Dansk
Gamereactor
artikler
Pokémon Gold/Silver

Fik du prøvet... Pokémon Gold/Silver?

Er du gulddreng eller sølvpige? Lugia eller Ho-oh? Måske endda Crystal?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

De famøse fabeldyr - eller lommedjævle som de også er blevet betegnet af paniske forældre - lægger navn til en af industriens største og mest populære spilserier. Jeg har kun selv styr på de 300 første af slagsen. Derefter må jeg stå af. Der findes efterhånden et svimlende antal af de farverige bæster og et lige så svimlende antal spiludgivelser med dem i hovedrollen. Der er kerneserien, selvfølgelig, men også utallige sidehistorier, afarter og sammensmeltninger. For mig har den ultimative klassiker altid være Pokémon Gold. Eller Silver, bevares. Hvis du er sådan en type. Det hele startede selvfølgelig med Red/Blue, men tingene tog for alvor fart med anden generation.

HQ

Jeg glemmer aldrig den jul hvor jeg fandt spillet liggende under træet, blandt bløde pakker og spidse grannåle. Det var ikke mange andre spil som den Game Boy Color nåede at huse i sin levetid, men hvem havde også brug for andet? Min seneste spilfil, før det interne batteri opgav ånden, var resultatet af mere end 400 timers Pokejagt, -bytte og -kamp. En tidsinvestering som kun de færreste andre spil har kunnet måle sig med. Hvad var der så specielt ved netop de(t) spil? Titlerne i hovedserien følger trods alt mere eller mindre den samme formular. Det er blevet ændret lidt hist og her gennem tidens løb. Meget af det har været for det bedre. Måske det hele, faktisk. Men forbedret grafik, onlinekomponenter og et større udvalg af Pokémon kan næppe stå til måls med barndomsminderne. Game Boy-skærmen viste farver, men gennem disse briller er det hele rosenrødt.

Så ja, vi taler skamløs nostalgi, men det er også okay. Det skal der være plads til, i ny og næ. Sidste år udkom spillene på 3DS'en. Denne gang med mulighed for at bytte til senere titler - en mangel som jeg aldrig rigtig tilgav Game Freak. For virkelig at forstå Pokémon og den rolle som serien har spillet i manges barndom, må man også kigge lidt på konteksten. Takket været spillemaskinens mobilitet gennemsyrede Pokémon alle aspekter af barnets tilværelse: skolegården, busturen hjem, kedelige voksenarrangementer eller på bilferien. Der var ikke det rum som Pokémon ikke kunne udspille sig i - en tanke som sidenhen blev taget bogstaveligt med Pokémon GO. Også tidspunktet var med til at forme oplevelsen: muligheden for at avle, æh, Poke-æg eller ugentlige konkurrencer i spillet. Og den uforglemmelige overraskelse ved at tænde maskinen, under dynen, efter sengetid, for så at støde på helt andre Pokémon!

Dengang føltes det som en reel bedrift at besejre de otte gymledere og derefter ligaen, eller hvad pokker man nu kaldte finalen. Jeg ved ikke om spillene var sværere dengang eller om jeg bare var dum. Jeg satsede i hvert fald fuldt og helt på at det var min første Pokémon - den grumtandede Feraligatr - som skulle hive sejren hjem. Hvis først den faldt, ja, så var det ned ad bakke. Men igennem kom jeg og på den anden side ventede den virkelige overraskelse. Præmien var ikke blot triumf og evig hæder, men noget endnu bedre: en færgebillet til et andet land, hvor eventyret kunne fortsætte. Her ventede otte nye bosser, flere Pokémon og selvfølgelig det storslåede opgør med den enigmatiske 'Red' - spillerkarakteren fra de første spil.

Det var noget helt særligt dengang. Det er det stadig, ud fra salgstal og regulære udgivelser at bedømme. Der er kommet nye generationer til - både af spillere og Pokémon. Et nyt kapitel lurer om hjørnet, denne gang på Switch. Indtil da er spillet igen blevet tilgængeligt på 3DS'en. Jeg ved ikke om jeg magter at smide yderligere 400 timer at investere i spillet, men jeg har lyst til at gøre forsøget!

Dette er en annonce:

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold