Extraction 2

Extraction blev en overraskende stor succes for Netflix for et par år siden. Faktisk skød filmen af sted, og blev blandt de mest sete originale Netflix-filmproduktioner nogensinde, og forbliver den dag i dag blandt deres største triumfer. Der var naturligvis talent både foran og bag kameraet - Chris Hemsworth er fortsat et af Hollywoods hotteste navne, og på daværende tidspunkt var det en big deal at have Joe Russo med som primært manuskriptforfatter.

Selvom at Extraction ikke høstede samme gunst hos anmeldere, så er det svært at underkende at disse John Wick-voldsparader med et glimt i øjet ræsonnerer med publikummer verden over, om det så er Bullet Train, Atomic Blonde eller Nobody.

Men nu er Tyler Rake tilbage fra de døde i Extraction 2, og vi står endnu en gang overfor to timers koreograferet, koordineret og iscenesat action-spektakel, der tager kameraet helt ned på jorden ved siden af vores hovedperson, der nærmest massakrerer en lille landsby for at få det han gerne vil have.

Og hvad er det? Ja, det er at... ja, det er at redde hans ekskones søster, og hendes børn, fra en narkobaron, der sidder i et fængsel i Georgien, og når hele den operation så går lidt fløjten så begynder en god gammeldags manhunt. Det er i grunden ikke så vigtigt. Det er ikke fordi at filmen slet ikke forsøger sig med sammenhængende karakteropbygning eller plotstruktur, men mere fordi at Rakes motivation for at komme tilbage i felten efter at have været døden nær er nærmest ikke eksisterende. Du kan sige at dette er en form for eksistens angst på Nathan Drake-niveau, i stil med; "hvem er jeg hvis ikke jeg er den der redder dem der synes umulige at redde?", men filmen synes ikke at bruge synderligt lang tid på hvorfor og hvordan.

Præcis som det var i den første Extraction, så er plot bare et tyndt lag bindingsvæv, der gør at vi forstår opsætningen bag den kavalkade af action-sekvenser der venter. Og spektakulære er de, de er personlige, alsidige og mesterligt koreograferet. Det er ikke det samme som at de er på Wick-niveau, få ting er, men at se Hemsworth i aktion på den her måde er altså spændende, det må man give instruktør Sam Hargrave, og det hold bag kameraet der iscenesætter disse sekvenser. Særligt en scene i det georgiske fængsel, som du kan se fra den første teaser herunder, er ret fantastisk.

God musik, lyddesign og kameraføring gør det kun lettere at læne sig tilbage i sofaen og slå hjernen lidt fra, og selvom at man sagtens kunne have ønsket den efterhånden ret spændende og ekstensive "lore" vi har set blive opbygget i netop Wick-serien, så er Extraction 2 også, på en måde, ret ærlig filmkunst. Naturligvis tager den sig selv uhyre seriøst, men den ved hvilken opgave den skal løse, og hvilke aspekter den kan efterlade på klippegulvet uden at det betyder større strukturelle problematikker i løbet af filmens to timer lange spilletid.

Noget mesterværk er den ikke, men den er dog essensen af funktionel filmmageri, og til en fredag aften i sofaen, så er det lige præcis akkurat mere end nok.