
De årlige indslag i FIFA-serien er uden tvivl de spil, jeg har brugt mest tid på de sidste par år. Gennem de to foregående sæsoner har EA vist en formidabel formkurve, og de har taget store skridt mod at præsentere et spil, der faktisk ser ud og føles som ægte fodbold. Alligevel er der en side af serien, der har plaget mig de sidste år. Den kan opsummeres med ordene "overdrevet automatik", men jeg skal gerne uddybe, hvad jeg mener.
Jo mere jeg spillede FIFA 12 og 13, og jeg spillede dem begge vældigt meget, desto tydeligere blev fornemmelsen. De tilfældigheder, udviklerne havde snakket så meget om på forhånd, tilfældighederne som skulle sikre en mere autentisk gengivelse af verdens smukkeste sport, var vist ikke så tilfældige alligevel?
Jo da, bolden er rund, men af og til er den så rund at den blev oval. Som om man spillede med en amerikansk fodbold. Lidt for ofte kom de afgørende scoringer i sidste minut. Lidt for ofte havde en stjernespiller pludselig berøringer på lilleput-niveau. Lidt for ofte vidste forsvaret præcis hvornår du skød, så de kunne kaste sig foran bolden og sikre en blokering af en anden verden. Men de kastede sig aldrig på den måde for en skudfinte. Ikke én eneste gang.
Det blev, i hvert fald som jeg oplevede det, for tydeligt at udviklerne havde prøvet at fange intensiteten og entusiasmen fra et proppet fodboldstadion. Paradoksalt nok skete denne jagt på en glorificeret realisme, hvor alle kampe var som Champions League-finalen i 99, på bekostning af netop realismen. Og værre endnu gik den ud over følelsen af kontrol. Følelsen af at ens færdigheder ikke spillede nogen rolle. Jeg sætter det på spidsen, men til sidst kunne jeg tilmed mærke det, når det gik godt. Jeg kunne mærke at vejen mod sejr var lettere end normalt. Spillerne var mere villige, og bolden rullede næsten altid min vej. Sådan sker det også i rigtig fodbold, men det her var overdrevet. Margenerne var ikke marginale.
Denne følelse har udviklerne bevaret i FIFA 14. Kampbilledet er ofte ulige fra kamp til kamp, men det er ikke fordi jeg som spiller gør så meget anderledes. Mit Koncentrationsniveau spiller selvfølgelig også en rolle, men til tider har min keeper en dramatisk dårligere dag end ham i den anden ende, selvom mit hold er rangeret milevidt over modstanderen.
Nu lyder det måske som om jeg er bitter og hader alt, der har med FIFA at gøre, men det er på ingen måde tilfældet. Som nævnt bruger jeg utrolig meget tid på FIFA hvert år, og det havde jeg ikke gjort, hvis spillene var dårlige. Faktisk er de så gode, at denne overdrevne automatik er den eneste del af spillet, jeg har noget særligt at udsætte på. Når tingene går din vej, og ens angreb spiller, er der nemlig ikke meget, der overgår FIFA, og FIFA 14 er en raffineret oplevelse på alle områder.
Animationerne er silkebløde, der er flere af dem end nogensinde, og det er tydeligt at udviklerne har arbejdet med detaljer som småpasninger og stikninger med ydersiden af foden. Spillerne fører bolden på en mere autentisk måde end tidligere. Den største ændring er i spillernes tyngde i duellerne.
Man kan virkelig se at spillerne kæmper om at få kroppen ind mellem bold og modstander, og det momentum, man har med sig ind i en tackling eller en skulder-mod-skulder-situation har langt større indvirkning end tidligere. Det gør sig også gældende, hvis man skal ændre retning i løberetningen, både med og uden bold. Kun de mest smidige spillere kan vende på en femøre. Derfor er det vigtigere at lægge det rette pres og time sine tacklinger korrekt end det har været før. Jeg sætter også pris på muligheden for at skærme bolden. Det er nyt i FIFA 14, og skærmeknappen gør det lettere at få ro på spillet og lede efter muligheder uden at skulle ty til støttebolde hele tiden.
