Fallout Tactics: Brotherhood of Steel

Med udgangspunkt i tiden lige efter det originale Fallout, indtager man i Fallout Tactics, Micro Fortés nye action/strategi udspil med grobund i netop den hæderkronede rollespilsserie, rollen som gruppeleder hos de ordenshåndhævende Brotherhood of Steel.

Spillet (der selvfølgelig ikke er en direkte efterfølger) lover at kombinere en nuanceret version af rollespilsseriens spændende kampsystem med den sædvanligt dystre, postapokalyptiske stemning i ødemarken, i hvad der umiddelbart er et af dette års mest ventede udgivelser.

Den færdige spilkode har nu endelig fundet vej til butikkerne, og vi har selvfølgelig været ude for at undersøge den interessante mikstur af action og strategi nærmere.

Rekognoscering på den radioaktive slagmark
Det mest opsigtsvækkende element er selvfølgelig selve kampsystemet, i og med at spillet grundlæggende er et actionspil. Hvor de originale rollespil bød på stringente trækbaserede kampe, har Micro Forte valgt at integrere intet mindre end tre forskellige variationer i Fallout Tactics. Den første mulighed er helt identisk med systemet fra rollespillene. Man har frie bevægelsesmuligheder, men så snart enten fjenden eller du selv beslutter sig for at angribe, skiftes der til det trækbaserede system, hvor hver person har et bestemt antal Action Points tilgængelige til at udføre forskellige handlinger. Denne variant er blevet modificeret en smule, og der er derved skabt en alternativ trækbaseret variant, hvor det er muligt at udstede ordrer til alle sine mænd på én gang, imens fjenden gør det samme. Sidste, og måske mest interessante mulighed, er en kontinuerlig, trækbaseret variant, der grundlæggende er identisk med en traditionel RTS-model. Enhederne bruger godt nok Action Points til angreb, men dette har kun kosmetisk indflydelse i praksis. Desværre har netop dette system en ubehagelig tendens til at blive uoverskuelig, og det virker mest af alt som en nødløsning for at tilfredsstille de inkarnerede actionfans fremfor et gennemtænkt designvalg.

FalloutÅ
Selve bevægelsesmulighederne er desværre også noget begrænsede, og her er det faktisk kun muligheden for at bemande diverse køretøjer samt en aggressionsindstilling (skal ens mænd skyde alt de ser, eller snige sig ubemærket forbi), der virkelig er værd at nævne. Arsenalet i Fallout Tactics låner mange gamle kendinge fra Fallout-universet, lige fra hårdtslående nærkampsvåben som Uzi´en og den trofaste SMG´er til fantastiske, højteknologiske langdistance våben som Laser Rifle og Plasma Rifle. Der er imidlertid også blevet plads til et par spændende nye våben (deriblandt en spydkaster!), men fælles for hele stakken (og her er vitterlig mange) er, at de alle fungerer fantastisk godt og sammen danner et yderst slagkraftigt arsenal. Samtidig byder det udbyggede kampsystem på en langt højere realisme, således at en række projektiler affyret fra et maskingevær på nær hold nu nærmest altid er ensbetydende med et mord, modsat rollespillene, hvor man kunne risikere kun at skade fjenden ved at sådant angreb!

En snert af rollespil
Helt fri for Fallout-rollespillenes præg kan Tactics imidlertid ikke siges at være. Dialogen er indskrænket til et absolut minimum, og historien blevet beskåret, men de forskellige soldater er stadig bygget op omkring den hæderkronede model fra rollespilsserien. De forskellige soldater har de samme stats som figurerede i rollespillene (styrke, intelligens, observationsevne, held m.fl.), og får samtidig Experience Points, som kan bruges til at forbedre ens evner indenfor en lang række felter (også her det samme som i de oprindelige Fallout-spil).

Til trods for alle disse spændende tiltag, et væld af indstillingsmuligheder og Fallout-universet i baghånden, er Fallout Tactics desværre grundlæggende ikke helt fængslende nok til at gøre sig fortjent til en absolut topkarakter, men trods alt stadig et ganske udmærket spil.

For få muligheder
Grafisk skinner grafiksystemets fremskredne alder lidt for klart igennem enkelte steder, men den isometriske synsvinkel fungerer trods alt udmærket og giver et godt overblik. Samtidig har Micro Forté formået at bibeholde den tykke postapokalyptiske stemning fra rollespilsserien, med diverse ødelagte biler, sønderbombede bygninger og radioaktive stoffer. Banernes størrelse er umiddelbart ganske imponerende, men til trods for deres enorme størrelse, bliver de ofte degraderet til enfoldige labyrinter, grundet det svage banedesign. Stemningen bakkes dog flot op af de realistiske og varierede våbeneffekter, og i særdeleshed den dystre, mørke muzak, der i bedste Fallout-stil siver ud af højtalerne.

Lidt skuffende
Spillets stærkeste kort er dog det glimrende multiplayersystem, hvor man kan indtage rollen som for eksempel Deathclaws eller mutanter (hver race med sine styrker og svagheder) og bekæmpe hinanden på de gigantiske baner. Spillets underholdningsværdi forøges markant, når modstanderen er menneskelig, og giver anledning til nogle langt tættere og mere stemningsfulde kampe.

Hvad der kunne have været årets actionspil og en interessant, redefinerende oplevelse, ender uheldigvis "kun" som et godt, gedigent spil, sat i et interessant spilunivers. Fallout Tactics er helt sikkert værd at kigge nærmere på for actionfans, men den inkarnerede tilhængerskare fra rollespilsserien vil unægtelig få svær ved at acceptere denne seneste variant og bør nok i stedet vente på Arcanum... eller Fallout 3?