Fight Night Champion

Som så mange 80'er børn var min største helt i årevis Rocky Balboa, amatørbokseren som fik sit livs chance mod den dominerende Apollo Creed i de fantastiske Rocky-film. Sylvester Stallones fantastiske manuskript og utrolige skuespil skabte en ikonisk helt, der på trods af sin lille størrelse gang på gang sendte sig selv i ringen mod mesterboksere som Apollo Creed, gadekæmpere som Clubber Lang og russiske muskelbjerge som Ivan Drago. Sejren var altid kun et slag væk, og hver gang var det Rockys hjerte mere end hans muskler og teknik, der hev den hjem.

Den første Rocky-film udkom for 35 år siden, et nærmest ubegribeligt tidsrum når det kommer til digital underholdning, og alligevel er det først nu at det endelig er lykkedes en udvikler at fortælle en bokse-historie, der gengiver nogle af de samme gode toner fra de legendariske film.

Andre Bishop er den første figur du møder i Fight Night Champion. Faktisk bliver du hverken mødt af menuer eller muligheder, men smides direkte ind i rollen som den aspirerende bokser. Som deltager i en amatørturneringen giver spillet dig tiden til at lære styringen, og da amatørboksernes sikkerhedsudstyr ikke tillader knockouts, bokses der her på point, hvilket lader dig fokusere på teknikken. Bishops møde med en korrupt boksepromoter sender dog hans karriere på afveje, og inden længe befinder man sig således i fængsel, hvor en kamp mod de lokale skinheads resulterer i en nærdødsoplevelse.

Historien om hvordan Bishop overkommer sine pinsler, om hvordan han bruger tiden i fængslet til at opbygge muskelmasse og derfor er klar til at udfordre verdens sværvægtere da fængselstiden er overstået, og om hvordan han potentielt opnår sit ultimative mål, er naturligvis din at opleve og det er faktisk overraskende underholdende.

EA Canada har tydeligvis brugt masser af kræfter på både at opbygge en spændende historie med stereotypiske, men underholdende figurer. Det kreative overskud har dog på snedig vis ladet udvikleren blande historien med særlige udfordringer på en måde hvor det faktisk giver mening, og eksempelvis vil du derfor skulle kæmpe kampe med en brækket hånd, holde dig stående selvom du er groggy, eller sørge for at beskytte et flækket øjebryn så dommeren ikke stopper kampen. Det er naturligvis alt sammen en slags træningsmissioner, men fordi de er integreret så godt i hovedhistorien virker de sjældent kunstige.

Det er dog ikke kun Bishops historie der har fået alt udvikleropmærksomheden, og faktisk er der flere grunde til at gå i gang med Fight Night Champion, også selvom du har gennemspillet seriens tidligere kapitler.

Det roste styringssystem, hvor analogsticksne bruges til at kontrollere slag og kombinationer, er blevet genovervejet, og således er de rullende bevægelser afskaffet og i stedet erstattet med direkte retningsvip med det højre stick. I praksis betyder det at et vip mod toppen giver et jab, et vip mod siden giver et hook og et vip mod bunden giver et uppercut, hvor hvert af slagene naturligvis kan leveres med højre eller venstre hånd, alt efter hvilken side man trykker analogsticket. Haymakers er denne gang droppet til fordel for R2-knappen der giver slagene ekstra kraft, som til gengæld tærer ekstra på din udholdenhed.

Det er dog ikke kun den mere præcise styring som giver kampene ny udfordring, for også kampbalancen er blevet genovervejet, dog desværre ikke med det samme lækre resultat. Det står hurtig klart at målet denne gang har været at komme væk fra ideen om et slaginferno, og i stedet tvinge spilleren til at satse på teknik. Derfor må man hurtig vænne sig til at dommerne står klar med nogle mærkværdige resultater hvis kampen går tiden ud, og selvom jeg flere gange havde uddelt markant større skade, var det således modstanderen der løb med kampen, fordi han angiveligt havde bokset bedre. Den slags begrænser desværre antallet af forskellige spillestile, og på trods af at han faktisk er inkluderet i spillet, vil en Mike Tyson-lignende bokser have svært ved at vinde en kamp, medmindre det sker via knockout.

Skulle du ikke gide bruge tid på Bishops historie, har du naturligvis også mulighed for at starte din egen karriere, hvilket denne gang går under navnet "Legacy Mode". Mulighederne er ligeså sparsomme som altid, og udover at tjekke dine mails og arrangere kampe, skal timingen af din træning og restitutionsperioder også tilrettelægges, sådan at du er i den bedste form op til en kamp.

Træningsmissionerne giver erfaringspoints som kan investeres i forskellige slag, men elementer som udholdenhed og fart er denne gang en separat kategori, der nærmest automatiseres gennem din træning, og det begrænser desværre yderligere muligheden for forskellige spillestile.

Søger du udfordring online har serien endelig fået tilføjet mere end blot muligheden for at kunne tæve den nærmeste vennekreds, og således kan du derfor blive del af en "Online Gym", en slags klan der vil give dig muligheden for at konkurrere i turneringer mod andre klaner, med masser af blærerøv-points til vinderne.

Tilføjelsen af Andre Bishops historie til Fight Night-serien er uden tvivl det mest interessante nye tiltag i Champion. Det er en forudsigelige, men medrivende fortælling for alle Rocky-fans, der samtidigt får sneget en del af spillets fundamentale teknikker ind uden at slå spilleren over hovedet med dem. Det er dog ærgerligt at udvikleren andetsteds har begrænset antallet af spillestile, og nu på det nærmeste straffer alle der ikke præcist gør som man bliver fortalt - den begrænsning var ikke del af de tidligere afsnit i serien.

EA sidder stadig højt over alle andre når det kommer til den digitale gengivelse af boksesporten, og Fight Night Champion forøger kun dette forspring. Alligevel er der stadig plads til forbedringer hvis det bliver til et kapitel mere, og en klassiker af Rocky-proportioner kan man derfor ikke kalde det.