Dansk
Gamereactor
film-anmeldelser
Drive my Car

Drive my Car

Drive my Car er en smuk og magisk køretur, men desværre også en ret lang en af slagsen, som nok ikke er for alle.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

En af de vigtigste ting at vide om Drive my Car er, at filmen er en filmatisering af Haruki Murakamis novelle med samme navn. Hvis denne kendte japanske forfatters værker er noget for dig, så vil jeg vove at påstå, at filmatiseringen af Drive my Car er den 3 timers lange "køretur" værd. Den er betagende, smuk, poetisk og utrolig langsom og udramatisk - ligesom Murakamis værker. Så hvis denne, ja nærmest magiske japanske realisme ikke tænder dig, så bliver det nok en ret lang tur.

HQ

For hvis jeg skulle beskrive Drive my Car, så er det faktisk - på trods af dens ellers lidt uspecificerede melodramatiske genre - ret nemt. Det er sådan set som at opleve en Murakami-bog bare på film. Drive my Car er på samme tid utrolig dragende, men også langsommelig banal, og indeholder desværre færre katte, shinto og "magi" end nogle af forfatterens andre værker.

Drive my CarDrive my Car

Vi følger teater-instruktøren Hr. Kafuku og hans liv både med hans mystiske kone, Oto, men også imens han forsøger at opsætte hans tværnationale teaterstykke "Onkel Vanja" af Tjekhov med skuespillere og sprog fra forskellige nationaliteter. Filmen starter lyksaligt ud, og lægger an til en bestemt historie for pludselig at tage et 90-graders sving og forandre sig fuldstændig. Intro-teksterne og filmen starter først rigtig efter 45 minutter - og I kan måske regne ud hvorfor Drive my Car ikke er en køretur for alle.

Undervejs i filmen knytter Kafuku sig til sin chauffør, 23-årige Misaki Watari, som nærmest bliver en surrogat-datter for ham, og selvom de til at starte med ikke taler særlig meget sammen, så opstår der et specielt bånd mellem de to på deres lange tavse køreture i den smukke postkasserøde Saab. Det er også i de lange køreture, at magien opstår. Lange og poetiske dialoger, som på trods af den uinspirerende lokation, alligevel bliver helt tryllebindende. Jeg er ret imponeret over hvordan 3 timers film uden rigtig handling alligevel er så magisk.

Dette er en annonce:
Drive my CarDrive my Car

Drive my Car er lidt den samme slice of life-genre, som Licorice Pizza (Paul Thomas Andersons seneste værk) er, men det er to helt forskellige måder at fremstille genren på. Hvor Licorice Pizza har små bakker af event i dramaturgien, så har Drive my Car faktisk ikke rigtig nogle. Der sker ikke rigtigt noget i løbet af filmen - i hvert fald ikke noget som fik mig op af biografsædet. Men selvom den er dramaturgisk flad, så er det i stilheden og den langsommelige fredelige køretur, at der alligevel opstår noget smukt.

Ja, det lyder sgu ret prætentiøst, og det er Murakami da i sig selv egentlig også. Men hvis du har læst én af hans bøger, så ved du måske hvad jeg mener. På trods af ensformigheden, så bliver man alligevel draget - og endda også nogle gange rørt - af den udramatiske handling. Der sker ikke noget hele tiden, men i den udramatiske handling er man til stede sammen med karakterne, og mærker deres tilstedeværelse. Det er som filmen prøver at beskrive i sit teaterstykke: "Det handler ikke om at spille og kunne sine replikker, men det handler om at være i teksten og at teksten sætter spørgsmålstegn til hvem du er."

Drive my Car
Dette er en annonce:

Drive my Car gør på mange måder det samme, og det er måske derfor, at filmen ikke er for alle. For den er ret langsommelig og poetisk, uden rigtig at der sker noget større. Dramaturgisk er filmen ret flad, og har aldrig rigtig noget episk klimaks. Derimod er det den utrolig velskrevede dialog, som holder publikum klistret til skærmen. Den visuelle side er smuk til tider, men filmen bliver nærmest helt teatralsk og kunstnerisk, når lange monologer foregår i ét enkelt skud, uden at klippe væk.

Det er selvfølgelig set mange gange før, men jeg må tage hatten af for både skuespillerne og manuskriptet, da der var sjældne gange i løbet af de 3 timers tid, at jeg ikke var tryllebundet. Men det er en lang film - og endda lidt for lang. Især hvis man ikke er fan er Murakami eller af lidt for prætentiøse "Cannes"-film. Så skal man nok sige pænt "nej tak" til den her køretur. Men på trods af længden, så var jeg glad for at oplevede den poetiske og magiske tur.

Drive my Car
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Velskrevet manuskript, Fantasktisk skuespil og dialoger, Smukke lange indstillinger, Magisk som kun Murakami kan gøre det
-
3 timer er lang tid! Klimaks ramte ikke helt det poetiske og følelsesmæssige punkt som det forsøgte, Nok ikke en film for alle
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Drive my Car

Drive my Car

FILM-ANMELDELSE. Skrevet af Martin Lindgaard Svane

Drive my Car er en smuk og magisk køretur, men desværre også en ret lang en af slagsen, som nok ikke er for alle.



Indlæser mere indhold