Visuelt er opgraderingerne fra sidste års spil ikke værd at snakke om. De mest kendte spillere er blevet pyntet lidt, her er flere stadioner end før, og publikum er endelig blevet tredimensionelle (vink farvel til de pixelerede papfigurer). Ellers ligner det sig selv, og de fleste mellemsekvenser (før kampen, under udskiftninger etc.) er helt identiske. Det virker måske lidt tyndt for nogle, men personligt er jeg mest optaget af det, der sker på grønsværen. Alligevel håber jeg på en lidt friskere fremstilling, når next-gen-versionen ankommer senere på efteråret. En fremstilling, der er mere på linje med det nye menusystem.
FIFA 14 kommer nemlig med en funklende ny hovedmenu. Hvis du tidligere har spillet Ultimate Team (hvad er det jeg siger? Selvfølgelig har du det), ved du hvad du kan forvente dig. Hele det nye menusystem er nemlig bygget op af tilsvarende firkantede bokse. Det kræver lidt tilvænning, men alt i alt er det en god justering. Ultimate Team har desuden også fået nogle småjusteringer, da spillerne ikke længere er bundet til én specifik formation (endelig!). Alle spillere kan desuden tilegnes en bestemt spillerstil. Spillere med samme stil vil samarbejde bedre end før (bedre chemistry) og mulighederne for at skræddersy det perfekte hold er derfor udvidet. Det er begrænset hvor godt man får udforsket Ultimate Team inden lanceringen (FUT tager som bekendt tid), men jeg tror på at disse ændringer er af den gode slags.
De øvrige moduser Career, Seasons, Tournament (nu med hurtig simulering) osv fungerer i det store hele som før, og alt i alt tilbyder FIFA 14 en solid totalpakke. Det eneste problem er automatikken, som jeg snakkede om i starten.
Jeg vil så gerne have et spil, hvor der er mere fokus på spillerfølelsen end på publikumsfølelsen, og i FIFA 14 får jeg til tider det modsatte indtryk. Hvis du sidder på tribunen, er en kamp med ti redninger i træk en kamp, du husker længe. Hvis du er ude på banen, har du enten været uheldig eller spillet en kamp, hvor angrebsspillet ikke fungerede som det skal.
Jeg forstår at sportsspil sætter store krav til kunstig intelligens, og jeg forstår at tidens konsoller for eksempel ikke har kræfter nok til at lade mere end to spillere gå op i en hovedstødsduel (det bliver vistnok forbedret på de nye superkonsoller). Det jeg ikke forstår er, at EA fortsætter med at lave spil, der til tider dikterer hvad der sker på banen. Hvis jeg har lyst til at spille pasninger med one-touch eller skyde direkte, så vil jeg have at det fungerer hver gang, og ikke kun når spillet synes det skal. Jeg vil af med situationer, hvor spilleren har en ekstra berøring eller to, uden jeg har bedt ham om det. Hvis et skud direkte på mål er en dårlig ide og vil gå langt over, så er det fint. I så fald er det min dårlige beslutning, som jeg kan lære af til næste gang.
Som du nok kan fornemme, har automatikken irriteret mig længe, men jeg vil gerne understrege endnu en gang, at det har sin årsag. Jeg er ikke irriteret fordi FIFA 14 er et dårligt spil, jeg er irriteret fordi det kun er den ene ting, den ene fejlvurdering, der ligger i vejen for et et virkeligt storslået fodboldspil. Jeg siger ikke at EA skal fjerne tilfældighederne helt, og jeg sætter pris på ønsket om at genskabe fodboldsportens sus og dus, men efter min mening bør udviklerne tage mindst ét skridt ned fra tribunen og komme tættere på græsset. Jeg er vældigt spændt på FIFA 14 til de nye konsoller, for en lille justering af denne balance, plus mulighederne knyttet til stærkere hardware, kan resultere i et fodboldspil, jeg aldrig vil give slip på.