Dansk
Gamereactor
nyheder
FIFA 22

FIFA-snydere får lov til at beholde deres gevinster

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Man siger gerne, at snyd aldrig kan betale sig. Hvorvidt det er rigtigt, er nok desværre yderst tvivlsomt. Og når det kommer til FIFA 22, har en stor gruppe spillere fået lov til at drage fordel af deres tvivlsomme gerninger.

Eurogamer skriver, at en såkaldt "no loss glitch" i sidste uge spredte sig som en steppebrand blandt spillere af FIFA Ultimate Team, og i særdeleshed den hardcore spildel FUT Champions Finals.

Reelt set var der tale om en ganske simpel exploit, der gjorde det muligt at gå til konsollernes dashboard, hvis man var bagud, og få kampen aflyst uden - som normalt - at få registeret et automatisk nederlag. Dermed lykkedes det mere end 30.000 spillere at få en perfekt (og nærmest uopnåelig) statistik på 20 sejre og 0 nederlag, hvilket gav dem massive præmier. Faktisk var præmierne i form af spillerkort og FUT Points så generøse, at det førte til en inflation i spillets interne økonomi.

EA Sports har nu givet de omtalte spillere syv dages karantæne fra FIFA Ultimate Team, men de har fået lov til at beholde deres gevinster. Måske fordi, at der teknisk set ikke er tale om snyd, men snarere et brud på EA's såkaldte Positive Play Charter, der forbyder "using exploits to gain in-game items."

"Seriously, cheaters never prosper," skriver EA selv samme sted.

FIFA 22

Relaterede tekster

9
FIFA 22Score

FIFA 22

ANMELDELSE. Skrevet af Ricardo C. Esteves

Bedre end FIFA 21, men stadig et ret mangelfuldt kapitel i den legendariske serie.



Indlæser mere indhold