Dansk
Gamereactor
nyheder
Fallout: New Vegas

Fallout: New Vegas annonceret

Flere fortællinger fra atomkrigen

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Hvis du var helt vild med Fallout 3 og generelt er blevet godt og grundigt lun på universet, så kan du glæde dig til mange flere eventyr i den sønderbombede verden. For ved en pressekonference i går i England, kunne Bethesda Softworks meddele, at de, i samarbejde med Obsidian Entertainment (udvikleren af bl.a. Neverwinter Nights og Star Wars Knights of the Old Republic 2) udvikler et rollespil i Fallout-verdenen kaldet Fallout: New Vegas.

Bethesda kunne fortælle, at spillet er et rollespil, men firmaet afslørede ikke om projektet trækkes af den samme spilmotor som Fallout 3, eller om der er tale om en helt ny motor. Til gengæld ville Pete Hines, den daglige vice chef i Bethesda gerne sige lidt om samarbejdet mellem de to hold og hvad Fallout: New Vegas er for en størrelse:

"Det er ikke en fortsættelse til Fallout 3. Det er bare en fantastisk mulighed for at samarbejde med en gruppe mennesker, der uden tvivl kender Fallout i forvejen - Feargus Urquhart og resten af slænget har været der siden de tidlige dage med Fallout-universet."

Og han fortsatte:

"Det var os der opsøgte dem og møderne var meget lette at have. Det er helt klart et rollespil, samme slags oplevelse som folk fik med Fallout 3, men det er ikke et Fallout Tactics og det er ikke Brotherhood of Steel. Det er endnu et Fallout-spil i det univers."

Fallout: New Vegas er under udvikling til PlayStation 3, Xbox 360 og PC. Det forventes på gaden engang i løbet af 2010.

Fallout: New Vegas

Relaterede tekster

Fallout: New Vegas - Lonesome RoadScore

Fallout: New Vegas - Lonesome Road

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Karlsson - GR SE

Kureren i Fallout: New Vegas har en sidste rejse at begive sig ud på, og denne gang finder han en person, der er tæt knyttet til hans egen skæbne. Hvad er det egentlig, der gemmer sig i The Divide?



Indlæser mere indhold