Eye of the Beholder

Eventyret der ikke ville dø
Som gammel Amiga ejer er der enkelte spil som man helst skal have spillet, spil som vil få de fleste tidligere Amiga ejere til at udbryde i fælles jubel, så snart titlernes navne nævnes. En af disse titler er Eye of the Beholder, som i sin tid gav computerejerne en nyfortolkning af rollespillets forunderlige univers. Game Boy Advance er på trods af sin korte levetid allerede blevet hjem til et utal af konverteringer fra 16-bit tiden, og Eye of the Beholder er nu også blevet vakt til live igen, men desværre uden den charme og balance der gjorde det oprindelige spil så populært. Spillets historie foregår i Forgotten Realms universet, i en by ved navn Waterdeep. Alt er dog ikke fryd og gammen i Waterdeep, for under byen ligger en masse huler og labyrinter, som skal vise sig at være roden til den ondskab der er ved at konsumere byen. Med spilleren som leder, er det nu op til et lille hold eventyrer at forhindre Waterdeeps undergang.

Retro 3D og manglende koordinationsevne
Før man før adgang til spillets mørke huler, skal man lave sig et hold af eventyrere, og her er der rig mulighed for at tilpasse spillet til spillerens egne behov. Er man mest til sværd og økser, vælger man et hold af mennesker og dværge som gør sig bedst med håndvåben. Vil man derimod gerne have noget magi til rådighed, bør man udforske nogle af de andre racer spillet byder på. Herefter går turen til den første af spillets mange mørke huler. Spillet ses, ligesom på Amigaen, fra førstepersons perspektivet, men til forskel fra andre spil i dette perspektiv, er det i dette spil kun mulig at vende sig halvfems grader af gangen. Da spillet i sin tid blev udgivet, var spillets 3D verden enormt imponerende, men i dag hvor spil som Doom er blevet konverteret til den lille håndholdte, virker denne feature desværre temmelig forældet.

Frustrationsfremkaldende krig i slowmotion
En stor del af spillet er de mange kampe man konstant befinder sig i, og her har Infogrames besluttet sig for at opdatere spillet. I stedet for at kampene udkæmpes fra førstepersonsperspektivet, som var tilfældet i det originale spil, ser man nu de forskellige figurer på et lille kort, hvor man så kan flytte dem rundt og angribe i et begrænset omfang, meget lig den måde kampene udspilles i spil som Ogre Battle og Advanced Wars. Overskueligheden bliver på denne måde bedre, og det er i langt højere grad muligt at koordinere sine angreb mere intelligent. Desværre ligger et af spillets største ulemper også i de utallige kampe, for den manglende fart i disse er simpelthen utålelig, og er i stor grad med til at ødelægge et ellers kompetent kampsystem.

Der er ingen tvivl om at et spil som Eye of the Beholder kun i det store hele drager pågrund af den klaustrofobiske stemning iform af lyden og grafikken. Men når det er sagt kunne man godt have ønsket sig at begge grupper havde fået en ekstra gang kærlighed. At man nogen gange mister overblikket over hvor man er og har været, fordi udviklerne har genbrugt den samme grafik i en uendelighed virker meget slapt, og der er ingen undskyldning for at udviklerne ikke har skabt lidt mere adspredelse. Grafikken har også en evne til tit at forekomme meget gnidret, så de forskellige detaljer hurtigt går tabt på den lille skærm. Lyden som primært består af hule skrig og sværd der rammer hinanden, passer også godt til de dybe huler man oftest befinder sig i, men når man en halv time inde i spillet, allerede har hørt de samme lyde køre i et tilsyneladende uendeligt loop, op til flere gange, begynder også dette aspekt at irritere og forvirre mere end det gavner.

At konvertere eller ikke at konvertere
At foretage en konvertering af en klassiker må absolut være en af de sværeste opgaver overhovedet, for der vil altid være fans af originalen som vil kræve at konverteringen bliver helt perfekt. Tidligere anmeldte vi her på Gamereactor konverteringen af Speedball 2 til GBA, og også her var der mangler som gjorde at spillet ikke opfyldte mange fans drøm om en bærbar version, af et af deres ynglingsspil. Eye of the Beholder lider desværre samme skæbne, stemningen er god men ikke den samme, og kampsystemet, som er den største innovation i denne konvertering, er desværre alt for langsomt til at gavne spillet.

Eye of the Beholder til GBA er desværre ikke et spil af samme kaliber, som det der for mange år siden, forførte mange computerejere ind i en magisk verden bestående af mørke huler og monstre. Spillet kan stadig anbefales til de der gerne vil prøve et anderledes rollespil, men størstedelen af det rollespils hungrende publikum vil få mere ud af at vælge et af de andre bud, der findes i maskinens hurtigt voksende sortiment.