Fallout serien på Amazon Prime, har virkelig smittet positivt af på Fallout-spillene, som den er baseret på. Spillerne flokkes til både Fallout 76 og Fallout 4 - ja faktisk hele serien, som i løbet af en enkelt dag havde næsten 5 millioner spillere ifølge Bethesda. Fallout 76 stod alene for mere end 1 million af dem.
Det er ikke oplyst, hvilken dag disse imponerende tal blev opnået, men i weekenden ramte Fallout 4 164.000 samtidige spillere på Steam, mens Fallout 76 satte ny rekord med over 73.000 samtidige spillere.
Her er endnu et eksempel på, at serier baseret på spil, smitter positivt af på de spil, som de er baseret på. The Last of Us oplevede omtrent den samme effekt, da The Last of Us serien havde premiere på HBO.
Har du set serien på Amazon Prime? Har den fået dig til at hoppe tilbage i spillene?