Dansk
Gamereactor
previews
Fight Night

Fight Night

Man kan ikke ligefrem sige, at vi vader i kompetente kæberaslende boksespil til vores konsoller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Man kan ikke ligefrem sige, at vi vader i kompetente kæberaslende boksespil til vores konsoller. Faktisk er udvalget i det hele taget en noget tyndarmet affære. Personligt har jeg ikke moret mig i en god virtuel boksekamp siden The Champ til min nu hedengangne Amiga. Nu skal denne tendens ændres, og hele slagrepertoiret rulles ud. Naturligvis er det Electronic Arts, der ruller den røde løber ud og vader ind i den kommercielle boksnings rampelys. Her er smukke nummerpiger, ekstravagante introduktioner, dunkende rytmer og store boksenavne fanget i et øjebliks nydelse. Væk er knapbokseriet - afløst af et intuitivt skridt i den rigtige retning, hvor ens fingerbevægelser flytter bomstærke overarme. Her kan man endelig befinde sig i en opofrelsens hellige tåge, mens man koncentreret cirkler om sin modstander.

HQ

Fra første gang gongongen lyder ved man, at man har fat i noget lidt anderledes. Styringen er koncentreret omkring de analoge joysticks, hvor den ene styrer krop-pens bevægelser mens den anden styrer handskernes flugt gennem luften. Kombinationen er glimrende og kontrollen med bevægelserne er uhyre intuitiv. Sætter man et dybt sving på sin bevægelse, så laver man en tilsvarende uppercut, mens en fremadrettet bevægelse vil medføre et lige slag. Dette krydres så med et "all out" slag, hvor man med et enkelt tryk springer kraftfuldt fremad. Fælles for bevægelserne er; at jo større styrke man bruger, jo mere åben vil man være overfor kontraangreb.

Kampene er faktisk temmelig realistiske i deres forløb, og man skal bestemt ikke forvente at man bare kan ryge direkte i flæsket på modstanderen og derved afgøre sla-gets gang. De defensive bevægelser har nemlig en meget fremtrædende rolle - netop som et modsvar til dette. Man kan sætte blokader og alle slag har et modsvar. Timer man sin blokade rigtigt, kan man sågar slå modstanderen ud af position og efterlade ham helt åben for en syngende kæberasler. Som om det ikke var nok kan man alternativt svaje i hele overkroppen og derved undvige modstanderens udfald, og give kontrastød på de rigtige tidspunkter. Det viser sig hurtigt at opgørene i høj grad er taktiske, hvor vinderen er ham som er bedst til at læse modstanderen.

Man har i høj grad mulighed for at definere sin egen boksestil, og dette udbygges yderligere af muligheden for at sammensætte sin egen bokser til en gang karriere. For enden af den tunge rangliste venter nogle af verdens største boksere, såsom Lennox Lewis, Mohammad Ali og Sugar Ray Leonard. Inden man når så langt, skal man dog forcere et længere fortov, brolagt med en række alsidige boksere. Og ligesom man selv kan udvikle sin egen stil, så har de forskellige modstandere også deres særegne stil. Dette er i høj grad med til at give kampene et ekstra skud gejst og stemning. Selv om den kunstige intelligens måske ikke er vildt avanceret, så udnytter maskinen alligevel sine muligheder relativt godt. Vi var eksempelvis ude for en kamp, hvor modstanderen var helt på hælene i femte omgang - nedbokset og til tælling. Vedkommende blev reddet af klokken, men burde umiddelbart ikke have mange chancer i sjette omgang. Da vi så strøg ind for at give modstanderen dødsstødet, blev vi mødt af en forrygende gang kontraboksning, der lukrerede på vores utålmodighed. Det endte med en snæver pointsejr.

Nu er boksning jo ikke det sted, hvor man som udvikler har de største muligheder for at blære sig med tekniske spidsfindigheder. Bevægelserne er relativt begrænsede, og omgivelserne ligeså. Det er dog lykkedes EA Sports at skabe en overbevisende kulisse med masser af dynamik. Bokserne ligner ligeledes deres fætre fra virkeligheden, og de bevæger sig glidende rundt i ringen. Fysikken er rigtig god, og tåler også gensyn i langsom gentagelse. Slagene rammer reelt set deres mål, og det ser virkeligt lækkert ud når en ren træffer stryger lige ind. Når boksernes ben giver efter og de falder til tælling, så er dette præsenteret i bedste "rag-doll" stil. Det ser temmeligt morbidt ud, og er også en kende overdrevet. Grafikken er generelt god, og der er kun få tilfælde med clipping, som dog ikke er ødelæggende for gameplayet. Det store spørgsmål er om Fight Night kan holde interessen fanget. Gameplayet er tiltalende, og kampene yderst intense. Vi følger spændt udviklingen frem til det endelige release.

Dette er en annonce:

Relaterede tekster

0
Fight Night

Fight Night

PREVIEW. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Man kan ikke ligefrem sige, at vi vader i kompetente kæberaslende boksespil til vores konsoller.

0
Electronic Arts klar til slagserier

Electronic Arts klar til slagserier

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Her til morgen har Electronic Arts annonceret, at de har et boksespil under udvikling med titlen Fight Night 2004. Som altid med firmaets sportsspil, så er der knyttet en verdensstjerne til det, og i denne omgang er det Roy Jones Jr.



Indlæser mere indhold