Fable: Heroes

"Replayability". Når man ser de ekstra funktioner, der vises på menuskærmen i Fable: Heroes, er de alle centreret om ét ord: genspilningsværdi. Det er indlysende, at Lionhead havde dette mål for øje, da de begyndte arbejdet med spillet.

Men for at få genspilningsværdi ud af et spil, er der to veje, man kan gå. Den ene er at give spilleren fuld valgfrihed, mens den anden er at holde tingene ganske simple. Liohead har valgt sidstnævnte tilgang.

Fable: Heroes er et simpelt spil. Det er traditionel hack'n'slash, med en knap til almindelige angreb, en knap til kraftigere angreb, en til dodge og en til et super angreb, der spiser et hjerte af ens energi.

Oven på denne simple ide har udviklerne så tilføjet nye elementer i et forsøg på at skabe mere kompleksitet af den slags, som de fleste gamere allerede kender. For det første kan man finde power-ups - nogle giver ekstra hastighed, andre gør os større for en kort stund, og så videre. Senere kan du finde "gode" og "onde" bonusser - i typisk Fable-stil kan spilleren vælge at være god, og lade sine venner få gavn af sine bonusser, eller være ond og sikre at de mister mønter, og på den måde udløse en midlertidig konflikt mellem spillerne. Endelig har hver bane et punkt, hvor den deler sig, så hver fase af spillet har to afslutninger.

Efter hver baner får spillerne adgang til en slags Monopoly-agtig spilleplade, hvor man kan skifte figur og købe power-ups for de mønter, man har tjent ind. I en spøjs drejning er udvalget af disse ikke afhængigt af et levelling-system, som man måske ville forvente, men afgøres i stedet med et tilfældigt rul med en terning. Derfor kan det tage lang tid at låse op for alle figurer og opgraderinger.

Indtil videre har vi omtalt "spillere" i flertal, for Fable: Heroes er et multiplayer-spil. Selvom man ganske vist kan spille alene, ville den oplevelse nok være en smule skuffende. Spillet er designet til at blive spillet af fire spillere, enten lokalt, over Xbox Live eller i en blanding heraf.

Alle spillerne deler samme skærm, og med det store antal fjender, der ofte strømmer ind, skal man være opmærksom for ikke at miste sin figur af syne blandt de dusinvis af andre ting, der bevæger sig på skærmen, og de mange mønter der bogstaveligt talt regner ned på jorden.

Mangler der en eller flere spillere, bliver de erstattet af computerstyrede figurer. Det skete flere gange i løbet af vores tid med spillet, og kan være ganske frustrerende. Faktisk bliver de computerstyrede figurer til tider en hæmsko for ens videre færd, da de sultent kaster sig over alle power-ups og bonusser uden hensyn til resten af holdets ve og vel. Altså nydes Fable Heroes bedst med venner og ekstra controllere ved sin side.

Trods spillets sociale rødder og de førnævnte delepunkter i banerne, virker det som om spillets genspilningsværdi ikke er særlig stærk. Når først man har udforsket alle banerne, føler man næppe den store trang til at fortsætte med at spille. Fable: Heroes adskiller sig ikke udpræget fra andre hack'n'slash-spil. Trods nogle gode ideer er spillet bare en dråbe i det hav af øvrige titler, der findes i genren.

Når her så også er nogle mindre tekniske problemer, som at billedhastigheden ofte falder når det går hedt for sig, står det klart, at Fable: Heroes ikke lever op til de forventninger om kvalitet, vi har til et studie som Liohead.

Jovist, figurdesignet er herligt nuttet (dog ikke så langt fra Little Big Planet), og i godt selskab - især i sofaen derhjemme - har spillet sine øjeblikke, men det mangler et reelt trækplaster. Til 800 Microsoft Point kan det måske være et acceptabelt kompromis for fans af Fable, da det byder på kendte omgivelser med en mere letsindig stemning. Men hvis man bare er på udkig efter et godt hack'n'slash-spil, er der bedre og billigere valgmuligheder derude.