Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Top Gun: Maverick

Top Gun: Maverick

Cruise og kompagni giver den alt hvad de har, og det lykkes.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Der skulle gå yderligere seks år fra Top Guns premiere i 1986 til at jeg blev født. Anse det som en lille disclaimer i forhold til... ja, mit forhold til filmen. Men som kulturelt interesseret, og filmpassionerede, så fik jeg den da set, mange år senere dog. Det er dog svært at underkende dens bidrag til popkulturen, til filmlandskabet, og de fleste kan nok genkende de skarpe toner fra den elektriske guitar, og begynder at se F-fly for øjnene.

Top Gun: Maverick lander over 30 år senere - det er i sig selv vildt. Men hvad der er endnu vildere er at dette ikke bare er en kronologisk efterfølger, eller en spirituel homage. Det her er Top Gun, og der sjældent at se film som disse omfavne alt det der gjorde en original god, og skidt, på samme tid. Maverick benytter sig af alle de moderne filmtekniske kneb, men instruktør Joseph Kosinski, manuskriptforfatter Chrstopher McQuarrie og stjerne Tom Cruise ønskede tilsyneladende først og fremmest at genskabe samme barnagtige filmglæde - og det er altså lykkedes.

Top Gun: Maverick
Dette er en annonce:

Og derfor behøver vi virkelig ikke at dvæle meget ved selve plottet. Pete "Maverick" Mitchell bruger sin tid, 30 år efter begivenhederne i den første film, som testpilot for den amerikanske flåde, men efter at igen at have nægtet at adlyde ordrer, bliver han i stedet smidt tilbage i TOPGUN-programmet, denne gang som instruktør, hvor han skal lære en række yngre piloter hvordan man placerer sig selv direkte på den der "highway to the danger zone", fordi de skal bombe et uranberigelseskompleks i et ukendt land. Og blandt de nye rekrutter? Bradley "Rooster" Bradshaw, Nick "Goose" Bradshaws søn.

Top Gun: Maverick byder på solide, overeksponerede, overdimensionerede skuespillerpræstationer. Den byder på solbadede strande med kadetter i bar overkrop. Den byder på en endeløs strøm af militærlingo i luften. Den byder på tyk 80'er stemning på godt og ondt.

Ja, det bedste, og det værste, man kan sige om Top Gun: Maverick er den ved præcis hvad den er, og dens mål er singulært, simpelt og ligetil: den vil underholde på bekostning af alt andet. Det er ret ærligt, og filmen, til trods for nogle enkelte forsøg på at reelt ræsonnere rent følelsesmæssigt, udgiver sig aldrig for at være noget andet.

Det er dog værd at slå fast, at trods sin "fjollethed", og tro mig, den er virkelig fjollet, så er Tom Cruise, ligegyldig hvad du så end tænker om ham, bare en glimrende frontmand for store blockbuster-produktioner. Han formår fortsat at fastholde seeren fra start til slut, og er et glimrende eksempel på hvordan nogle skuespillere virkelig har starpower. Han flankeres desuden af en ret fantastisk Miles Teller. Han har tidligere bevist hvad han kan (har du ikke set Whiplash? Skam dig).

Dette er en annonce:

Det kan være at du går ind og ser Maverick for at få et 80'er throwback, eller måske fordi du er investeret i det univers. Men der er sikkert også nogle der går ind og ser den på grund af de praktiske effekter, og for at se hårdtslående action-sekvenser. Netop her er det værd at anbefale filmen til vitterligt alle, for det her er blandt de mest imponerende film nogensinde. Det kan anbefales at se klippet her nederst, der belyser hvordan skuespillerne selv bestyrede kameraerne, der var monteret i selve cockpittet på de F/A-18 Super Hornet-fly. Og ja, de har fløjet selv - det insisterede Cruise i øvrigt på, og det kan ses.

Top Gun: Maverick

Top Gun: Maverick er en fjollet film, faktisk kan den til tider være så fjollet at selv hårdkogte fans der kommer netop for at opleve den specifikke fjollethed, alligevel må trække på smilebåndet i afmagt. Den kan også til tider være lidt all over the place, når den forsøger at klistre et reelt plot sammen oven på hæsblæsende action-sekvenser og masser af fan service.

Men man bliver nødt til at respektere dem for modet, for at lave en så dedikeret efterfølger, der så direkte spejler alt det der gjorde den originale til hvad den endte med at blive. Karakteren? Ja, den kan I jo selv trække fra eller lægge til alt efter hvad jeres forhold til originalen er. For mit eget vedkommende elskede jeg action-sekvenserne, og respekterer den så helstøbte ærefrygt overfor originalens popkulturstatus, men der også lidt rod hist og her, og det er ikke alle øjeblikke der får "er så fjollet at det er med vilje"-status.

HQ
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold