live.